Studerende i praksis: Opkald fra en leder der udviste respekt og anerkendelse

Under uddannelsen til sygeplejerske havde jeg mulighed for at berige mit studie med et relevant job. Det kom i stand pga. en fagperson med ledelseskompetencer på et niveau ud over det sædvanlige. Som tilflytter til byen gjorde jeg en indsats for at få et sommerjob, vel vidende at tiden ikke var den rette, datoen var sidst i juni og chancerne minimale. Efter flere uopfordrede ansøgninger blev jeg tilbudt forskellige job.

På vej til min introdag på modul 8 bliver jeg ringet op, men jeg afviser hurtigt opkaldet, da jeg ikke har bestilt noget fra Jysk Sengetøjslager. Senere får vi dog kontakt. Tilfældet vil, at lederen fra det job, jeg har søgt, er navnebror til ejeren af det kendte brand. Opkaldet viser sig at åbne op for talrige muligheder for at opnå relevant erfaring fra praksis.

Allerede fra første arbejdsdag bliver jeg en del af teamet, og lederen viser anerkendelse og respekt trods mine begrænsede kompetencer og min usikkerhed. Jeg oplever på en naturlig måde følelsen af at blive imødekommet og taget seriøst. Hans særlige evne til at være nærværende, aktivt lyttende, deltagende i dialogen og ikke mindst bekræftende i sit ordvalg gør, at jeg hurtigt går fra at føle mig som ængstelig og ny i job til at have et tillidsfuldt forhold, hvor magtdistance er en by i Rusland.

Lederen var en stor inspirationskilde i mit studieforløb, hvor det var svært at finde sin egen rolle og identitet i faget. Hans tilgang til personalet var beundringsværdig, hver og en blev lyttet til fra sygeplejerske til social- og sundhedsassistent og personale i det tværfaglige samarbejde.

Tid var noget, han tog sig, aldrig en undskyldning med at der kun var 24 timer i døgnet. Han gav mig indblik i, at faget ikke blot udøves af en sygeplejerske på en afdeling, men at det kan bestå af mange funktioner og elementer, så længe fokus er det relationelle.

Hans tilgang til borgerne var at være i øjenhøjde; en ældre dame lever stadig højt på, at han en dag hjalp hende med at få støttestrømperne af. De små glæder skaber de store.

Det er et privilegium som studerende at møde en så omsorgsfuld, anerkendende og chancegivende leder. Det giver os sygeplejestuderende mulighed for at udvikle os både fagligt og personligt.