Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Min eller jeres rytme? Et observationsstudie af kommunikationen i et pacemakerambulatorium

Det tekniske og medicinske er i fokus, når patienter med en implanteret pacemaker er til ambulant kontrol. Medinddragelse i behandlingen og samtale om hverdagslivet med en pacemaker er ikke registreret i nævneværdig grad, viser en observationsundersøgelse af 12 kontroller.

Sygeplejersken 2015 nr. 12, s. 64-69

Af:

Lotte Lindskow, sygeplejerske,

Jette Rolf Svanholm, cand.scient.soc., ph.d., forskningssygeplejerske,

Anita Haahr, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., adjunkt,

Peter Errboe Jensen, cand.scient., ph.d., lektor

Resumé

Lindskow L, Svanholm JR, Haahr A, Jensen PE. Min eller jeres rytme? Et observationsstudie af kommunikationen i et pacemakerambulatorium. Sygeplejersken 2015;(12):64-9.

Undersøgelser viser, at medinddragelse af ældre med device (betegnelse for en implanteret pacemaker) er mangelfuld i forhold til beslutninger om eget behandlingsforløb. Kommunikationen forekommer central, men er ikke velundersøgt.
Formål: At belyse, hvad der karakteriserer kommunikationen mellem ældre patienter med device og sundhedsprofessionelle under en ambulant kontrol. Fokus er medinddragelse i beslutningsprocessen om behandlingen.
Metode: Kvalitativt observationsstudie af kommunikationen. Data er analyseret ved systematisk tekstkondensering.
Fund og konklusion: De sundhedsprofessionelle styrer dialogen primært med brug af fagsprog, hvor samtalens indhold er fokuseret på funktionaliteten af devicen. Kommunikationen i kontrollerne medvirker til, at beslutninger vedrørende behandling og forløb samt patienternes liv med device kun i begrænset omfang italesættes.
Betydning for sygeplejen: Accelererede patientforløb, kortere indlæggelser og flere ambulante kontroller stiller store kommunikative krav til sundhedspersonalet. Udvikling af kommunikative kompetencer er vigtigt for at bevare høj kvalitet i sygeplejen. 

Keywords: Kommunikation, ældre, medinddragelse, ICD, Implanterbar Cardioverter Defibrillator

 

Hjertepatienter, som har fået implanteret en device (betegnelse for en implanteret pacemaker), se boks 1, kan føle sig begrænset mht. at leve et normalt liv. Det viser sig, at stød er en af de største bekymringer blandt patienter, som bærer en device med defibrillatorfunktion. Patienterne skal bl.a. være opmærksomme på tyverialarmer i butikker, på kraftige magnetfelter i lufthavne, restriktioner ift. bilkørsel og fysisk udfoldelse (1).

Boks 1. Definition på device

Patienter med forstyrrelser i hjerterytmen kan afhængigt af diagnosen tilbydes behandling, som indebærer implantering af enheder, der kan understøtte og gribe ind i hjerterytmen for at opretholde den mest hensigtsmæssige rytme. Til patienter, som har haft hjertestop, livstruende rytmeforstyrrelse fra hjertekamrene, eller patienter, som er i særlig risiko herfor, kan tilbydes implantation af en Implantable Cardioverter Defibrillator (ICD) eller en Cardiac Resynchronization Therapy Defibrillator (CRT-D). Sidstnævnte understøtter desuden hjertets pumpefunktion. Disse vil blive omtalt som device og er begge pacemaker-lignende typer, der har indbygget stødfunktion sammenlignelig med en hjertestarter (AED) (2), hvorfor behandlingen er potentielt livsforlængende.

I Danmark har ca. 8.500 mennesker fået implanteret en device. I 2012 var 41 pct. implanteret i patienter ≥75 år, hvilket er en mærkbar stigning siden 2008 (3). Hyppighed og udbredelse af supraventrikulære takyarytmier, især atrieflimren (afli) øges med alderen (4). Det bevirker en øget risiko for utilsigtede stød udløst af ikke-livstruende arytmier grundet fejltolkning fra enheden.

Efter implantation bliver patienterne løbende indkaldt til rutinemæssig kontrol. Af den lægelige instruks (5) for disse kontroller fremgår det, at fokus er funktionaliteten og indstilling af devicen samt medicinering af patienten. I sygeplejeinstrukserne (6) står, at det er relevant at afdække, hvordan patienterne lever med deres device ud fra spørgsmål som: ”Begrænser devicen deres hverdag?” og ”Hvordan er patientens livskvalitet?”

Sygeplejerskerne spiller således en central rolle i dialogen med patienter og eventuelle pårørende om livet med en device. I sygeplejeinstruksen beskrives det, at behandlingen med device er et tilbud til patienten, men at opfordringen fra afdelingen oftest er meget kraftig, fordi alternativet er risikoen for pludselig og uventet død. På baggrund af ovenstående instrukser synes det forventeligt, at der forekommer dialog med patienterne om livet med device, og at de medinddrages i beslutningsprocesser om denne.

En litteratursøgning førte ikke til undersøgelser, som direkte afdækkede, hvad kommunikationen mellem ældre patienter med device og sundhedspersonale ved rutinekontroller var karakteriseret af i form og indhold. Med form menes, hvordan der tales f.eks. fagsprog og dialog. Indhold dækker over, hvad der tales om, f.eks. funktionaliteten af devicen.
Derfor blev formålet med denne undersøgelse at belyse:

  • Hvad der karakteriserer kommunikationen mellem patienter med device og sundhedsprofessionelle
  • Feltet medinddragelse.

Metode og design

Kommunikationen mellem sundhedspersonale, patient samt eventuelle pårørende blev undersøgt ved kvalitative ikke-deltagende observationer (7). Centralt var samtalernes form og indhold, men ud over verbal blev også nonverbal kommunikation samt fysiske rammer iagttaget.

Deltagere

Rekrutteringen skete ud fra følgende inklusionskriterier: Patienter ≥75 år med device (ICD eller CRT-D) med planlagt kontrol i pacemaker-ambulatoriet. Patienterne skulle kunne tale, forstå og læse dansk. Der var ingen restriktioner med hensyn til deltagelse af pårørende, men da pårørende kunne have indflydelse på feltet, blev det vurderet, at der skulle være observationer både med og uden pårørende. Sundhedspersonalet måtte maksimalt deltage tre gange, og samme konstellation af sygeplejerske og læge måtte optræde højst to gange.

Resultatet blev, at patienterne havde en gennemsnitsalder på 80 år, hvor 10 var mænd og to var kvinder. Heraf havde fem en ICD og syv en CRT-D, og i halvdelen af observationerne var der pårørende til stede. Gennemsnitlig implantationstid var fire år med en variation mellem et og 10 år. De sundhedsprofessionelles gennemsnitsalder var 46 år, med en variation mellem 33 og 62 år, syv mænd og fem kvinder deltog. Lægernes stillingsbetegnelser varierede, bl.a. forekom betegnelserne afdelingslæge, reservelæge, overlæge og læge. Lægerne havde været uddannet i mere end otte år, sygeplejerskerne i mere end 14 år.

Kontrollerne varede i gennemsnit 17 minutter, hvoraf den korteste og den længste varede hhv. 10 og 31 minutter.
 

Etik

Ved fremmøde blev patienterne oplyst om projektet. Informationen blev givet mundtligt og skriftligt, og patienterne underskrev en samtykkeerklæring. Afdelingsledelsen og den specialeansvarlige overlæge havde godkendt undersøgelsen, og personalet var informeret om tilstedeværelsen af en observatør under kontrollen. Videnskabsetisk komité og datatilsynets godkendelse var ikke påkrævet.
 

Feltnoter og analyse

Observationerne blev udført af samme person, og korte feltnotater blev skrevet ned under observationerne. Umiddelbart efter blev en sammenhængende og detaljeret tekst formuleret. Med denne tilgang og kontrollernes relativt korte varighed var det muligt at fastholde citater og nonverbale aspekter fra den observerede kommunikation. Mætningspunkt blev vurderet at være nået efter 12 observationer. Der er i analysen anvendt Kristi Malteruds udlægning af Amedeo Giorgis fænomenologiske analyse for ”systematisk tekstkondensering” (8).

Boks 2. Eksemplarisk case – en ambulant kontrol

Patienten kommer ind ad døren. Sygeplejersken (SPL) præsenterer sig ved fornavn, siger ”velkommen til” og giver hånd til patienten, som nikker tilbage.

Lægen, der sidder ved computeren inden for døren, rejser sig, giver hånd og præsenterer sig med sit fulde navn. Lægen sætter sig ned ved computeren, mens SPL peger på stolen for enden af briksen, hvor hun opfordrer patienten til at lægge overtøjet.

Patienten lægger jakken fra sig på stolen. Patienten ser ud i rummet, SPL ser på computerskærmen, mens hun siger til patienten:
”Jeg vil gerne lige starte med at høre, hvornår du er født?” Patienten ser på SPL og oplyser CPR-nr.
SPL svarer: ”Ja, det lyder, som om det er den rigtige patient, vi har fat i.” SPL smiler og ser op på patienten.
SPL peger mod briksen med hånden og viser patienten til rette. SPL går om på den anden side af briksen og finder diverse apparaturer frem til aflæsning af patientens enhed. SPL lægger aflæsningsenheden over patientens bryst, mens hun siger: ”Så må vi se, hvad din pacemaker kan fortælle os.”

Patienten ser på SPL og svarer: "Ja, det er jo spændende.”
SPL ser ind i det tekniske system og spørger: ”Har du ellers mærket noget til din pacemaker siden sidst?” Patienten afkræfter dette med en rysten på hovedet. SPL og lægen tester patientens pacemaker og taler fagsprog. SPL forklarer patienten, at han muligvis kan mærke, at pulsen bliver hhv. hurtigere og langsommere, hvilket patienten angiver ikke at kunne mærke.
SPL henvender sig til patienten: ”Nu skal jeg fortælle dig det, du sikkert er spændt på at høre. Den fungerer, som den skal, der er stabile værdier og kun nogle enkelte, men ganske ufarlige episoder, hvor dit hjerte løber lidt løbsk, så alt i alt er vi godt tilfredse, og den virker, som den skal.”
Patienten ser på SPL, smiler og svarer: ”Jamen, det var da dejligt, hvor meget strøm er der tilbage?”

SPL svarer: ”Jamen, der skulle gerne være til et halvt år endnu, men vi holder øje med den, og ellers har du jo en alarm, der giver lyd, hvis tiden nærmer sig, så du kan få den skiftet i tide.”

Patienten ser på SPL med løftede øjenbryn og åben mund og svarer: ”En alarm?” SPL forklarer nærmere om alarmfunktionen og demonstrer lyden for patienten.
Lægen vender fronten mod patienten og spørger, mens han ser og peger på patientens ben: ”Døjer du med væske i benene?” hvorefter han ser patienten i øjnene. Patienten svarer: ”Det ved jeg såmænd ikke rigtigt, det har jeg ikke lagt mærke til.”

Lægen ruller kontorstolen nærmere briksen og siger: ”Jamen, skal vi ikke lige tjekke det?” Patienten trækker buksebenene op, og lægen palperer huden. Lægen ruller lidt væk fra briksen, ser på patienten og oplyser: ”Du har lidt væske i benene, hvordan med vanddrivende medicin, er det noget, du får?” Patienten bekræfter dette.
Lægen ruller tilbage til computeren, ser på den medbragte medicinliste fra patienten og spørger: ”Hvordan med pusten, bliver du let forpustet?” Patienten afkræfter dette.

Lægen drejer hovedet til siden og ser på patienten, mens han informerer om, at såfremt der kommer mere væske i benene, eller hvis patienten oplever at blive tiltagende forpustet, så bør han opsøge egen læge med henblik på at få reguleret sin vanddrivende behandling.
SPL spørger lægen, mens hun ser ind i det tekniske system: ”NYHA?” Lægen oplyser sygeplejersken, der står på den anden side af briksen, hvilken NYHA-klassificering patienten befinder sig i.
SPL spørger, mens hun står med siden til patienten: ”Har du hjemmemonitorering til din ICD?” Patienten ser på SPL, mens han rynker på næsen og kniber øjnene let sammen. SPL vender fronten mod patienten og omformulerer spørgsmålet: ”Har du fået sådan en boks fra sygehuset til din pacemaker, som du har stående derhjemme?” mens hun markerer en firkantet enhed med hænderne.

Patienten nikker og svarer: ”Ja, det har jeg da, den står i soveværelset.” SPL smiler og nikker tilbage.
”Jamen, så er vi sådan set ved at være færdige,” siger SPL, mens hun fjerner aflæsningsudstyret. Patienten sætter sig op på briksen og ser på hhv. SPL og lægen.
SPL spørger, mens hun rydder det brugte udstyr væk: ”Har du ellers nogen spørgsmål?” Patienten tøver lidt og svarer: ”Næh, ikke rigtig.”
SPL peger mod patientens overtøj, og patienten rejser sig og klæder sig på. Patienten, der står nær SPL, giver hånd og takker for i dag.

Lægen, der sidder ved computeren, drejer stolen mod patienten, nikker til patienten og ønsker god dag.

Fund

For at illustrere, hvordan en kontrol i pacemakerambulatoriet afvikles, er der udarbejdet en eksemplarisk case, som afspejler de typiske aspekter fra observationerne, se boks 2.

Analyse- og kondenseringsprocessen (8) genererede følgende tre temaer:

  • Mødet og hvem er vi?
  • Fagsprog og funktionaliteten af device dominerer 
  • Systemets rytme i fokus

Mødet og hvem er vi?

Ved det første møde mellem sundhedspersonale og patienterne er det observeret, hvordan der hilses og tages afsked, samt hvordan sundhedspersonalet præsenterer sig selv. Ligeledes afspejler temaet, hvordan patienterne identificeres ved CPR-nummer.

”Jeg vil gerne lige starte med at høre, hvornår du er født?” og ”Må jeg bede om et CPR-nr.?

Opmærksomheden er rettet mod vigtigheden af, at det skal være den rigtige patient som en del af kvalitetssikringen og er højt prioriteret i alle seancerne. Personalet præsenterer sig på forskellig vis, f.eks. ved navn: Sygeplejersken ser på patienten, nikker, giver hånd, byder velkommen til og præsenterer sig ved fornavn, præsentationen foregår desuden ved en kombination af navn og profession eller professionen alene f.eks. ”Hej, jeg er læge.”

Samlet set hilser sundhedspersonalet og patienterne typisk på hinanden ved håndtryk, ved afsked sker dette ikke altid. Identificering af patienterne, hvilket er nødvendigt for kvalitetssikring, sker som et element i den standardiserede proces.
 

Fagsprog og funktionaliteten af devicen dominerer

Temaet belyser, hvad der karakteriserer den verbale (f.eks. fagsprog og hverdagssprog) og den nonverbale kommunikation (f.eks. berøring og mimik), samt hvilke emner (f.eks. funktion af device, den medicinske behandling, patientens fysiske tilstand og patientens liv med device), der fokuseres på i samtalen mellem sundhedspersonalet og patienterne.

Personalets kommunikation er karakteriseret ved fagsprog i form af latinske betegnelser og hjertemedicinske fagudtryk. F.eks. siger sygeplejersken: ”Du har jo fået din pacemaker, fordi du er iskæmisk hjertesyg, der står her, at du har kardiomyopati, og vi kan se i systemet, at du har haft arytmi ...”

Ved personalets brug af fagsprog forekommer der i flere eksempler højlydte, dybe åndedrag fra både patient og pårørende, f.eks.
”Undskyld, det fangede jeg ikke lige?”

Dette sker ofte ved anvendelse af de reelle betegnelser for devicetyperne som f.eks. ICD frem for pacemaker. Endvidere skal begrebet hjemmemonitorering (udstyr, der har til formål at sende deviceoplysninger fjernmonitoreret direkte fra patienternes hjem i tilfælde af f.eks. lav batteristatus, stød, fejl m.m.) forklares ved at omtale det som ”en firkantet boks” og visualisere dens størrelse og form med hænderne, før patienterne genkender, hvad der tales om.

En scene, der udspiller sig flere gange ift. kombination af verbalt og nonverbalt sprog, viser, at sygeplejersken lægger en hånd på patient eller pårørendes skulder eller holder dem i hånden. F.eks.: Sygeplejersken tager patientens hånd, holder om den og siger:

”Du må meget gerne stille spørgsmål, og du skal sige til, hvis der har været noget, det er jo vores opgave at sikre, at du får den bedst mulige behandling.” Her ser patienten op på sygeplejersken, nikker med et lille smil på læben, hvilket sygeplejersken gengælder og giver patienten et lille tryk i hånden, inden hun slipper.

Sundhedspersonalet anvender både verbal og nonverbal kommunikation, så de understøtter hinanden. Indholdsmæssigt er samtalen fokuseret på aspekter direkte relateret til device-funktioner. Den initierende og aktive part i dialogen er typisk sundhedspersonalet, og kommunikationen er primært karakteriseret ved anvendelse af fagsprog og medicinske begreber. Anvendelse af hverdagspræget sprog ift. dagligdags aspekter udgør en lille del, hvor patienterne her fremstår som aktive og udtrykker sig gennem sætninger frem for få ord.
 

Systemets rytme i fokus

Temaet fokuserede på, hvorvidt der er en dagsorden for kontrollen, eller om der er tid til input og spontane elementer.

Centrale emner er batteristatus, episoder med uhensigtsmæssig hjerterytme samt forekomst af stød. Disse emner blev italesat af patienter, pårørende og personale. Patienter spurgte f.eks.: ”Har jeg fået stød?” og ”Hvor meget batteri er der tilbage?” og i andre eksempler er det sygeplejersken, der oplyser patienten: ”Du har fået et stød.”

Kontrollerne fremstår rutineprægede med en fast dagsorden, og aspekter relateret til patienternes oplevelse af at leve med devicen udgør en mindre del af kontrollen. Systemets rytme eller dagsorden er dermed styrende for kontrollen, men der er ingen antydning af, at patienterne eller de pårørende er utilfredse med dette.

Diskussion

I en dansk undersøgelse af sundhedsprofessionelles holdninger til implantation af ICD, og hvilke emner der drøftes med patienterne, viste det sig, at læger havde tendens til at fokusere på kliniske snarere end psykosociale problemer sammenlignet med ikke-læger (9), hvilket også gør sig gældende i denne undersøgelse. Kommunikationen i kontrollerne, herunder måden personalet talte på, foregik hovedsageligt i fagtermer med fokus på kliniske problemstillinger, hvor det indholdsmæssige fokus primært var relateret til devicens funktioner, f.eks. batteristatus, forekomst af stød samt episoder med uhensigtsmæssig hjerterytme.

De fysiske rammer herunder personalets placering i rummet, som var bestemt af det tekniske udstyr, briksens placering mv., har betydning for den nonverbale kommunikation. De fysiske rammer er relevante i og med, at det tidligere er undersøgt, hvilken form for kommunikation der har størst betydning i en dialog. Det viste sig, at kropssprog har 70 pct. betydning, dernæst stemmeføringen, altså hvordan det siges, hvilket udgør 20 pct., og til slut hvad der siges, dvs. indholdet, som kun udgør 10 pct. (10).

Desuden ses, at diverse afbrydelser, hvor personalet bliver tilkaldt til andre opgaver, nødkald, telefonopringninger mv. under kontrollernes afvikling kunne betyde, at patienterne ikke fik talt færdig. Det synes at udgøre en risiko for, at enkle, måske banale spørgsmål kan gå tabt, da man taber tråden. Set i lyset af det hurtige tempo og patientflow i et ambulatorium, hvor mange patienter skal igennem systemet på kort tid, vil det være naturligt at antage, at personalet stræber efter at afdække de vigtigste områder. Men hvilke områder er de vigtigste?
 

Fast dagsorden dominerer

Den planlagte dagsorden for kontrolbesøget er dominerende i forhold til det, der tales om. Dette kan være funderet i den organisatoriske struktur, afdelingen og det danske sundhedsvæsen som helhed er underlagt, hvilket kan være med til at skabe en rutinepræget rytme på en afdeling.

Anvendelse af Jürgen Habermas’ begreber livsverden og systemverden kan i den forbindelse give mening. De to verdener udgør samfundet (11). Undersøgelsen viser, hvordan patienternes livsverden undertrykkes af systemverdenen, hvilket kan være problematisk.

Resultatet er manglende medinddragelse af patienten, men også at personalet kan finde det utilfredsstillende ikke at kunne udøve den ønskede pleje og indfri samfundsmæssige krav f.eks. grundet ressourcer, travlhed eller stort patientflow.

Undersøgelsen indikerer, at patienterne i mindre grad bliver medinddraget i eget behandlingsforløb.

Dialog med patienterne om deres liv med device, herunder livskvalitet og dagligdag, kunne være relevante samtaleemner som grundlag for en faglig vurdering og medinddragelse af patienter i beslutningen om eget behandlingsforløb i forhold til f.eks. fornyelse af batteri eller ophør af behandling. Dette er særlig aktuelt hos de ældste patienter, som ofte lider af flere sygdomme og gennemgår komplekse sygdomsforløb.

Det kan diskuteres, om der set fra patienternes synspunkt er et reelt behov for samtale om hverdagen og livet med en device. Dog konkluderer en engelsk undersøgelse af ældre patienter med ICD, som har fokus på muligheden for deaktivering af devicen, at hovedparten ikke var informeret om denne mulighed, og at patienterne både på et tidligt stadie og løbende ønskede at blive inddraget i beslutningen herom (12). (At deaktivere devicen betyder at slukke for stødfunktionen, så devicen ikke længere kan afgive stød, hvilket kan være særdeles hensigtsmæssigt, hvis patienten er meget skrøbelig eller uafvendeligt døende).

I et review med fokus på effektiv kommunikation i beslutningstagning om ICD-behandling konkluderes det ligeledes, at der sjældent tales om muligheden for deaktivering til trods for et ønske herom (13).

I Danmark fokuserer både sundhedslovens kapitel 5 ”Patienters medinddragelse i beslutninger” på patienternes ret til løbende information (14), og de Sygeplejeetiske Retningslinjer retter opmærksomheden mod, at information skal gives videre tilpasset den enkeltes ønsker, behov, livssituation samt i det omfang, det er nødvendigt for at træffe valg (15). Medinddragelse bør i teorien være et helt centralt og højt prioriteret indsatsområde for sundhedsprofessionelle, dog synes det vanskeligt at udføre i praksis.

I en undersøgelse af de etiske og lovmæssige forhold omkring ICD-implantationer rettes opmærksomheden mod, at sundhedspersonale bør bestræbe sig på bedre formidling af information og mere kontinuerlig vurdering af patienterne.

Sundhedsprofessionelle oplyser selv, at deaktivering som mulighed burde være mere omtalt i samarbejdet med patienterne, men det viser sig, at det sjældent sker i praksis (16). Der ses desuden en generel tendens til, at ældre patienter ikke selv er aktive ift. at blive medinddraget i beslutninger om eget behandlingsforløb (17), hvilket medfører en risiko for, at den ældre generation i dag overlader beslutningerne til autoriteterne.
 

Konklusion

Sundhedsloven synes vanskelig at overholde i nutidens praksis. Minimering af afbrydelser og optimering af de fysiske rammer vil kunne medvirke til mere hensigtsmæssige muligheder for at understøtte kommunikationen, da begge områder har betydning for udøvelse af sygeplejen. Den såkaldte systemverden synes at medføre risiko for, at patienterne bliver reduceret til et nummer i rækken.

Der er for nuværende kun begrænset kendskab til den måde, hvorpå patienter, pårørende og sundhedspersonale foretrækker at drøfte konsekvenserne ved at have implanteret en ICD, når patienten nærmer sig livets afslutning.

Spørgsmålet er, i hvilket regi, herunder hvor, hvornår, hvordan og med hvem skal denne dialog foregå for at indfri de mange krav, der stilles til de involverede parter.

Lotte Lindskow, sygeplejerske, Afdeling for Hjertesygdomme, Sengeafsnit 2, AUH Skejby; lotte@lindskow.dk
Jette Rolf Svanholm, cand.scient.soc., ph.d., forskningssygeplejerske, Afdeling for Hjertesygdomme, AUH Skejby,
Anita Haahr, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., adjunkt, VIA UC Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus
Peter Errboe Jensen, cand.scient., ph.d., lektor, VIA UC Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus

 

Litteratur

  1. Sundhed.dk. 2014; [sited Sep 15] last opdate Apr 14;avaiable from: Sundhed.dk ¬ Sygdom og medicin ¬ Sygdomme A-Å ¬ Hjerte og blodkar ¬ Hjertearytmier ¬ Hjertestarter, implanterbar.
  2. Therkelsen SK. Defibrillator (ICD-enhed). Hjerteforeningen. 2012; [sited Mar 13] last update July 2012;available from: Hjerteforeningen.dk ¬ Søgeord: ICD ¬ Defibrillator (ICD-enhed).
  3. Danish ICD and Pacemaker register [sited May 13] copyright 2010 Danish ICD and Pacemaker register (login required);available from: icddata.dk  ¬ Login påkrævet.
  4. Sundhed.dk. 2012; [sited Sep 15] last opdate Sep 14;available from: Sundhed.dk ¬ Sygdom og medicin ¬ Sygdomme A-Å ¬ Hjerte og blodkar ¬ Hjertearytmier ¬ Atrieflimren og -flagren.
  5. E-dok Region Midtjylland. Hjertemedicinsk afdeling B – Aarhus Universitetshospital – Skejby.  [sited Sep 2015] last update Aug 2012;available from: E-dok.rm ¬ Hospital: Aarhus Universitetshospital ¬ Afdeling: Hjertesygdomme ¬ Søgeord: Pacemaker/ICD kontrol.
  6. E-dok Region Midtjylland. Hjertemedicinsk afdeling B – Aarhus Universitetshospital – Skejby. [sited Sep 2015] last update Jun 2011;available from: E-dok.rm ¬ Hospital: Aarhus Universitetshospital ¬ Afdeling: Hjertesygdomme ¬ Søgeord: ICD mappen, sygepleje.
  7. Thomsen TT, Whyte SR. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Feltarbejde og deltagerobservation. København: Munksgaard Danmark;2007;87-115.
  8. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. Hva er kvalitative metoder? Oslo: Universitetsforlaget;2011.
  9. Hohansen JV, Mortensen PT, Videbaek R et al. Attitudes towards implantable cardioverter-febibrillator therapy: a national survey in Danish health-care professionals. Europace 2011 May;12(5):663-7.
  10. Kristoffersen I. Den omtenksomme sykepleier. Det gode stellet. Oslo:Tano;1993:33-43.
  11. Habermas, J. Teorien om den kommunikative handlen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2005.
  12. Raphael CE, Koa-Wing M, Stain N et al. Implantable Cardioverter-Defibrillator Recipient Attitudes towards Device Deactivation: How Much do Patients Want to Know? Pacing and Clinical Electrophysiology 2011;34(12);1628-33.
  13. Jaarsma T, Strachan P, Davidson PM et al. Effective communication and ethical consent in decisions related to ICDs. Nature Reviews Cardiology 2011;8(12);694-705.
  14. Retsinformation. Sundhedsloven [sited sep 15] last update Nov 2014;available from: Retsinformation.dk ¬ søgeord: Sundhedsloven ¬ LBK nr 1202 af 14/11/2014 ¬ kapitel 5.
  15. De Sygeplejeetiske Retningslinjer [sited sep 15] last update June 2014;available from: Dsr.dk ¬ fag & forskning ¬ etik ¬ De Sygeplejeetiske Retningslinjer.
  16. Wright GA, Klein GJ, Gula LJ. Ethical and legal perspective of implantable cardioverter defibrillator deactivation of implantable cardioverter defibrillator generator replacement in the elderly. Curr opin Cardiol 2013 Jan; 28:43-9.
  17. Foss C. Elders and patient participation revisited – a discourse analytic approach to older persons’ reflections on patient participation. J Clin Nurs 2011 Jul;20:2014-22.
English abstract

Lindskow L, Svanholm JR, Haahr A, Jensen PE. My rhythm or yours?
An observational study of communication at an outpatient pacemaker clinic. Sygeplejersken 2015;(12):64-9.

Studies indicate deficient involvement of elderly patients with devices (the term for an implanted pacemaker) in terms of patient co-determination of their own care pathway. Communication appears to be key, but has not been fully investigated.
Purpose: to elucidate the characteristic traits of communication between elderly patients with a device and health professionals during outpatient evaluations. The focus is patient co-determination in decision-making concerning patient care.
Method: A qualitative observational study of communication practices. Data were analysed by means of systematic text condensation.
Findings and conclusion: Health professionals control the dialogue primarily by using clinical terminology, the content of which is focused on device functionality. Communication in the evaluations results in decisions concerning the patient pathway and the patients’ life with the device being addressed to a limited extent only.
Implications for nursing: Fast-track patient pathways, shorter stays in hospital and more outpatient evaluations place great communicative demands on health personnel. The acquisition of communicative skills is important in maintaining high standards of nursing. 

Keywords: Communication, elderly, co-determination, ICD, Implantable Cardioverter-Defibrillator.