Historisk - Et liv så nær det normale som muligt

Dengang

Fra 1957 og en årrække frem fungerede det gamle tuberkulosesanatorium Koldingfjord som en filial af åndssvageforsorgen i Brejning, og her stammer dette foto fra. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Lægen Jens Rasmussen Hubertz beskrev i 1843, hvilke vilkår gale og åndssvage levede under i ”Om Daarevæsenets Indretning i Danmark”. Han var initiativtager til en komité, der skulle fremme oprettelsen af en helbredelsesanstalt for ”idioter, svagsindede og epileptiske børn” i København, og han oprettede i 1855 landets første forsorgshjem for udviklingshæmmede,Gamle Bakkehus på Frederiksberg.

10 år senere oprettede professor og døvstummelærer, Johan Keller, De Kellerske Aandssvageanstalter i København. I 1898 flyttede De Kellerske Aandssvageanstalter til Jylland, nærmere bestemt Brejning ved Vejle Fjords sydside. Johan Kellers søn, Christian Keller, blev leder af Forsorgscenter Brejning, og anstalten blev betragtet som et europæisk forbillede for åndssvageanstalter pga. den skarpe adskillelse af skolehjem, plejehjem og arbejdshjem.

De to store anstalter i København og i Jylland fik flere institutioner lagt ind under sig, og fra 1929 blev det til Østifternes Aandssvageforsorg og De Kellerske Aandssvageanstalter.

I 1959 fik Danmark en ny åndssvagelov, der foreskrev, at de åndssvage ”skal have et liv så nær det normale som muligt”. Forsorgen blev overtaget af Statens Åndssvageforsorg, og Danmark blev opdelt i 11 forsorgscentre, som i mange år blev ledet af overlæger og forstanderinder, som var sygeplejersker. I 1980 blev Statens Åndssvageforsorg nedlagt, og amter og kommuner overtog forsorgen.

Nu

De udviklingshæmmede borgere udgør ikke den samme gruppe som for 20 år siden. Der bliver født færre børn med Downs syndrom, andre kendte kromosomafvigelser og arvelige handicaps. Til gengæld bliver der født flere præmature børn, som kommer til verden med svære hjerneskader og multihandicap. Det stiller nye krav til de fysiske rammer, og moderne boliger til udviklingshæmmede skal derfor indrettes til kørestolsbrugere med massivt plejebehov.

De tidligere ”Kellerske Anstalter” i Brejning blev i 60’erne moderniseret og omdannet til udviklingscentre. I dag er boligerne for små og delebadeværelserne på gangen lever ikke op til tidens standard. Derfor har Vejle Kommune sat gang i et nyt byggeri under navnet ”Det nye Skansebakken. Fra foråret 2014 skal der stå 45 boliger klar. Hver med egen indgang, stue, soveværelse, badeværelse og terrasse.

I foråret 2014 står 45 moderne torums boliger til udviklingshæmmede klar. Foto : Quattro Arkitekter