Her er lægekontakten sat i system

Det er mandag morgen, og kl. 9 sætter sygeplejerske Anita Hjorth sig klar ved telefonen. 33 af de 48 beboere i Bauneparken er tilmeldt lægehuset på den anden side af vejen, og hver mandag, onsdag og fredag ringer én af lægerne om morgenen for at høre, om der er noget, sygeplejerskerne har behov for at tale om.

Her efter weekenden har Anita Hjorth tre borgere på listen, da lægen ringer. De to er hurtigt klaret. Én skal have sat en behandling i gang, én har brug for mere smertestillende. Men den tredje kræver grundige overvejelser. Borgeren, som er svært dement, har haft mavesmerter og blodtryksfald i weekenden.

Anita Hjorth og lægen diskuterer, om det kan skyldes hans medicinering, men har mistanke om, at der kan være andet på spil. Nu er spørgsmålet, om der skal sættes en udredning og eventuel behandling i gang?

Det må de pårørende være med til at vurdere, og så snart samtalen er slut, ringer Anita Hjorth til borgerens datter. Anita Hjorth forklarer, hvad en udredning kan indebære: blodprøver, skanning og en kiggertundersøgelse.

”Vi er i tvivl om, hvad din far ønsker, og hvad han vil sige til sådan en undersøgelse. Så vi har brug for, at I som pårørende tager en snak om det. Hvis han ikke skal udredes, og hvis han ikke ønsker at blive indlagt, men i stedet skal have lindrende behandling og god og kærlig pleje, så er vi nødt til at have det dokumenteret fra hans egen læge. Ellers kan vi blive nødt til at indlægge ham, hvis han bliver dårlig igen.”

Datteren er indforstået, og de aftaler, at hun selv kontakter lægehuset om en samtale.

”Jeg ved, at lægen gerne kommer herover, og så skal jeg nok sørge for også at være der,” siger Anita Hjorth afslutningsvis.
Den faste kontakt med lægehuset betyder ikke bare, at sygeplejerskerne slipper for at hænge i telefonen, når de skal tale med en læge.

”Vi kender lægerne, og de kender os, fordi vi tit taler sammen og ikke kun kommunikerer gennem korrespondancer. Og det kendskab til hinanden er f.eks. rigtig godt, når vi sidder sammen til en pårørendesamtale,” siger Anita Hjorth.

Det tætte samarbejde med lægerne og lægehusets sygeplejersker er især en fordel for borgerne, når der opstår noget akut, tilføjer hun:

”En del borgere har læger uden for Skævinge, og de kan ikke på samme måde komme på tilsyn med det samme, når borgeren er dårlig. De er nødt til at lægge tilsyn om eftermiddagen.

Her kan vi lynhurtigt løbe over på den anden side af vejen med en urinprøve, og hvis en borger er rigtig dårlig om morgenen, kan lægen stå her et kvarter senere. På den måde kan vi ofte undgå en indlæggelse.”