Sygeplejersken
Morgendagens sygeplejeforskere
Forskningsledere har en forpligtelse til at spotte talenter og skabe den kritiske masse af forskerspirer, der har lyst til at gå i gang med den lange uddannelse, som er nødvendig for en forsker. Otte forskerspirer, en postdocforsker og en professor har sammen skabt værdi på flere områder i relation til forskningsprojektet ”Kortlægning af patienters motivation, muligheder for og handlekompetencer til involvering i eget behandlingsforløb – en undersøgelse af kernedeterminanter”.
Sygeplejersken 2015 nr. 7, s. 58-59
Af:
Berit Kjærside Nielsen, sygeplejerske, cand.psych., ph.d., postdoc,
Kirsten Lomborg, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., professor
At få sygeplejeforskning ind i en travl hverdag kan være udfordrende. Fra starten kan processen med at færdiggøre et projekt virke overvældende for en sygeplejerske, men at tage det første skridt er nøglen til succes. Sygeplejersker i klinikken har de bedste forudsætninger for at identificere forskningsemner og implementere evidensbaseret viden i praksis, men de har typisk meget lidt tid eller metodisk indsigt til at udføre forskningsrelevant arbejde.
At være forskerspire handler om at afprøve sig selv som forsker. Det har otte sygeplejersker fra fire afdelinger på Aarhus Universitetshospital gjort i efteråret 2014.
Da sundhedsvidenskabelig forskning foregår i en levende kontekst, er der mange faktorer og scenarier, der skal overvejes, før et projekt gennemføres. Derfor deltog de otte sygeplejersker i to halve kursusdage med fokus på forskningsmetode relateret til projektet samt praktiske overvejelser i forbindelse med dataindsamlingen.
Derudover gennemførte sygeplejerskerne under vejledning i alt 16 kognitive interview for at teste et spørgeskema om patienters motivation, muligheder for og handlekompetencer til involvering i eget behandlingsforløb (1). Siden har de selvstændigt, men med vejledning undervejs, afviklet en spørgeskema-audit, der forløb over fem hverdage i efteråret 2014. Sygeplejerskerne er efterfølgende blevet bedt om at reflektere over deres deltagelse.
Succes kræver grundig forberedelse
En forskningsproces rummer mange vigtige led, og succesen i de enkelte led afhænger af en grundig forberedelse i de forrige. Det er vigtigt, at man som forsker forsøger at forudse de situationer, man kan komme ud for. Alligevel kan der opstå uforudsete problemer, og derfor skal man være indstillet på at ændre strategi undervejs, hvis virkeligheden viser sig at opføre sig anderledes end forudset.
Flere af forskerspirerne fortæller, at det har været interessant at følge udviklingen af et spørgeskema, teste det og se, hvordan det endte med at se ud. De har erfaret, at det er en omfattende proces at sammensætte et spørgeskema, da der er mange teoretiske og metodiske forhold, der skal overvejes. Forskerspirerne peger på vigtigheden af, at projektdeltagerne er engagerede og kollegerne velinformerede og motiverede. Samtidig fremhæver de, at det er vigtigt med tydelig kommunikation og klare aftaler om ansvarsfordeling.
Lederopbakning og medejerskab er nøgleord
Det er nødvendigt at have ledelsens opbakning, hvis forskerspiren skal opleve succes med sit arbejde, og medejerskab er afgørende for at motivere det øvrige personale til at bidrage med dataindsamling. Derfor er en af forskerens funktioner også at formidle, at undersøgelsen er et fælles projekt, der kan gavne både patienter, pårørende og personale.
Forskerspirerne fortæller, at det har været lidt grænseoverskridende at møde patienterne i forsknings- og udviklingsøjemed. Men de overvandt utrygheden i takt med, at patienterne var imødekommende og viste interesse. Fie Møller, sygeplejerske på Plastikkirurgisk afdeling, fortæller: ”Jeg er tilmed blevet klogere på, at alder og diagnose ikke kan sige noget om, hvorvidt patienter kan have lyst til at deltage i en undersøgelse.”
At skabe den kritiske masse
De fleste forskerspirer siger, at det har været spændende at få lov at snuse til forskning, og det har givet inspiration i forhold til videreuddannelse eller deltagelse i yderligere forskningsprojekter i de kliniske afdelinger. Flere nævner dog også, at de gerne havde set, at deltagelsen som forskerspire havde givet et større teoretisk indblik i de forskellige forskningsmetoder, der findes. Der var også et ønske om at være med meget tidligere i forskningsprocessen, og at der var mulighed for at deltage i efterbehandling og analyse af data og at skrive en lille artikel.
De otte sygeplejersker fik afprøvet sig selv som forskere, og postdoc-forskeren fik erfaringer som forskningsleder. Datamaterialet udgør desuden et værdifuldt grundlag for den videre forskning.
Berit Kjærside Nielsen, sygeplejerske, cand.psych., ph.d., postdoc, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Forskningsprogrammet Patientinvolvering, Aarhus Universitetshospital; beritkn@clin.au.dk
Kirsten Lomborg, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., professor, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Forskningsprogrammet Patientinvolvering, Aarhus Universitetshospital
Litteratur
1. auh.dk/forskning/forskningsprogrammer-mvu/patientinvolvering/