Anmeldelser

​Hold gang i en samtale med dit barn

Helle Iben Bylander, Trine Kjær Krogh
Dit barns sprog
Dansk Psykologisk Forlag 20141
92 sider – 249 kr. 

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske i Furesø Kommune. 

Her er den endelig. Bogen, som beskriver forældres betydning for barnets sprogudvikling og ikke mindst beskriver, hvor vigtigt det er at have fokus på sproget, allerede fra barnet er nyfødt. Børn lærer ikke sprog ved blot at befinde sig i et rum, hvor der tales, eller ved at se tv eller iagttage og lytte til forældrenes samtale. Børn lærer sprog i et nærværende og trygt samspil med deres forældre, som sætter ord på både egne og barnets handlinger, og som holder gang i en samtale, følger barnets interesser og har oplevelser sammen med barnet, så der er noget at tale om.Der er stor forskel på, hvor meget forældre taler med deres børn. Forskere ved Stanford University optog samtaler med 29 familier 10 timer i døgnet. De fandt, at forældrene i én familie henvendte sig med 12.000 ord på 10 timer til deres barn, og at forældrene i en anden kun kommunikerede med 670 ord på 10 timer. Det blev gennemsnitlig til 67 ord i timen, svarende til mindre end det, man hører i et 30 sekunders reklameindslag i tv. Børn, der tales meget med, skærper deres evne til at lære nye ord hurtigt. Det er derfor vigtigt at bruge tid til at tale meget med barnet i løbet af dagen.Begge forfattere er lektorer ved professionshøjskolen UCC. Bogen er forskningsbaseret, og efter hvert kapitel er der en litteraturliste, som illustrerer, hvilken forskning der ligger bag. Målgruppen er forældre. Sproget er letforståeligt, og vejledningerne i, hvordan man stimulerer sit barns sprog, er detaljerede og ledsaget af tegninger, som illustrerer det skrevne. Bogen er derved anvendelig for både den rutinerede og knap så rutinerede læser og for den etsprogede og tosprogede forælder. Barnets sprogudvikling de første seks år beskrives kapitel for kapitel med rådgivning om og idéer til, hvordan sproget styrkes og stimuleres.Afslutningsvis gennemgås, hvilke årsager der kan være til, at den sproglige udvikling ikke forløber som forventet. Det er en forældrerettet bog, men på et niveau, som gør, at professionelle, som er i kontakt med børn og deres forældre, vil have stor glæde af at have den ved hånden både i deres faglige virke og som inspiration for forældre. 

 Fra professionelt fagbureaukrati til maskinbureaukrati

Kjeld Møller Pedersen & Niels Christian Petersen (red.)
Fremtidens hospital
Munksgaard 2014
432 sider – 295 kr.

Af Gitte Lindermann, sygeplejerske og cand.scient.pol., lean-konsulent i Region Hovedstadens Psykiatri 

Sygehusreformen er kommet og er i disse år under udmøntning.  Visionen er, at der skal være den samme høje kvalitet i hele landet, styrket præhospital indsats, færre og større hospitaler og et styrket samarbejde med primær sektor. Patientlogistik – eller det mere kendte begreb, patienten i centrum, er krumtappen. Forfatterne fremhæver, at reformen er den største omlægning i nyere tid, måske nogensinde.  Bogen tager med afsæt i fremtiden et kig ind i maskinrummet og ser på, hvordan hospitalerne skal indrettes, ledes og styres i forhold til patientlogistik, kvalitet, produktivitet og økonomi.
Det særligt interessante fokus i bogen er, at visionerne for fremtidens hospitaler i meget høj grad udmøntes og implementeres på afdelings- og afsnitsniveau. Det er her, rammevilkår og behov materialiserer sig. Patientstrømme ændrer sig og organiseringen ligeså. Når det er patienten, som er i centrum, skal organisationen ledes efter patientens forløb og ikke i faglige specialer. Patienterne går på tværs af mange specialer.
Ventetidsgaranti, pakkeforløb og etableringen af de fælles akutmodtagelser (FAM) har og vil kræve organisatoriske ændringer og dermed et øget ledelsesmæssigt fokus på driftsledelse.
Kræftpakkerne er et eksempel på, hvordan styring af patientforløb bliver centralt. Her er der tale om standardiserede forløb, vel vidende at der ikke findes identiske patienter, men ud fra en ledelses- og styringsvinkel er sammentænkning af patienter i grupper helt nødvendigt. Aggregering er nødvendigt, fordi mange patienter har rimeligt ensartede forløb i forhold til brug af afdelingens senge, ambulatorium, specialiseret pleje, speciallæger og ydelser fra primær sektor. Denne organisering kræver, at lederne kan håndtere den disciplin, som kaldes standardiserede processtyrede patientforløb.
Bogen indikerer klart, at patientforløb bliver styrende for fremtiden, og dermed skal lederne også kunne lede et patientforløb. Det stiller krav om produktionsplanlægning, viden om tidsstyrede patientforløb, vagtplanlægning efter patienternes behov m.m.
Drift og kapacitetsplanlægning er en ledelsesopgave. Så der bliver rejst et interessant spørgsmål. Skal fremtidens hospital forlade organisationsteoretikeren Mintzbergs professionelle fagbureaukrati til fordel for maskinbureaukratiet?
 

 Lærebog fra fire danske grand old onkologer

Lena Specht, Jørn Herrstedt, Hans Henrik Storm og Mikael Rørth
Klinisk onkologi
Forlaget Munksgaard 2015
430 sider – 445 kr.  

Af Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske, SD i sundhedsfremme og forebyggelse, MKS, Rigshospitalet.  

Hvis man samler fire danske grand old onkologer og beder dem skrive en dækkende og tidssvarende lærebog i klinisk onkologi, hvad får man så?  Man får faktisk en bog, som på pædagogisk vis vægter, at forståelse af kræft, symptomer og behandling kræver indblik i og forståelse af celle- og tumorbiologien. En beskrivelse, som kan kræve, at læseren holder tungen lige i munden. Men sygeplejersker kan sagtens være med, selvom bogens målgrup¬pe er medicinstuderende og alment praktiserende læger. Bogen er velskrevet og sproget letforståeligt. Klassisk opbygget som en lærebog kunne bogen være suppleret af patientcases eller læringsspørgsmål. Heldigvis er bogen gennemarbejdet, og der henvises til, hvor man kan læse mere om centrale emner og begreber, og teksten underbygges af illustrationer.Bogens afsnit om behandlingsprincipper er nok mest interessant for sygeplejersker, som giver behandling i onkologiske afsnit, mens sygeplejersker, som møder mennesker med kræft, vil have glæde af at læse om de akutte onkologiske tilstande og understøttende behandling (rehabilitering og palliation).Om bogen vil blive anvendt som opslagsværk over de enkelte kræftsygdomme, symptomer, prog-nose og behandling, er spørgsmålet. Lærebøger udfordres af, at der hele tiden publiceres ny viden, og mange hjemmesider er opdaterede, så man hurtigere og lettere finder den viden, man søger. En lærebog bør henvise til centrale hjemmesider, her f.eks. kræftpakkeforløbene, som danner rammen for behandling i Danmark. Bogen har et stikordsregister og en liste med forkortelser, men der savnes en referenceliste i kapitlerne. Disse fire onkologers omfattende viden er opbygget gennem mangeårige kliniske erfaringer, national og international forskning samt deres medvirken i faglige medicinske selskaber for kræftsygdomme. Bogen burde henvise konsekvent til belæg i dette arbejde for læsere, som ønsker at søge tilbage til kilderne eller endnu mere viden.Bogens primære emner er kræftsygdom og -behandling. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt medinddragelse af den syge og pårørende f.eks. i fælles beslutningstagen vedr. valg af behandling berøres kun i mindre grad.Bogen kan anbefales, såfremt man ønsker et overblik over især principperne bag de forskellige behandlingsformer, hvilket for sygeplejersker er et vigtigt grundlag for at yde god sygepleje til mennesker med kræft. 

 Del ubehagelige procedurer op i en tidslinje

Maiken Bjerg & Charlotte Jensen
Smerter hos børn
– indsigt, mestring, lindring
Frydenlund 2014
350 sider – 299 kr.

 Af Lena Wittenhoff, sygeplejerske, MKS, Børne- og Ungeklinikken, Sygehus Sønderjylland.

 Her er bogen, der kan indfri læserens ønsker om at få større viden om smerter, samt hvilke muligheder der er for at hjælpe børn til at mestre og tackle dem. Bogen beskriver den nyeste viden indenfor smertebehandling og tilgang til smertepatienter. Forfatterne formidler emnet, så det er nemt og overskueligt at gå til, uden at det på noget tidspunkt bliver useriøst. Bogens problemstillinger gøres levende og informative hele vejen igennem med cases og overskuelige illustrationer.  Forfatternes grundholdning er, at smerter, akutte såvel som kroniske, altid bør betragtes ud fra et biopsykosocialt perspektiv.
I kapitlet om ubehagelige procedurer er der gode forslag til konkrete handlinger, der kan anvendes i praksis. Her belyses børnenes muligheder for mestring, og hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan hjælpe barnet. Et forslag er bl.a. at dele proceduren op i en tidslinje før, under og efter proceduren. Det giver barnet en større forståelse af, hvad det skal igennem, og tidslinjen er i høj grad med til at sætte nogle rammer og afgrænse oplevelsen, så barnet ved, at det ubehagelige stopper igen.
Et kapitel omhandler relationen til barnet og stiller spørgsmålet, hvad gør det ved os som sundhedsprofessionelle, når vi må udføre den nødvendige behandling og i nogle tilfælde påføre barnet smerter.
Forfatternes intention og vision med bogen er at bidrage til at give børn med smerter de bedste betingelser for at kunne udvikle sig, hvilket er lykkedes. Bogen er mulig at læse for alle relevante samarbejdspartnere og implicerede voksne i børnenes netværk.
Bogen henvender sig ikke kun til fagpersoner på hospitalet, men også til forældre, lærere og pædagoger.

 Kort nyt om bøger

Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør 

Lars Ole Bonde (red.)
Musikterapi
Teori, uddannelse, praksis, forskning
En håndbog om musikterapi i Danmark
545 sider – 389 kr.
Forlaget Klim 2015

Et digert værk om musikterapi, terapiens historie, teoritraditioner og praksis. Hvis man arbejder med patienter med f.eks. depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelser eller i ungdomspsykiatrien eller på hospice, er der inspiration til en ny musisk tilgang til arbejdet.
Desuden beskrives flygtninge over 10 sider som målgruppe for musikterapi.
Bogens teorier bliver suppleret af cases. Forfatterne er lærere og forskere på Aalborg Universitets musikterapiuddannelse, og de beskriver dels terapien i praksis, dels den dokumentation, der findes for terapiens effekt. Forskningsprocessen bliver foldet ud, så læseren får et bedre grundlag at vurdere forskning på – eller blive inspireret til at gå i gang med et projekt. Bogens konklusion er, som jeg ser det, at de fleste mennesker har glæde og gavn af musik. 
 

Charlotte Dalsgaard
Kollegial sparring
Vejen til trivsel og faglig udvikling
Gyldendal Business 2015
252 sider – 300 kr.

Hvad er forskellen på en god faglig snak og kollegial sparring?
Det er forfatterens mål at få den sag på det rene, og dertil anvender hun narrativer, opskrifter, modeller og giver plads til læserens personlige noter. En ny titel bliver introduceret; reflektøren, som er en person, der sidder på sidelinjen og bidrager med det, han ser, hører og tænker, når der er en struktureret samtale i gang mellem to sparringspartnere, kaldet fokusperson og sparringspartner. 
Alle de 17 kapitler har en lille læresætning som indledning, skrevet af Søren Kierkegaard, K.E. Løgstrup, Aristoteles og andre kendte eller mere ukendte personer.
 Bogen kan være svær at finde rundt i. F.eks. del 2, hvor der ikke er konsistens i nummereringen. 
 

Anders Hansen, Carl Johan Sundberg
Motion som medicin
Træn mere effektivt, få det bedre, lev længere
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2015
158 sider – 199,95 kr.

En populærvidenskabelig bog om motion, som ifølge forfatterne er den eneste medicinske mirakelkur, der holder, hvad den lover. Bogen igennem behandler de to læger, der udgør forfatterteamet, hvad forskningen med sikkerhed kan sige om fysisk aktivitet og træning. Bogen er let at gå til med mange bokse, fotografier og letfordøjelige citater. Bl.a. beskriver de HIIT (high intensity interval training), som er for dem, som ikke har megen tid, men ønsker at gøre noget godt for deres krop. Forklaringer på, hvorfor HIIT virker, følger til slut i afsnittet. Og til os med stillesiddende arbejde: Stå op i mindst en time i løbet af arbejdsdagen.
”Ud over at påvirke dit helbred og velvære hjælper det dig til at holde vægten.”
Jeg trykker på Ω på mit skrivebord.