Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Velkommen på sygeplejerskeuddannelsen

Kære nye sygeplejestuderende.

Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 3

Af:

Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør

Redaktionen af fagbladet Sygeplejersken har lavet dette hæfte som en velkomstgave til dig. Heri kan du læse en række tips, råd og erfaringer, der forhåbentlig kan gøre din studiestart lidt lettere. Du får dette hæfte sammen med et eksemplar af Sygeplejersken, som vi håber, du vil tage godt imod. Sygeplejersken udkommer 14 gange om året, og hvis du bliver medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), får du automatisk bladet tilsendt.

Sygeplejersken bringer nyheder, temaer om sygeplejefaglige emner, artikler om arbejdsvilkår og -miljø, debatindlæg og boganmeldelser. Der er desuden en omfattende sektion med fagligt udviklende artikler skrevet af sygeplejersker.

Hvis du melder dig ind i Dansk Sygeplejeråd, bliver du automatisk medlem af SLS. SLS arbejder for at forbedre uddannelsen og kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om f.eks. praktik, løn, studieforhold med videre.

www.dsr.dk kan du løbende læse nyheder fra sygeplejeuniverset, ligesom du kan finde al den viden, hjertet kan begære, om dine rettigheder og pligter som sygeplejerske, faglig udvikling og alt muligt andet.

Vi håber, du får nogle rigtig gode år på sygeplejerskeuddannelsen, og at du får gavn af mange år som medlem af Dansk Sygeplejeråd og læser af Sygeplejersken.

Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør

Studiestart 2013/14

Tavshedspligt i elevatoren

Velkommen på sygeplejerskeuddannelsen

1.200 dage til mål

Klar, parat, studiestart

”Den slags ville man aldrig få lov til herhjemme”

”En enkelt berøring kan betyde meget for patienten”

Hvor skal du hen?

Vær med til at styrke uddannelsen

Formanden har ordet

Do's and don'ts

”Du skal lige høre noget vildt!”

Fra første skoledag til første job