Opgaveflytning fra sygeplejerske til farmaceut og fysioterapeut

Formålet med projektet har været at tilvejebringe viden om, hvordan vi gennem udvikling af nye organiseringsformer og ændret opgaveløsning kan modvirke de negative konsekvenser, som en fremtidig arbejdskraftmangel indenfor sygeplejen vil kunne afstedkomme. Samtidig har det været ambitionen at højne kvaliteten i opgaveløsningen til gavn for patienterne via en ny, tværfaglig teamstruktur.

Fra oktober 2013 til november 2014 har Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling (KNEA) på Nordsjællands Hospital gennemført et udviklingsprojekt, hvor det er blevet undersøgt og afprøvet, hvordan sygeplejefaglige opgaver kan løftes af andre faggrupper. Konkret har vi i projektet arbejdet på at aflaste sygeplejepersonalet i to medicinske sengeafsnit ved at ansætte en farmaceut og en fysioterapeut i hvert afsnit for en etårig periode. Der er således tale om to delprojekter:

I delprojekt 1, ”Klinisk Farmaceutisk Service i KNEA”, er det blevet afprøvet, hvordan kliniske farmaceuter kan overtage opgaver fra sygeplejepersonalet i forhold til medicingennemgang, medicinafstemning, dispensering og administration af medicin samt varetagelse af medicin ved udskrivelser.
I delprojekt 2, ”Øget fysioterapi i KNEA”, er det blevet afprøvet, hvordan fysioterapeuter kan overtage opgaver fra sygeplejepersonalet i forhold til funktionsevnevurderinger og mobilisering, undervisning i anvendelse af forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler samt vurdering af patienternes behov for rehabilitering under indlæggelse og efter udskrivelse.
 

Metode

I projektet er der anvendt aktionsforskning, en forskningsmæssig tilgang, hvor forskeren ikke forsøger at distancere eller separere sig fra den virksomhed eller det område, der forskes i. Formålet med aktionsforskning er at opnå en direkte og umiddelbar påvirkning af forskningsområdet. Målet er at ”bidrage til løsningen på menneskers praktiske problemer i en virkelig situation” (1).
Konkret er der for opnåelse af kvalitetsforbedringer arbejdet med ”Forbedringsmodellen, Model for Improvement,” der er udviklet af Institute for Healthcare Improvement, IHI (2).

Der er arbejdet med TASK, som er definition af opgaven og TEST, hvor kvalitetscirklen Plan – Do – Study – Act (PDSA-cirklen) anvendes som værktøj. Data er igennem projektet præsenteret på kvalitetstavler ved statistisk proceskontrol (SPC) (3).

Derudover er der anvendt kvalitative metoder i form af to fokusgruppeinterview i den involverede sygeplejegruppe (4,5).
 

Resultater

Generelle anbefalinger fra de to delprojekter
Det samlede projekt i KNEA har vist, at en tværfaglig teamstruktur øger videndelingen mellem faggrupperne og optimerer arbejdsflowet i afsnittene. Opgaveflytningen har ført til en højnelse af patientsikkerheden og kvaliteten i patientforløbene, samtidig med at sygeplejerskerne har fået frigivet mere tid til omsorgs- og plejeopgaver. Sygeplejerskerne har fået en direkte adgang til specialiseret viden og til faglig sparring med farmaceut og fysioterapeut. Enkel tilgang til viden medfører, at sygeplejerskerne hyppigere søger viden, hvilket har genereret en øget faglig kompetence.

Det har været afgørende for projektets gennemførelse, at ledelsen har bakket op om og legitimeret projektet fra start til slut. Derudover ses inddragelse af det berørte sygeplejepersonale som en væsentlig faktor. Sidst, men ikke mindst har det været afgørende, at der har været etableret en formel projektorganisation med en administrativ støttefunktion.

Det anbefales, at Forbedringsmodellen med kvalitetscirklen Plan – Do – Study – Act tillige anvendes på organisatorisk udvikling. Fordelen er, at der kan måles på udviklingen i kvalitetsarbejdet, og at det løbende kan afdækkes, om forandringerne reelt fører til forbedringer. Derudover bidrager metoden til at motivere personalegruppen.

Anbefalinger fra Klinisk Farmaceutisk Service
I projektperioden har farmaceuterne udarbejdet en arbejdsgang omkring udskrivelserne, hvor farmaceuten har varetaget dispenseringen, lavet en teknisk gennemgang af medicinlisten, dokumenteret medicinændringer til primærsektor og udført udskrivelsessamtaler med patienterne.

Data fra projektet viser, at antallet af medicinrelaterede telefonopkald efter udskrivelsen er faldet betydeligt i de to sengeafsnit i projektperioden. Faldet har betydet færre forstyrrelser og afbrydelser for plejepersonalet og har frigivet mere tid til andre plejeopgaver. Farmaceuterne har endvidere kvalitetssikret medicineringsprocessen ved at undervise tværfagligt.

Det er vurderingen, at farmakonomer lagt hen ad vejen vil kunne udfylde de funktioner i sygeplejen, som de to farmaceuter har varetaget i sengeafsnittene. For at sikre et løbende kvalitets- og udviklingsarbejde indenfor medicinområdet, vil det dog være nødvendigt, at en farmaceut superviserer farmakonomen. Ved at kombinere farmakonomens og farmaceutens to fagligheder, kan det sikres, at de rette kompetencer bliver brugt på de rette opgaver. Det anbefales, at en farmaceut ansættes i en fuldtidsstilling på afdelingsniveau i en funktion som samarbejdspartner til såvel lægefagligt som sygeplejefagligt personale. Farmaceuten vil kunne betjene flere afsnit og være superviserende i forhold til farmakonomer.

Anbefalinger fra Øget fysioterapi i KNEA
På baggrund af erfaringerne i delprojektet kan det konkluderes, at en fast tilknyttet fysioterapeut kan overtage opgaver, som sygeplejepersonalet hidtil har varetaget i et sengeafsnit og medvirke til, at patientsikkerheden og kvaliteten i patientforløbene højnes.
Data fra projektet viser, at patienterne tidligere end før har fået gennemført den indledende funktionsevnevurdering og er blevet mobiliseret tidligere ved indlæggelsen. Fysioterapeuten har udarbejdet planer for de enkelte patienters videre mobilisering. Målinger demonstrerer, at dette har medført, at flere ikke selvhjulpne patienter end tidligere er blevet mobiliseret f.eks. i forbindelse med måltiderne.

Fysioterapeuten har desuden identificeret og henvist patienter til fysioterapeutisk genoptræning tidligere i patientforløbet, hvis der blev skønnet behov herfor. Ventetiden på at få iværksat fysioterapeutisk genoptræning under indlæggelse er derfor faldet i projektperioden, hvilket er en væsentlig kvalitetsforbedring.

Ydermere har projektet bidraget til en bedre kommunikation i sektorovergangen, idet antallet af plejeforløbsplaner, der overholder kommunikationsaftalen, et led i udmøntningen af Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden, er øget i projektperioden. Projektet har været en medvirkende faktor til et markant fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid. Hvad angår projektets afprøvning af en tværfaglig teamstruktur, viser et kvalitativt fokusgruppeinterview med afsnittenes sygeplejersker, at de oplever, at kvaliteten i patientforløbene er øget, og at de i kraft af den kontinuerlige undervisning og faglige sparring har fået løftet deres faglige kompetencer.

Det anbefales, at en fysioterapeut ansættes i en fuldtidsstilling på afsnitsniveau. Arbejdstiden placeres i dagtimerne alle ugens hverdage for at sikre kontinuitet. Det vil gøre det muligt for fysioterapeuten at have overblik over planerne for de enkelte patientforløb samt sikre afklaring og opfølgning i forhold til alle patienters udskrivelsesplaner.

Diskussion

Det har vist sig, at det er muligt at anvende gennembrugsmetoden til organisatoriske kvalitetsforbedringer, men det fordrer et udpræget kendskab til metoden for alle deltagere i projektet. Kendskabet bør erhverves tidligt i projektperioden, så det er relevante idéer, der testes af. Det er vigtigt, at der i projektet er deltagere med særlige kompetencer indenfor kvalitetsarbejdet, så der kontinuerligt arbejdes med valide data.

Projektets grundvilkår var flere vakante stillinger blandt sygeplejersker. Ikke desto mindre var det afgørende at inddrage sygeplejepersonalet i planerne før projektstart og løbende igennem projektet. Inddragelsen er derfor sket på flere forskellige måder for at opnå størst mulig effekt.

På kvalitetstavlen har sygeplejerskerne haft mulighed for løbende at byde ind med idéer, derudover har både farmaceut og fysioterapeut haft et fast punkt på personalemøder samt i det ugentlige nyhedsbrev. Desuden er der blevet afholdt fokusgruppeinterview, hvor sygeplejepersonalet fik mulighed for at komme med deres synspunkter i forhold til begge delprojekter uden bias, idet hverken projektdeltagere eller afdelingssygeplejerske deltog. Der har ikke fra sygeplejepersonalet været modstand, men mere en bekymring i begyndelsen af projektet, idet projektdeltagernes fremmøde medførte manglende deltagelse i vagt- og weekenddækning. Denne bekymring er blevet taget alvorligt af afdelingssygeplejersken. Det har imidlertid vist sig, at fordelene langt overskyggede ulemperne.

Det har ligeledes været essentielt tidligt og tydeligt at beskrive snitflader mellem projektdeltagerne og øvrige fysioterapeuter/farmakonomer, som leverer ydelser i afsnittet. Særligt i fysioterapiprojektet, hvor der var tale om samme fagidentitet, var snitfladen til afsnittets faste fysioterapeut vigtig, så opgavefordelingen og opgaveløsningen kunne optimeres. Derudover tillige i forhold til de øvrige fysioterapeuter, når de skulle vikariere ved fravær. Beskrivelsen medførte øget tryghed i begge situationer, og modstanden blev i stedet vendt til synergi og øget faglig sparring i den direkte patientbehandling.

Projektet har tilvejebragt nyttig viden om, hvordan man gennem introduktion af andre sundhedsfaglige kompetencer kan højne kvaliteten i den daglige opgaveløsning i et sengeafsnit til gavn for patienterne samtidig med, at man øger vidensniveauet og kompetencerne i plejegrupper. Dette gennem opgaveflytning til fysioterapeuter og farmaceuter, som der i fremtiden ikke forventes at blive samme mangel på.

Mette Juhl Foghmar, afdelingssygeplejerske, Nefrologisk-Endokrinologisk sengeafsnit 0842, Nordsjællands Hospital. Nu ansat som ledende oversygeplejerske i Lungemedicinsk afdeling L, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital; mette.juhl.foghmar.01@regionh.dk
Sara Ulrika Leparde Kvam, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Kirsten Simonsen, ledende oversygeplejerske, Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Litteratur

1. Brinkmann S, Tanggaard L. Kvalitative metoder. København: Hans Reitzel Forlag; 2010
2. Langley GJ, Nolan KM, Nolan TW et al. The improvement guide: A practical approach to enhancing organizational performance. San Francisco: Jossey-Bass; 1996.
3. Anhøj J. Statistisk Processtyring i sundhedsvæsenet, Ugeskrift for læger 2009;171(21):1764.
4. Kvale S, Brinkmann S. Interview – introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
5. Halkier B. Fokusgrupper. København: Forlaget Samfundslitteratur; 2008.