Sygeplejersken
Fondsuddeling: Sygeplejeforskere støttet med i alt 1 mio. kr.
Den Sygeplejefaglige Forskningsfond har ved sin seneste uddeling støttet otte forskningsprojekter, der hver for sig bidrager til formidling og implementering af ny viden i klinisk praksis, samt forskningsprojekter, der understøtter læring i forhold til udvikling af sygeplejen.
Sygeplejersken 2015 nr. 8, s. 64-66
Af:
Henrik Boesen, journalist
Fotos: Søren Svendsen
Otte sygeplejeforskere har ved uddelingen fra Den Sygeplejefaglige Forskningsfond modtaget støtte for i alt 1 mio. kr. De otte forskere er:
Maria Pedersen, kardiologisk sygeplejerske, ph.d.-studerende
Projektets titel: ”Mekanismer bag social ulighed i deltagelse af rehabilitering efter udskrivelse med akut koronart syndrom”. Ph.d.-projekt, Københavns Universitet. Projektet tildeles 150.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
En vigtig komponent i kardiologisk sygepleje er at bistå patienterne i gennemførelse af patientforløb, herunder overgangen til rehabilitering. Det er sygeplejerskens opgave i samarbejde med lægen at motivere patienterne til deltagelse i rehabiliteringsforløbet. Forskning viser, at der er store udfordringer med at få patienter med lav socioøkonomisk position til at deltage i rehabilitering. Der mangler viden om, hvorfor det forholder sig sådan.
Line Zimmer Rasmussen, lektor, ph.d.-studerende
Projektets titel: ”At your service – sundhedshus som ”grænsekrydser” i det nære sundhedsvæsen”. Ph.d.-projekt, Syddansk Universitet, Odense. Projektet tildeles 100.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
I ph.d.-projektet synliggøres det sygeplejefaglige fokus gennem opfattelsen af sygeplejersker som tværprofessionelle aktører i det nære sundhedsvæsen, hvis opgaver er i konstant bevægelse i tæt samarbejde med borgere og på tværs af sektorer. Sygeplejefaglig viden og kompetencer inkorporeres for at skabe medejerskab i en konkret servicedesignproces med henblik på udvikling og implementering af koncepter, der sikrer sammenhængende service for borgere – innovative koncepter, der kan bidrage til bl.a. at synliggøre fremtidige sygeplejefaglige opgaver og roller i et tværprofessionelt perspektiv.
Marie Veje Knudsen, forskningssygeplejerske
Projektets titel: ”Tilbage til hverdagslivet efter hjertesygdom. Effekt af telemedicinsk hjerterehabilitering”. Delprojekt i forskningsprogrammet ”Rehabilitering”, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Projektet tildeles 150.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
Den sygeplejefaglige intervention er at fremme patienternes empowerment, dvs. evnen til at varetage livet med en kronisk hjertesygdom. Empowerment vil styrkes med brug af den evidensbaserede samtalemetode ”Den Motiverende Samtale”, der primært er baseret på patienternes egne argumenter for forandring. Ved brug af samtalemetoden vil der sygeplejefagligt arbejdes med patienternes motivation for og forståelse af en hjertevenlig livsstil herunder patofysiologi, blodtryksregulering, rygestop samt medicin-compliance inkl. hjertemedicins virkning og bivirkninger. Det sygeplejefaglige fokus er særligt rettet mod patienternes evt. psykiske reaktion og søvnproblemer i forbindelse med hjertesygdommen, samt hvordan dette påvirker patienternes motivation og evne til at ændre og fastholde livsstilsændringer.
Marianne Lisby, postdoc
Projektets titel: ”Værdien af en systematisk og individuel tilgang til udskrivelse af medicinske patienter fra akutafdelinger med planlagt opfølgning efter udskrivelsen”. Postdocprojekt, Center for Akutforskning, Aarhus Universitetshospital. Projektet tildeles 100.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
Projektet omhandler en sygeplejefaglig model for udskrivelse af medicinske patienter, der sendes hjem fra akutafdelinger med henblik på videre opfølgning i primærsektoren (hjemmeplejen, almen praksis) eller ambulant regi, og som har været indlagt mindst én gang i de seneste 12 måneder før indeks-indlæggelsen. Modellen fokuserer på fem dimensioner: information, kommunikation, formidling, opfølgning og samarbejde relateret til udskrivelse. Områder, hvor sygeplejersker qua deres koordinerende funktion kan få afgørende betydning for patienters hjemsendelse og videre forløb efter udskrivelsen, herunder adherence til planlagt behandling og opfølgning. De korte forløb og mange aktører i akutafdelinger fordrer højere grad af sygdomsintervention ved udskrivelser.
Laura Krone Larsen, intensivsygeplejerske
Projektets titel: ”Dandelion – dansk deliriumundersøgelse af neurointensive patienter”. Ph.d.-projekt, Københavns Universitet. Projektet tildeles 150.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
Undersøgelsens sygeplejefaglige fokus er at mindske lidelse samt forbedre kognitivt og funktionelt outcome hos neurointensive patienter med akut erhvervet hjerneskade gennem systematiske sygeplejefaglige interventioner. Projektet ønsker at forbedre den grundlæggende og komplekse sygepleje til neurointensive patienter ud fra den nyeste tilgængelige evidens omkring nonfarmakologisk såvel som farmakologisk behandling af delirium. De sygeplejefaglige fokusområder i undersøgelsen er tidlig mobilisering, systematisk smertevurdering med Critical Care Pain Observation Tool (CPOT) og Numerisk Rating Scale (NRS), optimering og monitorering af søvn/hvile, korrekt titrering af ordineret sedation ud fra the Richmond Agitation and Sedation scale (RASS).
Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, ph.d.-studerende
Projektets titel: ”Optimering af pakkeforløb for kræft i hjernen – en undersøgelse af patienters oplevelser og behov for information, omsorg og støtte”. Ph.d.-projekt, Aarhus Universitet. Projektet tildeles 150.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
Kræftsygdommen malign hjernetumor har en dårlig prognose og er speciel, da den kan medføre påvirkning af hjernens funktioner, f.eks. i form af nedsat syn, hukommelse eller koncentration. Dette har vist sig at have betydning for patienternes evne til at forstå og huske information og få kommunikeret egne behov for omsorg og støtte. Projektets sygeplejefaglige fokus er derfor 1) at skabe viden om patientens livssituation og oplevelser med at få diagnosen, behandling og pleje og 2) at identificere og beskrive de behov, patienterne har på rejsen gennem pakkeforløbet på tværs af sundhedsprofessionelle og forskellige afdelinger og med specifikt fokus på information, støtte og pleje.
Ingrid Charlotte Andersen, sygeplejerske, ph.d.-studerende
Projektets titel: ”Deltagelse i overgange i behandlingsforløb med svær kronisk obstruktiv lungesygdom – set i et brugerperspektiv”. Ph.d.-projekt, Syddansk Universitet. Projektet tildeles 100.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
Ph.d.-projektet sætter fokus på brugerinddragelse til patienter, som indgår i behandlingsforløb med svær KOL, og deres nære pårørende. Den forskningsbaserede viden om effekten af hidtidige interventioner til at understøtte på dette område viser et uklart billede. Hertil kommer mangel på forskningsbaseret viden om inddragelse af pårørende til patienter med KOL. Med henblik på udvikling af fremtidige interventioner rejser dette ph.d.-projekt perspektiver på betydningen af den selvrapporterede helbredsrelaterede livskvalitet for KOL-patientens muligheder for deltagelse i pleje og behandling. Med dets undersøgelse af de pårørendes bidrag til pleje og behandling sætter projektet tillige fokus på familien i sygeplejen på KOL-området.
Rebecca Mackel, videnskabelig medarbejder
Projektets titel: ”Fra suboptimal til optimal monitorering af vitale parametre – udvikling af en intervention, der skal forbedre sygeplejerskers muligheder for at identificere, fortolke og respondere på vitale parametre på sengeafdelingerne”. Ph.d.-projekt, Aarhus Universitet. Projektet tildeles 100.000 kr.
Sygeplejefagligt fokus
Projektets fokus er sygeplejerskers identificering, fortolkning og respons på patienters afvigende vitale parametre i medicinske og kirurgiske sengeafsnit, der har implementeret observations- og handlingsalgoritmer samt MAT. Projektet vil bidrage med ny viden om, hvordan sygeplejerskers kompetencer og organisering af plejen kan optimeres i forbindelse med identificering, fortolkning og respons på vitale parametre. Da størstedelen af Danmarks hospitaler har implementeret observations- og handlingsalgoritmer samt MAT, vil projektets resultater kunne inddrages i den kliniske praksis på mange sengeafsnit. Projektet vil komme med konkrete løsningsforslag i form af intervention, der efterfølgende afprøves.
Medio 2016 åbnes der for søgning af midler, som uddeles i 2017.
Den Sygeplejefaglige Forskningsfond blev dannet i 2003, efter Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse på møder i 1999 og 2000 besluttede ikke længere at yde tilskud til driften af Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS).
Konsekvensen af denne beslutning blev, at DISS’ bestyrelse nedlagde instituttet, og at instituttets formue blev indskudt i en nydannet Sygeplejefaglig Forskningsfond. Ved oprettelsen af den nye fond, som videreførte navnet Den Sygeplejefaglige Forskningsfond, udgjorde formuen omkring 10 mio. kr. Formuen holdes ved lige dels gennem investeringer i værdipapirer, dels gennem årlige tilskud fra Dansk Sygeplejeråd. I 2012 indbetalte Dansk Sygeplejeråd f.eks. 645.000 kr. til fonden og i 2013 blev der indbetalt 220.000 kr.
Fondens formål er at ”yde økonomisk støtte til forskning udført af sygeplejersker til fremme af syge- og sundhedsplejen i Danmark og internationalt.”
Til sikring af, at dette arbejde udføres, er der nedsat en bestyrelse. Den består af fem personer: formanden og en næstformand for Dansk Sygeplejeråd, den administrerende direktør i Dansk Sygeplejeråd samt et medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Desuden yderligere en person, som hverken er medlem af eller ansat i Dansk Sygeplejeråd. Formanden for Dansk Sygeplejeråd er født formand for fonden.
Bestyrelsen afgør, hvilke projekter der skal støttes med hvor meget, og uddelinger fra fonden sker hvert andet år. I 2013 uddelte fonden i alt 1 mio. kr. til otte projekter. Det samme beløb uddeles i år til lige så mange projekter.
Uddeling fra fonden sker på baggrund af indsendte ansøgninger. I forbindelse med dette års uddeling indkom 62 ansøgninger.