Dilemma: Opgavesnyd

​

Sidsel har skrevet et bachelorprojekt, der både er originalt, velskrevet og indeholder gode referencer.

Emnet er sygeplejerskers diskrimination af gamle, som bliver indlagt på sygehus. Diskriminationen kommer til udtryk i stigmatiserende sprogbrug, manglende opmærksomhed og et kropssprog, der med al tydelighed signalerer: Du interesserer mig ikke.

Det viser videooptagelser og udskrift af de båndede interview, som Sidsel har gennemført med fem patienter over 80 år.

Vejlederen er begejstret og synes, det er den bedste opgave, hun længe er stødt på, og i al hemmelighed tænker hun, at hun har gjort det godt som vejleder.

Hun kontrollerer opgaven for plagiat i en database, og opdager til sin forfærdelse, at Sidsel har kopieret fem sider fra en syv år gammel bacheloropgave.

Da vejlederen konfronterer Sidsel med sit fund, protesterer Sidsel kraftigt over, at vejlederen antyder, at hun har snydt med sin opgave.

Hun vil desuden klage over dårlig vejledning, for vejleder burde have pointeret tydeligere, at afskrift ikke må finde sted i en akademisk opgave.

Vejlederen er rystet, men også nervøs for, om en forestående lektorbedømmelse vil blive påvirket af sagen. Hun overvejer sit næste skridt.

• Hvordan skal vejlederen reagere?
• Hvad vil der ske med Sidsel og hendes opgave?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité
ved Aalborg Universitetshospital:

Et godt etisk grundprincip er, at man ikke må lyve. Alligevel vælger enkelte klinikere en sjælden gang at lyve for at beskytte patienterne. Det kan være mod mulige overgreb eller urimelige fravalg, hvis hele sandheden præsenteres. Det vil sige, at hensigten bag handlingen i sjældne tilfælde kan gøre en løgn etisk acceptabel.

Men i denne case er der ikke nogen patienter, som skal beskyttes. Der er blot en afhandling, hvor data præsenteres uærligt. Citater og afskrift skal præsenteres med præcis reference. Det står i alle opgavevejledninger og er almindelig kendt viden. Opgaveskriveren må gerne anvende andres data eller udtalelser, men det skal anføres, hvor materialet stammer fra. Med den oplysning kunne det sagtens have været en fin opgave, men uredelighed omkring data kan medføre fejlbehandling af medmennesket og er dermed uetisk.

I dette tilfælde ville der ikke være andre mennesker, som led overlast, men princippet er bærende i al forskning, da det er en af betingelserne for, at forskning og udvikling kommer medmennesket til gavn.

Hvad der kan undre, er vejlederens tøven.

Svar 2. Af Birthe Ørskov, lektor og medlem af Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Kan det finde sted i sygeplejerskeuddannelsen, hvor samvittighedsfuldhed og omhu bør gøre sig gældende? Ja, desværre er det set før.

 Det afgørende er, hvorledes situationen håndteres. Her spiller den etiske dimension en meget stor rolle. For hvad ligger til grund for, at den studerende er kommet i uføre?

Er det pga. manglende faglig kunnen, har det at gøre med sociale, private omstændigheder? Så måden, hvorpå den studerende konfronteres, og måden hvorpå der videre ageres, er afgørende for, at den studerende oplever sig behandlet med omsorg og ordentlighed.

Den studerendes handlemåde må der tages skarpt afstand fra. Uddannelsesinstitutionen afgør, hvilken sanktion det medfører i den konkrete situation.

Sagen vil ikke have nogen indflydelse på vejlederens forestående lektorbedømmelse. Vejlederen kan lade situationen være genstand for refleksion i lektorkvalificeringsarbejdet. Desuden vil det være ansvarligt at drøfte situationen i uddannelsesinstitutionen og sikre sig, at de studerendes studiemæssige vilkår er optimale.

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk  Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.