2016 bliver et skelsættende år for sundhedsvæsenet

Ifølge Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, bliver 2016 et særligt skelsættende år for sundhedsvæsenet. I efteråret 2015 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en økonomiaftale om udbygning af det nære sundhedsvæsen, og i det nye år skal rammerne for det defineres.

”Sundhedsvæsenet skal hænge sammen, så kroniske patienter og ældre medicinske patienter oplever, at sundhedsvæsenet virkelig er tæt på dem. Og det skal sættes meget mere i system, for i dag kan det være tilfældigt, om det er hjemmesygeplejersken, som kommer ud, eller om patienten tager ind til den praktiserende læge eller til kontrol på sygehuset. Måske gør man de samme ting alle tre steder. I dag er det også sådan, at det for nogle patienter er et fuldtidsjob at gå til ambulante kontroller, hvis man f.eks. har flere lidelser. Derfor skal sundhedsvæsenet indrettes, så man kan koble flere kontroller, så man ikke skal afsted til tre forskellige hospitaler på tre forskellige dage,” siger Grete Christensen.

Avancerede sygeplejersker

Hun ser sygeplejersker som omdrejningspunktet for den udvikling, der skal ske, og Dansk Sygeplejeråd er klar til at søge indflydelse, så snart regeringen og Danske Regioner fremlægger deres kommissorium for det nære sundhedsvæsen.

”Vi vil selvfølgelig byde os til og byde ind med løsninger. Sygeplejersker spiller en utrolig vigtig rolle alle steder i sundhedsvæsenet. De er ofte katalysatoren for et tættere tværfagligt samarbejde, som betyder, at man løser tingene bedre. Vi vil bl.a. gerne indføre, at vi også i Danmark har sygeplejersker, som arbejder på et højere avanceret niveau. Det som man i udlandet kalder APN (Advanced Practice Nurses, red.),” siger Grete Christensen. 

Dansk Sygeplejeråd vil bl.a. arbejde for at få indført ordinationsret til sygeplejersker inden for en begrænset gruppe lægemidler. 

”Eksempler fra England viser, at man kan spare mange penge i sundhedsvæsenet ved at lade sygeplejersker løfte en række opgaver. Det kan typisk være patienter med diabetes, hvor patienten ikke skal have ny medicin, men bare have vedligeholdt en dosis. I dag er det jo sådan, at sygeplejersker end ikke kan give et helt banalt smertestillende middel som en Panodil, som vi alle kan købe i håndkøb.” 

I tæt kontakt med lægepraksis 

Hvis patienterne skal opleve, at sundhedsvæsenet hænger bedre sammen, så mener Grete Christensen, at almen praksis og den kommunale sygepleje skal knyttes bedre sammen.

”Tidligere kendte de praktiserende læger de hjemmesygeplejersker, som kørte hos patienterne, og mange steder har man haft en form for morgenkonsultationer, hvor man sparrede med hinanden, hvis patienter f.eks. var akut syge eller døende. Den kontakt er forsvundet i takt med, at den kommunale hjemmesygepleje er blevet indrettet som virksomheder, hvor nogle visiterer, og nogle andre kører ud og leverer varen. Den måde at styre på har medvirket til at fjerne den tætte kontakt,” siger Grete Christensen.

Det nære sundhedsvæsen handler også om plejecentre. I mange år har der været debat om normeringerne på plejecentre. Dansk Sygeplejeråd har tidligere lavet undersøgelser, som viser, at hvert tredje plejecenter ikke har sygeplejersker ansat, og meget ofte er der kun en enkelt eller to sygeplejersker på hvert center. Regeringen har lovet at afdække normeringer på plejecentre i 2016. 

”Vi kunne løfte mange flere opgaver, hvis der bare var sygeplejersker på plejecentrene. Det handler om at hæve fagligheden blandt alle medarbejdere, og her er det en forudsætning, at sygeplejerskers niveau bliver løftet, for de skal stå for kvalitetsudviklingen,” siger Grete Christensen, der også nævner demenshandlingsplanen som en af de vigtige byggesten i det nære sundhedsvæsen. 

”Hele arbejdet med demens er enormt vigtigt. Vi skal erkende, at demens er en sygdom, hvor der er brug for flere fagkompetencer og for mere forskning,” siger Grete Christensen. 
Dansk Sygeplejeråd har skubbet på for at få regeringen til at vedtage en værdighedspolitik, og kommunerne har fået 1 mia. kr. til at udvikle en politik på området, som skal ligge klar den 1. juli. 

”Vi ser frem til, at regeringen definerer værdighed og ikke mindst, at de gør noget ved det. Sammen med FOA og Ældre Sagen har vi lavet et oplæg, der bl.a. handler om, at man har ret til at komme ud hver dag, og at man aldrig bør spise alene. Kort sagt de ting, der betyder noget for, om man har et værdigt liv.”  

Nye kvalitetsmål

2016 bliver også året, hvor Den Danske Kvalitetsmodel og akkrediteringsmodellen bliver afløst af nye kvalitetsmål.

”Vi glæder os rigtig meget til at se, hvordan vi i fællesskab med blandt andre Danske Regioner og IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, red.) kan få lagt rammerne for, hvordan vi får forbedret vores kvalitetsarbejde, så det ikke kun opleves som kontrol,” siger Grete Christensen. 

Hun er overrasket over, at Dansk Sygeplejeråd endnu ikke er blevet inviteret til at bidrage til udviklingen af kvalitetsmål. 

”I Dansk Selskab for Patientsikkerhed har vi arbejdet med en særlig forbedringsmodel, som gør det tydeligt ude i afdelingerne, hvilke mål vi har på den korte – og den lange – bane. Så kan den enkelte se, at kvalitetsarbejde har betydning for den enkelte patient, og opleve, at det giver højere stolthed, når man kan se, at patienterne kommer bedre ud ad døren, end de gjorde tidligere,” siger Grete Christensen. 

Hun glæder sig over, at Folketinget og regeringen har stort fokus på sundhedsområdet i 2016:

”Sundhedsområdet er altafgørende, hvis vi skal udvikle os som samfund. Jeg er glad for, at det har fået en høj prioritering, og at vi får sat skub i diskussionen om det nære sundhedsvæsen, og hvordan vi får kvalitet, så vi får brugt pengene på sundhed rigtigt.”