Sygeplejersken
Ph.d.-forsvar: Rehabilitering af patienter med hjertesvigt i primær sektor
Ph.d.-afhandlingen ”Home-based rehabilitation of patients with Heart Failure – Evidence, Self-care and Health Status” (Hjemmebaseret rehabilitering til patienter med hjertesvigt: evidens, egenomsorg og helbredsstatus) er en sammenskrivning, der bygger på seks artikler.
Sygeplejersken 2015 nr. 5, s. 64
Af:
Palle Larsen, sygeplejerske, cand.cur.
Patienter med hjertesvigt lever med en alvorlig, fremadskridende sygdom, der kræver langsigtet rehabilitering og pleje både på hospital og i primær sektor. Den ikke-farmakologiske rehabilitering er baseret på anbefalinger fra European Society of Cardiology og fokuserer på egenomsorg og overholdelsen af givne anbefalinger i almindelighed. Der er ingen specifikke retningslinjer for vedligeholdelsesrehabiliteringen i primær sektor.
Formålet med denne undersøgelse var at udvikle og afprøve en protokol for rehabilitering af patienter i primær sektor. Protokollen er baseret på principperne i Evidence Based Health Care og tester effekten af systematisk inddragelse af patienterne i deres rehabilitering i eget hjem gennem stimulation til øget egenomsorg. Effekten vurderes på helbredsstatus og egenomsorgsadfærd (artikel 1,2,3 og 6). Desuden er der udarbejdet en metaanalyse om betydningen af at anbefale reduktion af saltindtagelse, når man har hjertesvigt (artikel 4 og 5).
Metoder
Der er gennemført et kvasieksperimentelt studie. Patienterne, der deltog i kontrolgruppen, fulgte konventionel rehabilitering. For patienterne i interventionsgruppen blev der udarbejdet en individuel rehabiliteringsplan, som blev suppleret med telefonisk opfølgning efter fire og 12 uger. For alle patienter blev egenomsorgsadfærd og helbredsstatus vurderet ved inklusion i studiet (baseline) samt efter fire og 12 uger. Egenomsorgsadfærd blev vurderet med European Heart Failure Self-Care Behavior Scale, og helbredsstatus blev målt med Short-Form 36 og EuroQol 5D.
Resultater
I alt 162 patienter blev inkluderet i undersøgelsen, hvoraf 137 (84,6 pct.) gennemførte den. Der var ingen forskel i den samlede egenomsorgsadfærd mellem grupperne ved baseline. I kontrolgruppen skete der ingen ændringer i den totale egenomsorgs-score. I interventionsgruppen ses en højere grad af egenomsorg. Samlede helbredsstatus-scoringer viste ingen signifikante forskelle mellem grupperne ved baseline. Analyser af undergrupper viste en signifikant forskel relateret til ”sædvanlige aktiviteter” med en stigning fra 34,4 pct. ved baseline til 51,4 pct. efter 12 uger (p = 0,002). Relateret til angst/depression ses en signifikant reduktion i antallet af patienter, der rapporterede angst/depression i interventionsgruppen.
En reduktion i saltindtag i kosten hos patienter med hjertesvigt i diuretisk behandling ser ud til at kunne øge risikoen for genindlæggelse (OR 2,53 (2,12-3,03) og for dødelighed (OR 2,24 (1,81-2,79).
Konklusion
Systematisk intervention udført af en klinisk sygeplejespecialist baseret på patientens egenomsorgsadfærd og telefonisk opfølgning fire og 12 uger efter første kontakt fører til en betydelig stigning i den samlede egenomsorgsadfærd hos patienter med hjertesvigt. Det er nødvendigt at videreudvikle og teste telefonisk opfølgning for patienter i den primære sundhedssektor efter udskrivning fra ambulatoriet. SF36 og EQ5D-målinger viste ingen signifikant stigning i helbredsstatus mellem grupperne. Undergruppeanalyser viste en signifikant reduktion i interventionsgruppen i EQ5D-scoringer relateret til angstniveauet (p = 0,034) fra baseline til 12 uger.
Metaanalysen viser, at patienter med hjertesvigt i diuretisk behandling har en højere risiko for at blive genindlagt samt en højere risiko for dødelighed, hvis de reducerer deres daglige saltindtag. Der kræves yderligere studier inden for området.
Palle Larsen; pla@kliniskeretningslinjer.dk eller pla@ucsj.dk
Tid og sted
Ph.d.-afhandlingen forsvares mandag den 11. maj kl. 13.00 på Aalborg Universitet, Niels Jernesvej 14, lokale 4-111.
Vejleder
Preben Ulrich Pedersen, professor MSO, Aalborg Universitet.
Bedømmere
Lisbeth Uhrenfeldt, Associate Professor (chairman), Aalborg University
Vibeke Zoffmann, Associate Professor, Center of Womens and Children’s Health, Copenhagen University Hospital, Juliane Marie Centret, Copenhagen N
João Luis Alves Apóstolo, Professor, Escola Superior de Enfermagern de Coimbra University of Coimbra, Bissaya Barreto Coimbra, Portugal.