Resume af international forskning

Fra individuel målsamtale til aktivitetsplan   

Peri K, Kerse N, Robinson E, Parsons M, Parsons J and Laham N. Does functionally based activity make a difference to health status and mobility? A randomised controlled trial in residential care facilities. Age and Ageing 2008;(37):57-63.

Formål: At beskrive, om gentagelse af aktiviteter i dagligdagen (ADL) via et aktivitetsprogram forbedrer helbred, livskvalitet og mobilitet hos ældre mennesker, der bor i plejebolig.

Metode: Studiet er cluster-randomiseret og inkluderer 149 beboere med en gennemsnitsalder på 85 år fra fem plejeboligcentre/plejehjem. Skrøbelige beboere blev tilbudt en individuel målsamtale fordelt over to besøg samt et funktionelt aktivitetsprogram ved hjælper. Første målsamtale tog udgangspunkt i beboerens ønsker og i det, denne fandt meningsfuldt. Anden samtale sikrede, at beboerens mål fremmede den fysiske funktionsevne. Ud fra målene udvikledes en plan for aktivitet.

Kontrolgruppen modtog vanlig pleje. Målsamtalen blev foretaget af særligt trænede sygeplejersker og assistenter. Interventionen blev sammensat af en gerontologisk uddannet sygeplejerske.

Resultater: Studiet viste forbedring af funktionsevne efter tre måneder, men ikke effekt efter seks måneder i den helbredsbetingede livskvalitet.

Bemærkninger: Processen med at invitere beboere til individuel målsamtale og tage udgangspunkt i personens ønsker i forhold til dagliglivet var vellykket, over tid blev målsætningen ikke gentaget og mistede således relevans?

Fælles målsætning øger borgeres tilfredshed  

Public and Community Health Nursing Interventions with Vulnerable Primary Care Clients: A Pilot Study. Kaiser KL, Farris N, Stoupa, Agrawal S. Journal of Community Health Nursing 2009;(26):87-97.

Formålet i dette pilotstudie var

• at undersøge virkninger af folkesundhedssygepleje (Public- and Community Health Nursing) intervention på baggrund af fælles målsætning om sygepleje og helbred hos sårbare borgere og
• at beskrive borgernes helbreds- og sundhedsmålsætninger. Metoden var, at 80 borgere i alderen 19-93 år blev udvalgt på baggrund af en vurdering af ikke opfyldte behov for folkesundhedssygepleje.

Designet var quasieksperimentelt, hvor en interventionsgruppe modtog fælles målsætningsintervention. Særligt trænede sygeplejestuderende foretog hjemmebesøg og vurderede sammen med borgeren behov for sygepleje, de fastsatte sammen mål for helbred og sundhed for en periode på 10 uger.

Resultaterne viste, at der ikke var direkte signifikante effekter af den fælles målsætning. De 10 ugers sygeplejeindsats havde dog signifikante positive effekter med hensyn til intensitet af sygepleje og for borgernes tilfredshed med deres sundhedsadfærd i forhold til de mål, de havde opstillet. Det var især på tre områder: at kunne leve med sin sygdom, alment at fremme sundhed og at øge fysisk mobilitet og træning.

Bemærkning: Ændret uddannelses- og kompetencefokus hos sygeplejersker kunne se ud til at ændre resultater i sygepleje til borgerne.

Særlig indsats styrker funktionsevnen

Evaluation of Restorative Care vs Usual Care for Older Adults Receiving an Acute Episode of Home Care. Tinetti ME, Baker D, Gallo WT, Nanda A, Carpentier P, O’Leary J. JAMA 2002; Apr 24; 287 (16): 2098-105.

Formål: At sammenligne særlig intens hjemmeplejeindsats for at styrke ældre menneskers funktionsevne med den  sædvanlige hjemmeplejeindsats.

Metode: Designet var et klinisk kontrolleret prospektivt matchet forsøg i en hjemmepleje med seks forskellige kontorer. Et af kontorerne blev udvalgt til at udføre en særlig indsats i forhold til at styrke deltagernes funktionsevne. 691 modtog den særlige indsats, de var i gennemsnit 78 år. Indsatsen var tværfaglig med sygepleje, fysioterapi og ergoterapi i samarbejde med praktiserende læger. Nøgleordene i indsatsen var bl.a.:

• fælles uddannelse af det tværfaglige team i geriatri, rehabilitering og udarbejdelse af målsætning i fællesskab med borgerne
• reorganisering af hjemmeplejegrupperne til tværfaglige grupper med fælles grundlag. Implementeringsperioden var tre måneder.

 Resultater: Signifikant flere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen undgik indlæggelse, skadestue og akutlæge. Perioden med særlig hjemmepleje var kortere end hjemmeplejen i kontrolgruppen. Deltagerne i interventionsgruppen havde på kortere tid fået styrket deres funktionsevne i forhold til hverdagen og opnået mere uafhængighed af hjælp, tillige viste de bedring i mobilitet og fysiske færdigheder.´

Bemærkninger: Det særlige ved studiet er, at det ikke er bygget op om diagnoser, men borgernes funktioner i hverdagen, at det er tværfagligt organiseret og den fælles målsætningsproces trænes.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske Dr. PH. Sygeplejefaglig konsulent i lokalområde Indre By/Østerbro; København.