Sygeplejersken Årgang 2015 nr. 11

Taknemmelighed er et fattigt ord, når man som grøn i faget får mulighed for at opleve godt lederskab på et plejehjem. At det fra starten skyldtes en misforståelse, som inddrager Jysk Sengetøjslager, gør ikke historien dårligere. 

Liam har over nogle år kæmpet sig ud af et hashmisbrug, men da han er 22 år, sker der noget, som får ham til at genoptage misbruget. Han har brug for støtte for at komme ud af det igen, men kan ikke hente hjælp i familien. 

Elektroniske blodtryksapparater har afløst kviksølvmanometret i klinikken, men de gammeldags apparater er stadig de bedst validerede. Det kræver dog træning at kunne aflytte dem korrekt.

I hvert nummer bringer Sygeplejersken et parentesbillede med uddybende tekst af en fagligt interessant eller spændende situation.

Sygdom er som bekendt godt samtalestof, så endnu en af faster Elses bekendte var stødt til og kunne fortælle, hvor sårende det var, at en sygeplejerske havde kaldt hende fed, selv om hun da godt vidste, at hun var lidt buttet.

I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.

ARBEJDSMILJØ. Arbejdstilsynet modtog i starten af 2015 en anonym besked om, at det psykiske arbejdsmiljø på akutafdelingen i Randers var steget alle over hovedet. Et andet sted i landet skrev en tidligere akutsygeplejerske et debatindlæg i Politiken under titlen ”Undskyld til alle!” Sygeplejersker kan tage mange midler i brug, når psykiske arbejds-miljøproblemer skal på dagsordenen.

Hvis man uden held har forsøgt at få ledelsen til at løse arbejdsmiljøproblemer, så er det værd at overveje at kontakte Arbejdstilsynet, anbefaler arbejdsmiljøkonsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse.

På akutafdelingen på Regionshospitalet i Randers havde sygeplejerskerne råbt vagt i gevær i flere år pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Først da Arbejdstilsynet gik ind i sagen, blev der for alvor gjort noget for at løse problemerne.

Med læserbrevet ”Undskyld til alle!” i Politiken fik sygeplejerske Heidi Hass Madsen taletid om sygehusenes pressede arbejdsmiljø i flere medier. Hun var træt af at undskylde alle de fejl, der sker hele tiden pga. tidspres.

Hvor kan du som sygeplejerske søge hjælp, når din arbejdsdag er for presset, og det psykiske arbejdsmiljø halter?

Brug af engangsbækken og kolbe til immobile patienter er blevet undersøgt via simulation og spørgeskema. Resultaterne viser, at bækkenerne skal videreudvikles for at undgå skvulp og spild og dermed øget risiko for smittespredning, mens kolberne fungerer uden problemer. 

Den muslimske palliative patient har altid en pårørende ved sin side under indlæggelse. Det skræmmer sygeplejersker, som tænker, at den pårørende også varetager den åndelige omsorg. Sygeplejersker danner derfor ofte en relation med den pårørende og glemmer patienten. Artiklen er baseret på et bachelorprojekt.

Medicinhåndtering varetages i stigende grad af apotekspersonale. Derfor må farmakonomer og farmaceuter integreres sammen med sygeplejersker i en teamforståelse, hvor de er en del af hele patientforløbet.

For patienten kan det få alvorlige konsekvenser, hvis blodtrykket bliver målt forkert. En ny undersøgelse viser, at kun 7 pct. af sygeplejerskerne altid følger retnings-linjerne fra Dansk Hypertensionsselskab. De, som ikke følger dem, angiver mangel på tid som hovedårsag.

Blodtryksmåling er mere kompliceret end som så. På University College Sjælland i Næstved prioriterer man at gøre de sygeplejestuderende fortrolige med håndværket, så de har mod på at forsøge sig med blodtryksmåling ude i den virkelige verden.

En ny statusrapport fra Sundhedsministeriet viser store forskelle på behandlingstilbud, ventetider og overbelægning i regionerne. Men det er ikke udelukkende regionernes skyld, lyder det nu fra landets førende sundhedsøkonomer. Borgernes ulige sundhed giver skævhederne.

Der er bred enighed blandt Folketingets sundhedspolitiske ordførere om, at det er et problem med store geografiske forskelle på sundhedsydelserne. Her er de ni ordføreres reaktioner på den ny rapport.

Fem nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af overgangen fra studie til job blev undersøgt gennem interview, spørgeskemaer og dokumentanalyser. Resultaterne viser, at sygeplejerskerne var gode til at studere sygepleje, men havde svært ved at lære at være sygeplejersker. Videreuddannelse ser ud til at være en realistisk udvej. Artiklen er baseret på et kandidatspeciale.

I Grenaa er det gamle sygehus bygget om til et splinternyt sundhedshus. Her kan borgere få sundhedstilbud, pleje og behandling af bl.a. sundhedskonsulenter, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre og en praktiserende læge. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, besøgte sundhedshuset.

Et udviklingsprojekt på et hospice viste, at det er nødvendigt at have en fælles tværfaglig retning, men også at kunne revurdere faglige rutiner og få øje på forskelle i faggruppernes kompetencer og sprog. Artiklen beskriver arbejdet med at definere tværfaglighed og flerfaglighed på et hospice og sikre det tværfaglige samarbejde gennem nye procedurer og fora. Artiklen har været gennem fagfællebedømmelse.

Der er kort vej fra medlemmernes dagligdag til emnerne på kredsbestyrelsens dagsorden ved det ordinære møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland. Endnu en varslet nedskærings- og effektiviseringsrunde får ublide ord med vejen, da tidsskriftet Sygeplejersken er på besøg i kredsen. Det er her på kredsbestyrelsens møder, man ud fra medlemmernes hverdag vedtager den politik, der skal føres over for omverdenen.

Der er mange årsager til at etablere kommunale tilbud med særlige palliative tilbud (KISPT), viser en undersøgelse. Den viser desuden, at benævnelserne af tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune, og at personalet består af en overvægt af kortuddannede sundhedsprofessionelle. Dette kan give udfordringer mht. at gennemføre en tværfaglig palliativ indsats. Artiklen har været igennem peer-review.

Selvom en patient har en stor pårørendeopbakning, er det altid sygeplejerskens opgave at stille spørgsmål til åndelige behov, mener tre fagfolk indenfor åndelig omsorg. Drop automatikken og indtag det religiøse rum, lyder rådene.