Tværfaglige forskningsenheder, der gavner ph.d.-studerende

Interventioner, som bygger på principperne fra evidensbaseret praksis (1) og evidensbaseret medicin (2), drejer sig i praksis om at yde sygepleje, som er baseret på viden om, hvad der virker. Ansættelse af sygeplejersker med ph.d.-uddannelse fremstilles i den sammenhæng som en mulighed for at sikre implementering af forskningsbaseret viden og udvikling af ny viden indenfor sygeplejen (3).

Forskningsrådet i Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) efterlyser flere og bedre forskningsprojekter indenfor sygepleje (4) og henviser bl.a. til en survey, som trods metodiske svagheder peger på, at antallet af sygeplejersker med en ph.d.-grad er relativt lavt i Danmark. Desuden tyder undersøgelsen på, at Østdanmark halter lidt efter Vestdanmark, hvis man ser på det absolutte antal af akademiske sygeplejersker.

Isoleret fra forskningsmiljøer
DASYS problematiserer, at der er risiko for, at sygeplejersker, der bedriver forskning, kan sidde isoleret og dermed ikke være knyttet til større forskningsmiljøer (4). I de større forskningsmiljøer sidder postdocer, der kan vurdere forskningens kvalitet og bidrage til at implementere forskningsresultater i praksis. Dansk Sygeplejeråd efterlyser ligeledes flere sygeplejersker med forskeruddannelse, og at de nødvendige uddannelsesrammer er tilgængelige (5).

Det kan imidlertid være vanskeligt for den enkelte sygeplejerske eller den enkelte leder af sygeplejen at få et indblik i, hvad det er, der konstituerer de gode forsknings- og uddannelsesmiljøer, og hvad der med rimelighed kan kræves, både fra den ph.d.-studerendes og fra lederens side.

I denne artikel er formålet at give sygeplejersker et indblik i de muligheder, der findes ved at indgå i et ph.d.-uddannelsesmiljø i tværfaglige forskningsenheder med en klinisk forankring. Samtidig ønsker vi at anskueliggøre nogle af de ledelsesmæssige overvejelser, der går forud og følger ansættelse af sygeplejersker i ph.d.-uddannelse.

Vi vil ikke her formidle yderligere viden om tilrettelæggelsen af uddannelsen og henviser i stedet til universiteternes forskerskoler, se boks 1 side 73. I stedet vil vi pege på, hvilke krav man kan stille til uddannelsesmiljøet med fokus på mulighederne på et universitetshospital.

Graden af individuelt ansvar En af de afgørende forskelle mellem f.eks. at tage en kandidatuddannelse og en ph.d.-uddannelse har for os været graden af individuelt ansvar og hermed selvstændighed. Den projektbeskrivelse, som blev godkendt ved indskrivning, danner fundamentet for gennemførelse af studiet, og består typisk af 2-4 projekter, afhængigt af klinisk problemstilling, ambitionsniveau og muligheder.

Det medfører, at man som studerende skal agere i en verden, som på nogle områder vil være velkendt og på andre ukendt. Sammenlignet med studerende fra andre uddannelsesretninger er sygeplejersker erfaringsmæssigt lidt ældre og har typisk flere års erhvervserfaring, inden ph.d.-uddannelsen påbegyndes. Vi har ikke kendskab til danske undersøgelser på dette felt, men undersøgelser fra engelsksprogede lande bekræfter tilsyneladende dette og viser, at gennemsnitsalderen for amerikanske ph.d.-studerende indenfor sygepleje er 42,7 år (6). De praktiske elementer omkring gennemførelse af et klinisk forskningsprojekt forekommer bekendte, det kan f.eks. dreje sig om information og kommunikation til patienter og personale i forbindelse med iværksættelse at nye interventioner og fornemmelsen af, at man selv er ansvarlig for al fremdrift i et projekt.

Andre elementer vil ofte være mere ukendte, det kan dreje sig om udformning af protokoller, godkendelsesprocedurer fra datatilsynet og det videnskabsetiske komitésystem, lægemiddelstyrelsen, budgetlægning, at føre og aflægge regnskab, skrive fondsansøgninger osv.

Som studerende bliver man mødt med krav om at kunne søge litteratur, vurdere kvaliteten af forskningsartikler og kunne redegøre for metoder, herunder analysemetoder, uanset om ens studier bygger på kvantitative eller kvalitative metoder. Det er optimalt at være i et dynamisk miljø, hvor man som studerende føler sig udfordret, stimuleret, støttet og anerkendt.

Tværfaglige forskningsenheder

Det anslås, at der er ca. 120 ph.d.-uddannede sygeplejersker i Danmark, og skønsmæssigt er der omtrent 25 sygeplejersker, som aktuelt er i gang med en ph.d.-uddannelse (7). Det kan i øjeblikket være svært at finde forskningsmiljøer med en stor andel af sygeplejersker, idet der som beskrevet ikke er så mange forskningskompetente sygeplejersker.

Derfor er det logisk og forbundet med flere fordele at se sig omkring og indgå i tværfaglige forskningsenheder. Vores lægelige kolleger har igennem mange år opbygget flere store og velfungerende enheder, der indeholder mange af de uddannelsesmæssige elementer, man som ph.d.-studerende sygeplejerske efterspørger. Det drejer sig her om studerende på flere niveauer, ofte flest med lægelig baggrund, men nogle gange også med baggrund som fysioterapeuter, diætister, cand.scient.er osv.

Det giver til sammen mulighed for at blive udfordret og få og give sparring på forskningsspørgsmål, design, metode, analyse og resultater og formidling af resultater i et tværfagligt perspektiv, se boks 2. Forskningsaktive sygeplejersker er i stigende grad optaget af komplekse multidimensionale sundhedsfaglige problemstillinger, og det fordrer et stærkt tværfagligt forskningsmiljø og et givende samarbejde på tværs af fag (8).

Også kvantitative undersøgelser

Der er en udbredt opfattelse af, at sygeplejersker primært forsker i sundhedsvidenskab ud fra et kvalitativt perspektiv. Vi har stærke og gode traditioner indenfor kvalitativ forskning, også i en international sammenhæng. Men det betyder ikke, at vi skal give afkald på at besvare sundhedsvidenskabelige forskningsspørgsmål, der kræver kvantitative undersøgelser. Forskningsspørgsmålet afgør som bekendt metoden.

Her vil de lægelige forskningsledere ofte stå stærkt, og de vil være oplagte som vejledere – også for sygeplejersker. Det vigtige for os som studerende har ikke været den faglige baggrund hos vejleder, men den forskningsmæssige tyngde og kompetence (9).

Man kunne indvende, at det som studerende er væsentligt at kunne relatere sig til et fælles fagligt udgangspunkt, men netop forskellighederne danner baggrund for udvikling af en klar og tydelig argumentation for valg af perspektiv og metoder. Derfor har det været oplagt at have vejledere med stor erfaring i kvantitative metoder til de kvantitative dele af vores projekter, og det har været oplagt at have erfarne kvalitative forskere som vejledere for de kvalitative studier.

Den kliniske praksis kræver, at vore interventioner underbygges af evidens for at kunne levere sygepleje af den højeste kvalitet. Det er i dag en udfordring for de ledende sygeplejersker at imødekomme dette behov og foretage de nødvendige prioriteringer i organisationen for at sikre, at opgaverne løses effektivt. Når vi har en opgave, som udspringer af et behov for høj kvalitet og evidensbaseret sygepleje og behandling, kan tværfaglige forskningsenheder være et organisatorisk og uddannelsesmæssigt godt middel til at nå dette mål.

Vilje til forandring

En af vejene frem kan være ansættelse af ph.d.-studerende sygeplejersker eller sygeplejersker, der allerede har en ph.d.-uddannelse. Det kræver uden tvivl mod og vilje til forandring, at lederen  fokuserer på sin hovedopgave, hvor der stilles krav om både national og international orientering i arbejdet mod høj kvalitet og optimeret behandling. Denne udvikling kommer ikke af sig selv, men skal ledes, og lederen sætter også her rammen for i dette tilfælde forskningsopgaven, så medarbejderen leverer det ypperligste til gavn for patienter og pårørende.

For de ledende sygeplejersker er det væsentligt at gøre sig klart, at forskningsuddannede sygeplejersker ikke kun kan bidrage på konkrete og specialiserede områder, men også indenfor mere tværgående udviklingsområder. Det kan dreje sig om søgning af viden på særlige områder, identifikation af og fokusering på udviklingsområder indenfor den kliniske sygepleje, vejledning af medarbejdere indenfor forskellige typer projekter, afholdelse af journal club m.m. Nogle afdelinger og centre på de store universitetshospitaler i Danmark har i dag forskningsenheder, som ledes af sygeplejersker.

Det er dog stadig et fåtal, og spørgsmålet er derfor, om ikke vi burde kigge os omkring og søge til de tværfaglige forskningsenheder, hvor sundhedsprofessionelle side om side kan forske inden for det sundhedsvidenskabelige felt til gavn for patienterne.

Litteratur

1. Kitson A. The state of the art and science of evidence-based nursing in UK and Europe. Worldviews Evid Based Nurs 2004;1(1):6-8.
2. Sackett DL, Straus SE, Richardson WS et al. Evidence based medicine. How to practice and teach EBM. London, GB; Churchill Livingstone;2000. p. 1-257.
3. Lewallen LP, Kohlenberg E. Preparing the nurse scientist for academia and industry. Nurs Educ Perspect 2011;32:(1):22-5.
4. Poulsen I, Aadal L, Eg M et al. Research – the foundation for furthering nursing. Sygeplejersken 2013;01:63-5.
5. DSR. Viden udvikler sygeplejen. Til gavn for patienter, borgere, profession og samfund. Dansk Sygeplejeråds Forskningsudspil, 2011. 
6. Wilkes LM, Mohan S. Nurses in the clinical area: relevance of a PhD. Collegian 2008;15:(4):135-41.
7. Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut SU. Ph.D. lister – landsdækkende [Internet]. 2012 [cited 2013 Mar 11]. Available from: http://ph.au.dk/ om-instituttet/sektioner/sektion-for-sygepleje/forskning/phd-lister-landsdaekkende/ 8. Kim MJ, McKenna HP, Ketefian S. Global quality criteria, standards, and indicators for doctoral programs in nursing; literature review and guideline development. Int J Nurs Stud. 2006;43:(4):477-89.
8. Kostovich C, Saban K, Collins E. Becoming a nurse researcher: the importance of mentorship. Nurs Sci Q 2010;23:(4):281-6.
9. Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling. Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen) [Internet]. 2008. Available from: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=114196 (sidste søgning 30.04.2013)