"Vi vil skabe størst mulig trivsel"

”Vi favner bredt for at skabe sundhed. Og vi gør det godt,” fortæller sygeplejerske Lisbeth Foldager, der på vegne af sine kolleger på børne- og ungepsykiatrisk afdeling i Kolding har inviteret Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, i klinik.

Afdelingen har til huse i den fjerneste fløj fra hovedindgangen på Kolding Sygehus. Men lige så afsides beliggende som fløjen er i sygehusbygningen, lige så fast et holdepunkt er afdelingen for psykisk sårbare børn og unge og deres familier.

Foto: Simon Klein-Knudsen

”Forældregruppen er meget forskelligartet og kompleks. Mange af forældrene har selv tidligere haft psykiske lidelser,” fortæller sygeplejerske Birgitte Jørgensen og fremhæver, at afdelingen får mange henvendelser fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
”Kommer det til en diagnose, så kigger vi naturligvis på det,” siger hun.

Sygeplejerske Christina Nielsen supplerer:

”Det er vigtigt at tilføje, at vi sagtens kan stille diagnoser, uden at vi starter en egentlig medicinsk behandling op. Det afgørende er den tidlige indsats. Jo hurtigere vi kan sætte ind, jo mere kan vi forebygge.”

Tal fra Region Syddanmark viser, at afdelingen hvert år gennemfører ca. 9.000 besøg i sine i alt syv ambulante teams.

”Vi har fokus på, hvilken sundhed vi skaber, hvad det er for nogle tilbud, vi giver, og hvad effekten er,” pointerer oversygeplejerske Susanne Bissenbacher.

Foto: Simon Klein-Knudsen

Svært for pårørende
Sammen med sygeplejerske Lene Kjeldgaard skal Grete Christensen deltage i en samtale med en pårørende, der er storebror til en pige med autisme. Han har selv kontaktet afdelingen, fordi han synes, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Lillesøsterens sygdom fylder meget i familien, synes han. Lene Kjeldgaard giver psykoedukation til den pårørende.

”Din lillesøster kan blive meget oprevet over selv de mindste ting. Helt små ting kan vælte hendes verden. Det er, fordi der ikke er nuancer i hendes følelsesregister,” forklarer Lene Kjeldgaard, der anbefaler storebroderen at kontakte Psykinfo.

”De har nogle rigtig gode søskendekurser, som du med fordel kan deltage i,” fortsætter Lene Kjeldgaard og skriver et telefonnummer og en hjemmesideadresse ned på et stykke papir til den pårørende. 

”Der er desværre ikke mulighed for yderligere opfølgning i vort regi,” forklarer hun.

Efterfølgende har Lene Kjeldgaard en konsultation med en teenager, der lider af ADHD, angst og autisme. Han har taget sin mor med til konsultationen, hvor han skal have målt blodtryk, højde og vejes. Grete Christensen og Lene Kjeldgaard har en længere samtale med teenageren og hans mor.

Tidligere på dagen mødtes Grete Christensen og de sygeplejersker, der er på arbejde, i personalets fælles møderum.

”Vi arbejder meget tværfagligt. Specielt sammen med speciallægerne og psykologerne,” fortæller Lisbeth Foldager.

Svært at definere sygeplejen
Udover sygeplejersker er der ansat pædagoger, socialrådgivere, speciallæger, psykologer, familiebehandlere, fysioterapeuter og en enkelt diætist i afdelingen. 

"Vi gør lidt af det, som lægerne gør. Og vi gør lidt af det, som psykologerne gør. Og så har vi vores eget, sygeplejen, men det er svært at definere,” supplerer sygeplejerske Lene Kjeldgaard.

De andre sygeplejersker er enige.

”Det hører jeg tit på arbejdspladser, hvor tværfagligheden er rigtig stærk som her. I kunne eventuelt spørge de andre faggrupper, hvordan de ser jer. Få dem til at pege på, hvor de ser jeres styrker i samarbejdet,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”I dag arbejder sygeplejersker i psykiatrien meget mere selvstændigt end tidligere. Det er også tydeligt hos jer. Derfor mener vi, at langt flere sygeplejersker skal have mulighed for at tage specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Vores mål er, at mindst halvdelen af alle sygeplejersker ansat i den regionale psykiatri skal have eller være i gang med specialuddannelsen i 2020.”

Læs mere om arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske på hjemmesiden for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker.