Sygeplejersker skal træde ind i det åndelige rum

Familien tror, at personalet klarer den åndelige omsorg, og personalet tror, at familien klarer det. Sådan ser scenariet med åndelig omsorg nogle gange ud på en hospitalsafdeling eller et hospice. Men selvom en patient er omgivet af pårørende, er omsorg for den døendes åndelige sider en del af sygeplejerskers arbejde, ifølge Vibeke Østergaard Steenfeldt, der er cand.cur. og underviser i åndelig omsorg på University College Sjælland.

 “Åndelig omsorg handler om, hvordan man kan hjælpe et menneske til at udfolde livet på trods af, at livet i nogle patienters tilfælde snart er slut. Det kræver nysgerrig dialog med udgangspunkt i patienten selv. Også selvom der er en stor familie til at hjælpe,” forklarer Vibeke Østergaard Steenfeldt, der både har skrevet bøger og ph.d. om emnet.

“Selvom familien er der, betyder det jo ikke, at de kan varetage opgaven med åndelig omsorg, eller at patienten ønsker, at det er de pårørende, der varetager den opgave,” siger underviseren og fremhæver, at åndelig omsorg ikke nødvendigvis kun handler om at udføre religiøse ritualer såsom altergang eller recitering af koranvers, men også kan handle om at skabe et hjemligt og kærligt rum for patienten.
 

Religion er en privatsag

Formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening Grete Schärfe genkender billedet af, at åndelig omsorg i nogle tilfælde bliver placeret hos de pårørende. Hun har selv både undervist i emnet og arbejdet på hospice i mange år.

“Der er forskel på at respektere, hvis patienten foretrækker, at pårørende tager sig af åndelig omsorg og til bare automatisk at overlade det til de pårørende. Uanset hvad skal sygeplejersken altid være opmærksom på, at eventuelle åndelige behov bliver varetaget,” siger Grete Schärfe og fremhæver, at det for mange sygeplejersker kan være en vanskelig opgave, fordi religion bliver betragtet som en privatsag. 

“Vi kan svigte patienten, hvis vi ikke tør gå i dialog om åndelige spørgsmål eller går ud fra, at andre tager sig af det. Man risikerer simpelthen, at opgaven bliver forsømt, og at patienten bliver efterladt ensom, forvirret og uden ro i sjælen,” fortsætter hun.

Hun opfordrer sygeplejersker til at forhøre sig hos de pårørende, dele erfaringer personale imellem og ikke mindst selv tage stilling til åndelighed og religion. For hvis man selv er afklaret, kan det være lettere at gå ind i samtalen, mener formanden for Dansk Kristelig Sygeplejeforening.

Identificere og understøtte

Også hospitalsimam og koordinator af Etnisk Ressourceteam, Naveed Baig, der i mere end 10 år har bistået københavnske hospitaler med åndelig omsorg, mener, at sygeplejersker skal gøre sig klart, hvad åndelig omsorg er, så de bedre kan være opmærksomme på patientens behov. Han arbejder med et generelt og et specifikt plan, når det kommer til åndelig omsorg. Og især på det generelle plan har sygeplejersker en rolle at spille.

“Det er sygeplejersken, der skal identificere og understøtte behovene, og dermed sikre, at religionen bliver imødekommet, mens de specifikke behov såsom at bede f.eks. kan varetages af en imam, en præst eller familien,” siger han og fortæller, at han både har set eksempler på sygeplejersker, der har overladt den åndelige omsorg til de pårørende, og på dem, der selv er gået i dialog om religion med patienten og direkte har hjulpet patienter.

“De tilstedeværende pårørende, uanset om de er muslimer eller ej, har en naturlig rolle både i den generelle og specifikke åndelige pleje. Det vigtige er, at personale og pårørende definerer rollefordelingen,” siger Naveed Baig.

Gå ind i det hellige rum

Cand.cur. Vibeke Østergaard Steenfeldt er enig i, at nogle åndelige praksisser bliver bedst varetaget af familien, fordi det som regel vil være trygt for patienten. Det betyder dog ikke, at man kan gå ud fra, at familien gør det. Faktisk skal sygeplejersker helt droppe automatik-tankegangen indenfor religion og åndelighed, siger hun.

Derfor opfordrer underviseren også alle sine studerende til at vove sig ind det religiøse og åndelige rum. Også selvom det kan føles grænseoverskridende.

Den samme opfordring lyder fra hospitalsimam Naveed Baig, der dog understreger, at det også kan være vigtigt og en del af åndelig omsorg at give fred og frirum til de pårørende til at yde omsorgen: “Hvis sygeplejersker kan det, så kommer de langt.”

Fra januar 2016 udbyder Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet en såkaldt fleksibel master i islamisk teologi, hvor deltagere på Åbent Universitet selv kan sammensætte forskellige undervisningsmoduler, som skal sluttes af med et afgangsprojekt. Dansk Sygeplejeråd ser positivt på masteruddannelsen.

• Læs også faglig information “Åndelig omsorg er vigtig for den palliative muslimske patient”