Fra forsker til fag: Optaget af medicinsikkerhed og medicineringsfejl

Marianne Lisby, postdoc, ph.d., MHSc og sygeplejerske, er 52 år, bor i Lystrup og er gift. Hun har to børn på 17 og 19 år.

Hvad fik dig til at forske?
”Primært nysgerrighed, vilje og interesse for systematisk opsamling af viden. Egentlig har jeg nok altid drømt om forskning, men reelt ikke troet på, at det nogensinde ville blive en mulighed for mig. Jeg kan derfor ikke prale af en målrettet vej til forskning. Den har været båret af en drøm og en lille flamme af spirende håb, der nægtede at gå ud. Men ser jeg tilbage på de valg, jeg har truffet i de sidste 20 år mht. ansættelser, kurser og uddannelser, så tegner der sig alligevel et logisk mønster. At forskningsområdet i første omgang blev medicinsikkerhed, er ikke en tilfældighed, det har optaget mig siden min tid som intensivsygeplejerske.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Jeg forsvarede min ph.d. i september 2010. Titlen på afhandlingen var ”Clinically important medication errors: Definition and Intervention” (1).”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet med tilknytning til Afdeling for Folkesundhed med kontorplads i Klinisk Farmakologisk Afdeling. I mit ph.d.-forløb havde jeg fem måneders studieophold hos professor David Bates ved Brigham & Womens Hospital & Harvard Medical School i Boston, USA. Han er en af de førende forskere inden for patientsikkerhed og medicinering.”  
 
Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg fik økonomisk støtte til ph.d.-projektet fra det tidligere Aarhus Sygehus og Helsefonden. Ved hjælp af disse midler lykkedes det at gennemføre ph.d.-studiet inklusive studieophold.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Resultaterne af ph.d.-projektet kan læses i ph.d.-afhandlingen (1) og i fire internationalt publicerede artikler. Herudover er jeg medforfatter på flere artikler inden for medicinsikkerhed og har skrevet et bogkapitel om medicineringsfejl (2). Under mit studieophold i Boston mødte jeg Dr. Ronen Rozenblum fra Harvard Medical School, som arbejdede med ”patient-centered care” og pattienttilfredshed. I 2009 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejersker og lægers handlinger og holdninger til patienters forventninger og tilfredshed. Undersøgelsen blev foretaget på universitetshospitaler i USA, England, Israel og Danmark og har ført til to artikler i ”BMJ Quality and Safety” og én artikel i ”Worldviews on Evidencebased Nursing”.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Den direkte betydning for praksis er nok ret begrænset – forekomsten af medicineringsfejl i Danmark har desværre ikke ændret sig markant gennem de seneste fem år. Erfaringerne fra min ph.d.-afhandling har til gengæld foranlediget to nye ph.d.-projekter, hvor vi undersøgte betydningen af differentieret medicingennemgang baseret på en algoritme, Medicinrisikoscoring (MERIS), der skulle forudsige patienters risiko for at blive skadet af medicineringsfejl.

Denne algoritme er netop blevet publiceret og kan måske være med til at gøre en forskel for patienterne, hvis medicinsikkerheden skærpes for patienter i højere risiko for medicineringsfejl (3). I mit ph.d.-projekt undersøgte vi betydningen af medicingennemgang foretaget af kliniske farmaceuter og kliniske farmakologer og fandt, at det ikke havde nogen effekt på indlæggelsestid, genindlæggelser, død eller forbrug af sundhedsvæsenets ydelser. Farmaceuter har en unik viden om lægemidler, som sygeplejersker ikke kan konkurrere med.

Omvendt har sygeplejersker en stor klinisk viden og en langt tættere kontakt til patienter, som giver en unik mulighed for viden om patienters medicinkomplians og observation af deres lægemiddelbehandling. Jeg vil i dag vove den påstand, at hvis medicinering opprioriteres i sygeplejerskers daglige arbejde, og farmakologien får en større plads i sygeplejeuddannelsen, så vil sygeplejersker være suveræne gatekeepere for medicineringshændelser. Dette må afprøves i et fremtidigt forskningsprojekt.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg forsker i udskrivelse af medicinske patienter fra akutafdelinger. Et projekt, der er støttet af Danske Regioner, Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, og som fokuserer på patienter med øget risiko for genindlæggelse, der udskrives direkte til eget hjem. Projektet har til formål

1. at afdække styrker, svagheder og risici i nuværende udskrivningsprocedurer mellem fælles akutafdelinger og primærsektor
2. at udvikle en udskrivningsmodel
3. at undersøge, om udskrivningsmodellen kan nedbringe antallet af genindlæggelser, øge den patientoplevede kvalitet og livskvalitet.

Projektet afsluttes i løbet af de næste par måneder, og det ultimative mål er naturligvis, at den viden, vi har fundet frem, vil gavne fremtidige patienters udskrivelser fra akutafdelinger.”  

Litteratur
1. Lisby M. Clinically important medication errors: Definition and Intervention: A PhD Dissertation. The Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark. 2010.
2. Kvalitetsudvikling i praksis. Mainz J et al. (red). Lisby M. Patientsikkerhed og medicinering. København: Munksgaard; 2015.
3. Saedder EA, Lisby M, Nielsen LP, Bonnerup BK, Brock B. Detection of patients at high risk of medication errors: development and validation of an algorithm. Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology. 2015 DOI: 10.1111/bcpt 12473

En samlet publikationsliste kan fås ved henvendelse til Marianne Lisby, marilisb@rm.dk