2 procent mere

Midt i en offentlig sparetid valgte partierne bag finansloven for 2016 at sætte flere penge af til sundhed. 2,4 mia. kr. blev øremærket til initiativer som hurtigere udredning, færre patienter på gangene og en bedre indsats for demente. Politikerne kaldte det ”et markant” løft. Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen nøjes med at konstatere, at der i hvert fald kommer flere penge.

”Der er tale om en stigning, som er lidt større, end vi har været vant til de seneste år. Men de 2,4 mia. skal ses i sammenhæng med, at de regionale sundhedsudgifter er ca. 106 mia. kr. Det betyder, at løftet kun er lidt over 2 pct.,” siger han og tilføjer, at Danmark stadig ligger i den bedre fjerdedel blandt OECD-lande, når man ser på, hvilken andel af bruttonationsproduktet der bruges på sundhed.

Ifølge Sundhedsministeriet er 2013 det seneste år, vi har en samlet opgørelse over forbruget på hele sundhedsområdet, fordelt på sektorer. Det år brugte vi i Danmark 152,3 mia. kr. på sundhedsvæsenet, fortæller publikationen ”Status på sundhedsområdet – September 2015”. Se figur herunder.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er glad for, at sundhedsvæsenet får flere penge i en tid, der er præget af besparelser i det offentlige.

”Sundhedsministeren har sagt, at vi nu kan komme overbelægningen til livs. Men det er der ingen garanti for med de her penge. Vi har fortsat et sundhedsvæsen, som er ekstremt presset, og samtidig skærer man ned og fyrer medarbejdere i næsten alle regioner. I fremtiden er der lagt op til yderligere en stigning i aktivitetsniveauet, og selv om der nu kommer flere penge, rækker de desværre ikke i forhold til den udvikling.”

Finanslovsforliget blev indgået af Venstre-regeringen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.