5 faglige minutter: Krypterede meddelelser

Da jeg gik i skole, skulle man nedskrive og herefter bøje verber i et kladdehæfte, og dansklæreren, som også var klasselærer, sad bag katedret og angav, hvilke verber vi med et moderne udtryk skulle tage bid på. At løbe, jeg løber, jeg løb, jeg har løbet. En mand, der løber, er en løbende mand.

I dag ville hun overraskende nok sige: rammesætte, dagsordensætte, fronte eller forventningsafstemme.

At forventningsafstemme, jeg forventningsafstemmer, jeg forventningsafstemte, jeg har forventningsafstemt. En mand, der forventningsafstemmer, er en forventningsafstemmende mand.

Skulle dansklæreren gribe i kassen med substantiver, ville hun straks få fat i ”opmærksomhedspunkt”, som vel at mærke ikke, som man kunne tro, er et ord fra sexologien, eller ”udfordring”, som helt har erstattet ”problem”. Der findes ganske enkelt ikke problemer længere, kun udfordringer, som er et positivt ladet ord, der stempler sin afsender som en forandringsparat ja-hat, en drøm af en medarbejder. Konsekvensen er vel i øvrigt, at problembaseret læring, som man stadig taler om i sygeplejen, skal døbes om til udfordringsbaseret læring, UBL.

Mere potent er kronikerbomben, som springer indenfor de nærmeste år, forlyder det fra sædvanligvis velinformerede kilder. Tusindvis af mennesker med KOL, hjerte-kar-sygdom og diabetes ryger i luften, forestiller jeg mig, og kronikertillægget kan således spares. Eller hvad?

Også videreudviklingen af det forståelige og velkendte ord sygeplejerske giver anledning til borende smerter i sprogcenteret.

Sygeplejerske, som på et tidspunkt, da de politiske vinde blæste den vej, blev til ”sundhedsarbejder”, senere til ”fagprofessionel” for nu så småt at ændre karakter og optræde som ”velfærdsprofessionel”.

Jeg ser navneskiltet for mig. En glad KOL-kuffert pryder det ene hjørne foran navnet, som med stor sikkerhed er noget i retning af Ann-Persille Regitze Brodersen Lyngberg, og så kommer det: velfærdsprofessionel.

I hjemmeplejen er fokus mere jordnært. Her er patienten en borger, og den person, som kommer på besøg for at skifte forbinding, er også en borger. Her er det altså en borger, som besøger en anden borger for at gøre et eller andet velfærdsprofessionelt.

Når man besøger en borger i eget hjem, kan og skal man overveje, om borgeren er kroniker og dermed er berettiget til kronikertilskud, kronikerbevilling eller til anbringelse i en kronikermodel.

Pædagogikken er storleverandør af uforståeligheder. Mærkeligt nok, for man skulle tro, at pædagogikkens væsen ville indbyde til eller fremkalde klare og entydige ord og begreber, men sammensætninger startende på refleksion- eller kompetence- er fortsat højdespringere med kompetenceberedskabsbank som en klar vinder.

Sprog fra computerspil og sociale medier smitter også af på hverdagssproget, hvor det bliver en ongoing proces at overrule et eller andet for herefter at engage og like eller retænke noget. Det er ikke rocket science, vel?

Der er mange dækningsløse ord i det danske sprog, men udvikling af sproget kan og skal vi ikke forhindre.

Jeg vil blot mane til en smule eftertanke, før vi alle benytter de samme krypterede vendinger, som efter min mening gør sproget fattigt, og oplæg og taler til et værdigt alternativ til sovepiller.

Må jeg så bede om en ordentlig, grundig fortalelse som dette udsagn:

”Jeg blev taget på den forkerte seng.”

Hun ville formentlig have sagt på det forkerte ben, taget på sengen eller fået det forkerte ben ud af sengen.

Ak så hurtigt det kan gå galt.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.