Pårørende er ikke forstyrrende elementer

Sundhedsvæsenet skal i højere grad se de pårørende som en stærk ressource. Fordelene ved at inddrage de pårørende er mange, og ulemperne ikke-eksisterende. Det viser en litteraturgennemgang af 26 danske og internationale studier, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed offentliggjorde i slutningen af april.

”End ikke risikoen for infektioner stiger, hvis de pårørende kan komme og gå, som de vil, forudsat de opfører sig fornuftigt,” siger Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hun understreger dog, at inddragelsen af de pårørende kun skal ske, hvis patienten ønsker det, og de pårørende magter det.
”Det skal ene og alene ske af hensyn til patienten og patientsikkerheden. Ofte kan de pårørende dog komme i tvivl om, om de overhovedet er velkomne, f.eks. hvis besøgstiderne er stærkt begrænsede,” siger Beth Lilja.

Selvom sundhedsvæsenet mange steder forstår at inddrage de pårørende, kan der gøres mere. I den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) fra 2014 svarer 22 pct., at pårørende slet ikke eller i mindre grad har mulighed for at deltage i beslutninger om behandling.

Tove Lindhardt, som er ph.d., seniorforsker og leder af Forskningsenheden for klinisk Sygepleje ved Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital, har i mange år forsket i samspillet mellem sygeplejersker og pårørende. Og hun har nu opgjort de foreløbige resultater af en undersøgelse om pårørendeinddragelse på to medicinske afdelinger i Region Hovedstaden.

”Det ser desværre temmelig middelmådigt ud med inddragelsen. Under 10 pct. af de pårørende mente, at de havde indflydelse på beslutninger om behandling og pleje, og kun 20 pct. af de pårørende sagde, at deres viden om patienten blev brugt af plejepersonalet. Mange af de pårørende følte sig heller ikke ordentligt klædt på til, hvordan de bedst kunne hjælpe patienten efter udskrivelse,” fortæller Tove Lindhardt.

Den manglende inddragelse kan bl.a. skyldes travlhed. I en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd giver både patienter og pårørende f.eks. udtryk for, at de har haft svært ved at få fat i sundhedspersonalet, når det var nødvendigt for dem. Tove Lindhardt pointerer desuden, at sundhedsvæsenet er indrettet således, at de pårørende ofte glemmes.

”Sygehusvæsenet er meget fokuseret på diagnosticering og behandling, hvilket bliver endnu mere udtalt i de accelererede patientforløb. Her kan de pårørende nemt blive opfattet som et forstyrrende element, hvis de f.eks. stiller kritiske spørgsmål. Det forstyrrer flowet og de daglige rutiner,” siger hun.

I samarbejde med Trygfonden har Dansk Selskab for Patientsikkerhed netop lanceret et pårørende-kit på hjemmesiden ”Hej pårørende”. Materialet er målrettet både pårørende, patienter, medarbejdere, men også ledelseslaget i sundhedsvæsenet. Det glæder Tove Lindhardt, for et godt samarbejde med pårørende kræver ressourcer, tid og ledelsesfokus:

”Der findes faktisk ikke nogle afprøvede metoder til, hvordan man bedst inddrager pårørende. Så jeg hilser kittet velkomment, og så er det op til de enkelte arbejdspladser og afdelingsledelser at afprøve redskaberne og sætte dem i system for at se, hvad der virker.”

Læs mere om Dansk Selskab for Patientsikkerheds pårørende-kit på: www.hejsundhedsvaesen.dk/hej-paaroerende/paaroerendekit