Sygeplejersken
Fra forsker til fag: Professionelle får handlemuligheder gennem indsigt i patienternes livsførelse
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
Sygeplejersken 2015 nr. 8, s. 63
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Tine Aagaard, ph.d., cand.mag. i psykologi og uddannelsesstudier og sygeplejerske, er 59 år, bosiddende i Nuuk og ansat ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, siden 2008.
Hvad fik dig til at forske?
”Da jeg i 1998 begyndte at læse på RUC, var det ud fra et ønske om at fordybe mig i problemstillinger i sundhedspraksis, som jeg fandt interessante, bl.a. sygeplejeprofessionens vilkår og selvforståelse. Studierne på RUC gav mig nogle konstruktive, teoretiske redskaber til analyse af praksis. Efter færdiggørelsen af mit kandidatspeciale var det derfor oplagt for mig at gå videre og tage en forskeruddannelse. Sygeplejerskers opgave i sundhedspraksis er tæt knyttet til en forståelse for patienters livssituation. Sygeplejeprofessionens placering i praksis må forstås i relation til patienternes perspektiver. Min forskningsinteresse har derfor bevæget sig fra sygepleje som profession til patienternes perspektiver på sundhedspraksis, og hvilken betydning viden om patientperspektiver kan have for sygeplejefaglige indsatser og for sygeplejerskers opgaver og roller i det tværfaglige samarbejde.”
Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Titlen på afhandlingen er: ”Hverdagsliv med sygdom – patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland”. Den overordnede problemstilling er, hvilke muligheder og problemer der ligger i forholdet mellem på den ene side kulturhistoriske strukturelle og institutionelle betingelser for at yde professionel støtte til mennesker med kronisk sygdom i deres hverdagsliv og på den anden side patienternes historiske og kulturelle forudsætninger for at håndtere kronisk sygdom i deres daglige livsførelse. Undersøgelsen er foretaget blandt patienter i sundhedsvæsenet i Grønland. Den afdækker deres håndteringer af livet med sygdom ud fra samfundsmæssig livsform, individuel livshistorie på langs og tværs af de sammenhænge, de fører deres liv i, de betingelser, sundhedsvæsenet stiller til rådighed, samt ud fra deres egne kulturelt formede opfattelser af et godt liv. Udgangspunktet i patienternes perspektiver sætter fokus på
1. at patienter er aktive i forhold til at håndtere deres liv med sygdom
2. at der ligger betydningsfuld viden om professionelle handlemuligheder i indsigten i patienternes konkrete livsførelse og værdier.
Resultaterne af forskningen peger bl.a. på følgende: Den herskende epistemologi (erkendelsesteori) i sundhedsvæsenet og den deraf følgende strukturering af praksis underkender patienternes viden, derfor udelukkes deres perspektiver. I en grønlandsk sammenhæng er dette særligt tydeligt på grund af de store sprog- og kulturforskelle mellem patienterne og mange danske professionelle. Men forskellene i perspektiver går på tværs af etnicitet og nationalitet. Underkendelsen af patienternes perspektiver risikerer at medføre en professionel blindhed for, at patienter lever inden for forskellige kulturelle livsformer, som også ofte adskiller sig fra de professionelles livsformer. Denne kulturblindhed kan medføre, at sundhedsfaglige indsatser ikke får den tilsigtede virkning, og patienterne lades uden støtte til at komme videre med livet som kronisk syg. Forskningen peger desuden konkret på de mange muligheder, der ligger i viden om patienternes ressourcer i hverdagslivet.”
Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet.”
Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Mit ph.d.-studium var det første ved sygeplejestudiet, som blev en universitetsuddannelse i 2008. Der udbydes (endnu) ikke ph.d.-stipendier ved instituttet, derfor søgte jeg løbende midler i fonde og puljer i Grønland. Desuden har sundhedsvæsenet, instituttet og de grønlandske sygeplejerskers organisation bidraget økonomisk til uddannelsen.”
Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Min afhandling er tilgængelig i Statsbiblioteket og biblioteker i Grønland og kan desuden rekvireres elektronisk hos mig (tiaa@pi.uni.gl). Herudover har jeg publiceret i Ilisimatusarfiks tidsskrift ”Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2010-12” samt i den grønlandske sygeplejerskeorganisations fagblad Tikiusaaq” (findes på www.pk.gl).
Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Indtil videre gennem oplæg i faglige sammenhænge og gennem min undervisning ved sygeplejestudiet.”
Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg er i gang med et forstudium til et længerevarende projekt med arbejdstitlen ”Sammenhængende rehabiliteringsforløb med kronisk syge patienter i et fremtids- og udviklingsperspektiv”. Projektet bygger videre på ph.d.-projektet og designes som et praksisforskningsprojekt med inddragelse af patienter og pårørende samt professionelle fra både sundhedssektoren og den kommunale sektor.”