Sygeplejersken
Vi udvikler det nære sundhedsvæsen
I Grenaa er det gamle sygehus bygget om til et splinternyt sundhedshus. Her kan borgere få sundhedstilbud, pleje og behandling af bl.a. sundhedskonsulenter, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre og en praktiserende læge. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, besøgte sundhedshuset.
Sygeplejersken 2015 nr. 11, s. 48
Af:
Camilla Bech Madsen, journalist
Lyse gange, dragende malerier, møbler i glade farver og glimt af den grønne natur. Det er rammerne om det splinternye sundhedshus i Grenaa, som summer af energi og livsglæde – både hos personale og borgere. Det oplevede sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, da hun besøgte Grenaa Sundhedshus efter invitation fra fællestillidsrepræsentant Vibeke Binnerup.
”Kernen i vores nye sundhedshus er, at vi udvikler det nære sundhedsvæsen ved at tilbyde både regionale og kommunale behandlings- og plejetilbud samt sundhedstilbud til borgerne. Her kan borgerne komme ind i ét hus og få flere forskellige pleje- og behandlingstilbud og hjælp til at fremme deres sundhed. Det er praktisk for borgerne og stærkt berigende for personalet, fordi flere faggrupper arbejder sammen,” siger sundhedskoordinator Dorthe Bligaard, der tog Grete Christensen med på en rundvisning i sundhedshuset.
Grenaa Sundhedshus’ kommunale tilbud ligger fysisk tæt på hinanden og består af en sygeplejeklinik, en sundhedsskole og en sundhedsplejeklinik. Her kommer både borgere med barnevogne, gravide maver, stok og kasket. Nogle af dem benytter sig af sundhedsplejeklinikken.
”I sundhedsplejeklinikken får vi besøg af nybagte forældre, men vi tager også stadig på hjemmebesøg, når barnet er tre uger, otte uger og seks måneder. Klinikken er en god base, der giver os bedre mulighed for at samarbejde med eksempelvis jordemødrene, der kan henvise socialt udsatte mødre til klinikken,” forklarer sundhedsplejerske Trine Sandholst, der sammen med ammekonsulent Kirsten Lundkvist arbejder i sundhedsplejeklinik.
”Det, der kendetegner sundhedshuset, er netop tværfagligheden. Helt konkret vil det give nye samarbejdsmuligheder i forhold til forløbsprogrammer, således at sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse kan integreres til gavn for borgeren. Har en borger f.eks. diabetes på stadie 4 eller 5, så er der ofte både brug for sygeplejerskers kompetencer til sårpleje og sundhedskonsulenters støtte til at håndtere hverdagen med en kronisk sygdom,” forklarer Dorthe Bligaard.
Phone og QR-kode styrker sårpleje
Netop sårpleje får sygeplejerskernes formand at se, da hun kigger ind i sygeplejeklinikken, hvor Ib Pedersen er kommet for at få plejet såret på sin diabetiske fod. Selvom det ikke er sygeplejerske Ann Bryder Bonde, der altid plejer Ib Pedersens sår, har hun det fulde overblik over sårets udvikling. I dag foregår sårpleje nemlig både via internettet, en iPhone og en QR-kode.
”Når vi foretager sårpleje, bruger vi www.pleje.net, der giver os mulighed for at følge hele borgerens sårudvikling. Flere aktører, eksempelvis fodterapeuten og Marselisborg Hospital, har adgang til www.pleje.net, hvor alle kan skrive data ind. På den måde er det et samlet redskab, hvor alle aktører vender tilbage og arbejder i. Det øger min viden om borgeren, da jeg kan se hele sårudviklingen og tage højde for det i plejen,” fortæller Ann Bryder Bonde.
Efter at have renset Ib Pedersens sår sætter hun en lille seddel med en QR-kode ved siden af såret og tager et billede med sin iPhone.
J~eg bruger en app på min mobil til at lægge billederne ind på www.pleje.net. QR-koden kan både afstandsbedømme og notere, at det er Ib Pedersens fod,” forklarer Ann Bryder Bonde, der kort efter har afsluttet sårplejen.
Hun fortæller, at mange borgere er glade for at komme på sygeplejeklinikken frem for et hjemmebesøg.
”Det kan være et tovtrækkeri at få borgere indvilliget i at tage ind på Sundhedsklinikken i stedet for at få et hjemmebesøg. Men når først de har været i klinikken, oplever jeg, at de er meget positive. Her kan de nemlig selv bestemme, hvornår de vil komme, og det giver dem frihed.”
Brug for kompetenceløft
Sygeplejerskerne spiller en stadigt større rolle i det nære sundhedsvæsen. Og det kalder på kompetenceløft, mener sygeplejerskernes formand.
”Der er ingen tvivl om, at sygeplejersker har en vigtig rolle i forbindelse med opgaveløsningen i det nære sundhedsvæsen med etableringen af sundhedshuse. Det er en positiv udvikling både for personalet og ikke mindst for patienterne, som bl.a. kan spare tid hos den praktiserende læge. Men udviklingen stiller også nye krav til personalets kvalifikationer, som kalder på et konkret kompetenceløft,” siger Grete Christensen og peger på behovet for en specialistuddannelse for sygeplejersker i kronisk sygdom.
Fælles fundament
Grenaa Sundhedshus er nyt. Derfor arbejder man med at sikre et fælles fundament blandt personalet i huset til gavn for patienterne.
”Vores vision er, at vi er her for at fremme folkesundheden. I sundhedsskolen ønsker vi, at alt fra det politiske arbejde til arkitektur og konkrete sundhedsydelser skal spille sammen. For at styrke samarbejdet i sundhedshuset har vi lavet en tillægsaftale til sundhedsaftalen, hvor konkrete udviklingsopgaver er skrevet ned. Vi har oprettet et husråd og er nu i gang med at etablere et brugerråd,” siger Dorthe Bligaard, der har den koordinerende opgave for sundhedsskolen.
Det arbejde glæder Grete Christensen, der fremhæver vigtigheden i at tænke i pleje- og behandlingssammenhænge til gavn for patienterne.
”Det her er helt nødvendigt. Det er vigtigt, at alle aktører er med til at lede huset. En konkret beskrivelse af samspillet mellem kommuner og regioner er afgørende for, at patienter oplever et samlet sundhedsvæsen. Patienterne er jo i bund og grund ligeglade med, om en ydelse er kommunal eller regional – de skal opleve et samlet sundhedsvæsen,” siger Grete Christensen, der også benytter lejligheden til at spå om fremtiden:
”Jeg tror, at fremtiden i det nære sundhedsvæsen bliver, at de praktiserende læger gerne vil være en del af et sundhedshus. Og det er vigtigt, at almen praksis integreres, og at de henviser patienter videre til sundhedshusenes øvrige funktioner.”