Sygeplejersken
Plejepersonalet mangler viden om kanylepleje
Mennesker med en trakeostomi er utrygge ved indlæggelse og hjemmehjælpsbesøg, for plejepersonaletved ikke nok om kanylepleje eller er bange for at udføreplejen. Det viser interview med seks kanylebærere og spørgeskemasvar fra otte andre. En bog om plejen skal afhjælpe problemerne.
Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 66-67
Af:
Ann Wolff Bregendahl, operations- og ambulatoriesygeplejerske, ann.wolff.bregendahl@rsyd.dk
”De forstod ikke at suge rigtigt eller at tage inderkanylen ud. Jeg var meget bange, blev blå i ansigtet og kunne ikke trække vejret. De forsøgte at suge, men suget stoppede til, og jeg måtte signalere, at suget skulle stoppes i vand, så det ikke klottede til. Herefter sugede de saftevandet fra mit glas, så det ikke klottede til igen ... ” (Kanylebærer indlagt på sengeafdeling).
I efteråret 2012 deltog jeg sammen med en kollega i kurset: ”Brugerdreven innovation” på Sundhedsinnovationscenteret i Odense. Vores mål med kurset var at undersøge, hvordan vi kunne forbedre den patientoplevede kvalitet og service til vores kanylebærere.
Vi startede med at interviewe seks kanylebærere. Svarene var efterfølgende med til at danne grundlag for opbygningen af spørgeskemaer, som blev sendt ud til otte andre kanylebærere og to hjemmesygeplejersker tilknyttet ambulatoriet. Syv skemaer blev returneret 14 dage senere.
Svarene blev sammenholdt, og der tegnede sig et tydeligt billede: Patienterne har behov for at møde og udveksle erfaring med andre kanylebærere:
”Jeg har virkelig manglet ligestillede kanylebærere.”
”Særligt i begyndelsen kunne det være rart at have mødt en anden kanylebærer.”
Det har stor betydning, at hjemmeplejen oplæres i kanyleskift.
”Den hjemmesygeplejerske, de sendte ud, turde slet ikke røre ved kanylen”.
”Rigtig utryg i starten, da hjælperne, som kom, slet ikke havde forstand på kanyleskift.”
Sundhedspersonalet på sygehusene har berøringsangst i forhold til kanylen pga. manglende viden og erfaring, hvilket skaber utryghed ved patienten.
”Personalet aner intet om, hvordan man sætter kanylen i. Det er lige før, de løber skrigende bort.”
”Jeg var virkelig lettet, når kæresten kom på besøg. Ellers var kanylen da helt klottet til, da personalet ikke forstod at skifte inderkanylen eller at suge.”
Forening for kanylebærere
I foråret i år indledte vi et regionalt samarbejde med fire andre Øre-Næse-Halsafdelinger (Esbjerg, Odense, Svendborg og Sønderborg) fra Region Syddanmark. På et møde i april besluttede vi på baggrund af undersøgelsens resultater at invitere alle kanylebærere fra Region Syddanmark til cafédag den 18. september på Odense Sygehus. Håbet er, at det kan være startskuddet til dannelsen af en forening for kanylebærere. Senere i forløbet interviewede vi plejepersonalet på otte sengeafdelinger og to distriktsledere fra hjemmeplejen.
Her er deres oplevelser af at passe kanylebærere:
”Sloges om, hvem der skal passe patienten. Ingen af os har lyst. Er utrygge ved det, fordi vi ingenting ved.”
”Passede engang en trakeostomeret patient, som kom ind i vores nattevagt. Turde ikke give patienten noget at drikke, selvom han signalerede, at han var tørstig. Ventede på, at lægen kom, da vi ikke var sikre på, at han kunne drikke med sådan en kanyle.” (Sygeplejerske ansat på sengeafdeling).
Plejepersonalet var utrygt og efterspurgte bl.a. læse- og videovejledninger om kanylepleje, øvelse i kanyleskift samt data om den enkeltes hjælpemidler og plejebehov. Dette forsøgte vi at imødekomme med ”Patientens bog – livet med trachealkanyle” og ”Per”.
Per er en torso, vi har udviklet i fællesskab med en medarbejder fra Sundhedsinnovationscenteret. Per er udstyret med et luftrør, hvilket muliggør øvelse i kanyleskift, kanylepleje, skift af bånd og metaline, hudpleje samt sugning af sekret m.m. Per bruges til undervisning i hjemmeplejen, af plejepersonalet på sengeafdelinger og kanylebærere, som ønsker oplæring i kanyleskift, samt pårørende.
Torsoen ”Per” er udstyret med et luftrør, der muliggør øvelse i kanyleskift, kanylepleje, skift af bånd og metaline, hudpleje samt sugning af sekret m.m. Torsoen er udviklet i samarbejde med Sundhedsinnovationscenteret.
”Patientens bog – livet med trachealkanyle” følger patienten ved indlæggelser, kontakt til hjemmeplejen o.l. Bogen indeholder bl.a. oplysninger om patientens plejebehov, hjælpemidler, læsevejledning med billedillustrationer af kanylepleje, link til videovejledning i kanylepleje samt kontaktoplysninger til Øre-Næse-Hals-afdelingen.
Information om ”Patientens bog – livet med trachealkanyle” fås ved henvendelse
til forfatteren eller til Louise Maigaard.