Historisk: Kvinder af rette støbning

​

Caption 

Pressen var begejstret for de første sundhedsplejersker, og overskrifter i aviserne lød f.eks. ”En Livets Brigade rykker ud fra Raadhuset” og ”Mange Tusinde Børns liv vil blive sparet”

Attribution 

Arkivfoto: Dansk Sygeplejeråd.

Dengang

Sidst i 1920’erne iværksatte Sundhedsstyrelsen et seksårigt forsøgsprojekt med ansættelse af sundhedsplejersker i hhv. Holbæk, Vejle og i distrikt Vesterbro i København. Alle tre sundhedsplejersker havde suppleret deres uddannelse i udlandet. Baggrunden var den høje børnedødelighed på 8 pct. i Danmark, som lå flere procent højere end i de øvrige nordiske lande.

Forsøgsprojektet førte til, at Rigsdagen i marts 1937 vedtog Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn, hvor det bl.a. blev bestemt, at kommunerne ville få halvdelen af deres udgifter ved sundhedsplejerskeordningen refunderet af staten. Fra 1938 kunne man blive videreuddannet til sundhedsplejerske i Danmark, et behov Dansk Sygeplejeråd længe havde gjort opmærksom på.

De første sundhedsplejersker måtte arbejde sig frem i familierne og i kommunerne med diplomati uden at have en autoritet i ryggen, men udvælgelsen af dem skete ud fra kriteriet, at de skulle være ”kvinder af rette støbning, med social indsigt og forståelse og med megen takt og evne til at kunne omgås mennesker”. For at blive fundet egnet til uddannelsen skulle man gennem en omfattende bedømmelse af personligheden.

De første sundhedsplejerskers primære opgave var at ”styrke diegivningen” og derefter give råd og vejledning om barnets pleje og ernæring, når anden føde skulle introduceres.

Dansk Sygeplejeråd, lederne af forebyggende sundhedsordninger for børn og unge og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker ønsker at sætte fokus på den tidlige og forebyggende indsats

Foto: Lizette Kabré

Nu

Kravene til nye sundhedsplejerske-studerende er i dag stort set de samme som i 1937. Dokumentationen for egnethed til optagelse er dog nu alene sygeplejerskeeksamen, autorisation og erfaring med udvalgte specialer.

Men samfundet har ændret sig, og sundhedsplejerskers primære opgave er ikke længere at bekæmpe børnedødeligheden. Dansk Sygeplejeråd har netop udgivet en pjece, som også er et politisk udspil til, hvilken rolle sundhedsplejersker kan spille i fremtidens sundhedsvæsen. Udspillet indeholder 13 eksempler på sundhedsplejerskers arbejdsopgaver som f.eks. sorggrupper for børn og unge, overvægtsbehandling, rygestop og opfølgende hjemmebesøg.

En af de udfordringer, sundhedsplejersker beskæftiger sig med, er, at mor og barn i dag udskrives fra hospitalet efter fødsel tidligere end før. Det har resulteret i flere genindlæggelser af nyfødte børn og et stigende antal ambulante kontakter til sygehuset i barselsperioden. Andre opgaver er at støtte unge familier, fædre, sårbare forældre, at screene for efterfødselsreaktioner og foretage treårs hjemmebesøg.

Læs mere om sundhedsplejerskers arbejde i pjecen.

Kilder: ”Sundhedsplejersken – 70 års sundhedspleje i Danmark”.