Sygeplejersken
Studerende i praksis: Sygeplejen har åbnet mine øjne
Med sygeplejefaglig viden i bagagen lykkes det en sygeplejestuderende at få et andet syn på den borger, hun tidligere syntes var besværlig, utilfreds og meget kritisk.
Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 15
Af:
Marie-Louise Lund Gregersen, sygeplejestuderende
Ved siden af sygeplejestudiet har jeg et fritidsjob, hvor jeg er udekørende som aftenvagt i hjemmeplejen. Dette har jeg været i 2 1/2 år, og jobbet fik jeg, før jeg begyndte på studiet. I forbindelse med mit arbejde kommer vi hos en ældre dame med sklerose. Hun er så hårdt ramt, at hun kun kan bevæge hovedet. Fra halsen og ned har hun ingen kontrol eller mulighed for at styre sin krop.
I lang tid har jeg syntes, det var ubehageligt at skulle besøge hende, fordi hun på mig virkede som en sur gammel dame, som var svær at stille tilfreds. Hun skulle hele tiden rette på mig eller sige, at tingene skulle gøres om.
Så var der ikke nok smør på bollen, så var vandet ikke koldt nok, så lå tæppet ikke rigtigt, så sad ærmet ikke, som det skulle, så skulle bleen rettes til igen osv., osv. Heldigvis har vi altid været to til hendes besøg, så jeg havde en anden hjælper at støtte mig til.
Efterfølgende har jeg haft en masse undervisning i sygepleje i forbindelse med mit studie, både om mestring, psykologi og menneskers forskellige reaktioner på svære livsvilkår, og det har givet mig et helt andet syn på den ældre, skleroseramte dame. Hun har ingen mulighed for at kontrollere sin krop eller lave den mindste lille bevægelse – ting, som vi andre tager for givet i vores hverdag.
Og når manglen på kontrol over egen krop opstår, så må man jo kompensere ved at have kontrol over alle andre gøremål i sin hverdag. Derfor betyder det meget for hende, at tæppet f.eks. bliver rykket 2 cm til den anden side, så hendes hånd kommer til at ligge bedre på det, hånden bliver nemlig først flyttet igen, når vi kommer til næste besøg og gør det for hende.
Med denne viden i bagagen er jeg ligefrem begyndt at se frem til besøgene hos hende, for nu forstår jeg hendes situation lidt bedre, og jeg forstår, hvorfor det er så vigtigt, at de små ting er i orden. Jeg har fået et meget bedre forhold til hende, og jeg kan mærke på hende, at det er gensidigt.
Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dkDen må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.