Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

1 million til sygeplejeforskning

Den sygeplejefaglige forskningsfond støtter otte udvalgte ph.d.-projekter.

Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 70-71

Af:

Henrik Boesen, journalist

SY-2013-09-forskningspris1

Sygeplejerskerne (fra venstre) Ingrid Nilsson, Trine Bernholdt Rasmussen, Mona Kyndi Pedersen, Mette Linnet Olsen, Janet Froulund Jensen, Maria Rudkjær Mikkelsen og Pernille Palm Johansen har alle modtaget støtte fra den Sygeplejefaglige forskningsfond til deres ph.d.-projekter. Dorthe Boe Danbjørg har også fået støtte til sit projekt, men kunne ikke være med ved fotograferingen. Foto: Søren Svendsen 

Otte sygeplejefaglige forskningsprojekter er i år blevet støttet med 1 mio. kr. fra Den Sygeplejefaglige forskningsfond. De otte projekter er udvalgt blandt ansøgere, som søgte støtte til deres projekter ud fra følgende temasætning: ”Sundhedsvæsenet bærer præg af stadigt kortere møder mellem patienter og fagprofessionelle, udfordringer i overgange mellem sektorer samt stigende krav om ”patientempowerment” (at give mennesker mulighed for at tage vare på sig selv og sin egen sygdom og sundhed).

Forskningsfonden har efterfølgende valgt at støtte forskningsprojekter, der belyser disse udviklingstendensers betydning for sygeplejen med fokus på professionen, teknologi og/eller roller for patient, pårørende og sociale netværk.

De otte sygeplejersker, som har modtaget støtte fra Forskningsfonden, blev fejret ved en reception i Kvæsthuset i juni, hvor formand Grete Christensen præsenterede modtagerne og indholdet af deres projekter.

De otte modtagere af forskningsstøtten er:

Mette Linnet Olesen

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk cancer – et randomiseret  interventionsstudie. Ph.d.-projekt, Københavns Universitet. Projektet tildeles 100.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”En sygeplejefaglig kernekompetence er at understøtte den enkelte patients udvikling af hans eller hendes iboende kapacitet til at leve bedst muligt med sygdom eller følger af denne. At udvikle denne kapacitet, som også kaldes livsdygtighed (life skills), er det centrale element i metoden Guidet Egen-beslutning, som er udviklet af sygeplejerske Vibeke Zoffmann til diabetesomsorg, og som vi ønsker at teste blandt kvindelige kræftoverlevere. Fordi antallet af patienter, som overlever kræft, er stigende, er det særlig vigtigt at udvikle og evidensbasere den sygplejefaglige indsats til denne patientgruppe.”

Ingrid Nilsson

En tryg start i livet – udvikling og evaluering af et sundhedspædagogisk program med fokus på amme-etablering under korttidsindlæggelser efter fødslen. Ph.d.-projekt, Aarhus Universitet. Projektet tildeles 100.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”Projektets sygeplejefaglige fokus er at identificere de behov for vejledning og omsorg, nye familier har i relation til etablering af amning i den første tid efter fødsel. Det er planen at tage udgangspunkt i de fysiologiske omstillinger, mor og barn gennemløber efter fødsel, og udvikle et sundhedspædagogisk tilbud, som understøtter denne udvikling. Troen på, at man kan gennemføre en amning (selfefficacy) er vigtig, for at det lykkes. Der vil derfor i projektet ligeledes være fokus på, hvilke metoder der skal anvendes i vejledningen for at øge forældrenes self-efficacy.”

Dorthe Boe Danbjørg

Telemedicin – en mulighed for kvinder, der føder ambulant. Ph.d.-projekt, Syddansk Universitet. Projektet tildeles 100.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”Det sygeplejefaglige fokus er sygepleje under forandring som følge af indførelse af ambulant fødsel som standardiseret tilbud. Den sygeplejefaglige udfordring bliver at sikre, at ”den observation og understøttelse af mor og barn, der tidligere fandt sted under indlæggelse, fortsat sikres efter ambulant fødsel eller tidlig udskrivelse” (SST 2009, s. 36), og at sikre, at den enkelte familie får deres individuelle behov imødeset trods standardisering. Spørgsmålet bliver, hvorvidt det kan sikres ved brug af teknologi.”

Maria Rudkjær Mikkelsen

Patienters mestring og rehabilitering efter alkoholbetinget levercoma i samspillet med sundhedsprofessionelle og pårørende – et kontrolleret interventions- og multicenterstudie. Ph.d.-projekt, Københavns Universitet. Projektet tildeles 150.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”I projektet bliver sygeplejersken bindeleddet mellem patienten og de pårørende samt de andre aktører i interventionen. Projektet foregår på to hospitalers selvstændige sygeplejestyrede rehabiliteringsklinikker. Her skal sygeplejerskerne med udgangspunkt i RS Lazarus’ stress- og mestringsteori identificere patientens fem væsentligste fysiske og psykosociale problemer og derefter bidrage med viden og erfaring til at understøtte patientens vurderings-og mestringsproces af deres problemer. Dermed opnås et samspil mellem patienten, sygeplejersken og de pårørende.”

Janet Froulund Jensen

Recovery Af Post Intensiv Terapipatienter - RAPIT. Ph.d.-projekt, Københavns Universitet.
Projektet tildeles 175.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”Der sættes i projektet fokus på at forbedre
patientforløbet efter indlæggelse på intensivafsnit. Med udgangspunkt i empowerment og den salutogenetiske idé sigtes mod at styrke og støtte patientens egne kompetencer til fremadrettet at handle selv efter indlæggelsen. Empowerment benyttes som metode til at redefinere sygeplejerskens rolle fra ekspert til konsulent og samarbejdspartner. Den salutogenetiske idé sigter mod at forstå og fremme faktorer, der fremmer velværet trods samtidig sygdom. Inspireret af den salutogenetiske idé bygger projektet på, at tidligere intensivpatienter støttes i at konstruere deres sygdomsnarrativ og identificere behov med afsæt i deres ressourcer, hvilket bidrager til at forbedre deres livskvalitet.”

Mona Kyndi Pedersen

Den medicinske patient – en undersøgelse af risikofaktorer for tidlige genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter. Ph.d.-projekt, Aalborg Universitet. Projektet tildeles 175.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”De medicinske patienter er en patientgruppe, der ofte har flere forskellige sygdomme og som følge heraf har komplekse problemstillinger og behov, der kan være svære at imødekomme i et specialiseret sundhedsvæsen.
En uplanlagt genindlæggelse betyder – uanset årsagen – et brud på hverdagslivet for den ældre, medførende betydelige menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Projektet vil fokusere på patientforløbet og på patientens oplevelse
af faktorer af betydning for tidlig genindlæggelse.”

Trine Bernholdt Rasmussen

CopenHeart IE – Rehabilitering til patienter behandlet for infektiøs endokardit (IE). Ph.d.-projekt, Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Projektet tildeles 100.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”Projektets design og metoder tager afsæt i ansøgers og hovedvejleders sygeplejefaglige baggrund. Det er således patienten og dennes oplevelse og håndtering af sygdom, der er i fokus i både interventionsdesign og valgte effektmål. I de eksplorative delstudier og som en del af randomiserede forsøg anvendes såvel kvalitative som kvantitative forskningsmetoder, og det er kvantificerbare parametre som bl.a. selvoplevet helbred, fysisk funktionsniveau, søvnkvalitet, ernæringsstatus, fatigue og kropsopfattelse, der har særlig interesse.”

Pernille Palm Johansen

Seksuel rehabilitering af hjertepatienter – CopenHeart SF. Ph.d.-projekt, Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital samt Hjertecentret, Rigshospitalet. Projektet tildeles 100.000 kr.

Sygeplejefagligt fokus: ”Projektets sygeplejefaglige fokus er relateret til livet som hjertepatient med seksuel dysfunktion. Og det er i dette samspil, sygeplejerskernes rolle er essentiel. Projektet søger at give patienterne vejledning i, hvordan de fremadrettet selvstændigt kan håndtere deres seksuelle problemer. Derudover vil projektet bidrage med generel sygeplejefaglig viden om, hvordan vi kan vejlede og rådgive patienter med seksuel dysfunktion. De sygeplejefaglige konsultationer/samtaler er ud over den fysiske træning omdrejningspunktet i forsøget og vil generere indgående kendskab til, hvordan vi skal tilrettelægge sygeplejen til hjertepatienter med seksuel dysfunktion.”