Sygeplejersken
Fra forsker til fag: Børn med diabetes har en særlig spiseudfordring for at leve op til sundhedsidealet
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
Sygeplejersken 2016 nr. 1, s. 62
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Edith Mark er 55 år, bor i Rødding nord for Viborg og er gift. Hun har fire voksne børn. Edith Mark er ansat som postdoc i klinisk sygepleje på Klinik Medicin, Aalborg Universitetshospital.
Hvad fik dig til at forske?
”Min interesse for at forske er en blanding af grundlæggende nysgerrighed, undren og trang til at få mere mening og orden i noget uforståeligt. Når det så endte med en forskeruddannelse, har det noget at gøre med tilfældige omstændigheder. I mit tilfælde har det haft stor betydning, at andre mennesker så mine potentialer og opfordrede til at gå forskervejen. Det gav mod og vilje til at gennemføre. I 1984, da jeg var nyuddannet, spurgte en af mine sygeplejekolleger, om jeg ikke kunne tænke mig at forske. Og måske lagde hun et kim i mig. Men jeg specialiserede mig imidlertid som psykiatrisk sygeplejerske. Efter at jeg fra 1994-2000 havde arbejdet med udvikling af sygeplejen på psykiatrisk hospital i Viborg, fik jeg et stort behov for videreuddannelse. Jeg besluttede mig for at gå i gang med cand.cur.-uddannelsen. Det var en dejlig tid, og jeg valgte at leve på Statens Uddannelsesstøtte, så jeg kunne koncentrere mig om studiet uden forpligtelser over for en arbejdsgiver. Der var ikke råd til ferie eller ny sofa, men vi sultede ikke.
I løbet af specialeskrivningen spurgte Charlotte Delmar (nu professor ved sektion for Sygeplejevidenskab i Aarhus), om jeg havde overvejet at gå i gang med et ph.d.-forløb. Den tanke kom mig i møde, kan man sige. Nu åbnede der sig nye døre, og jeg gik i gang med et ph.d.-projekt knyttet til Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, dengang Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital.”
Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”I mit ph.d.-projekt har jeg undersøgt, hvordan børn med diabetes eller med overvægt oplever restriktiv spisning. Flere og flere børn rammes af diabetes, og overvægt er et voldsomt stigende problem. Børnene bliver konstant mindet om, hvad, hvornår og hvor meget de spiser. De står i en særlig spiseudfordring, hvor de slider med at leve op til sundhedsidealet, men de slider også med at være respekteret. Indsigten i restriktiv spisning er vigtig, for at børn kan få et godt liv. Fundene i min undersøgelse illustrerer og fremstiller børnenes ofte svære tilværelse. Resultaterne kan nuancere holdningen og kvalificere indsatsen fra sundhedsvæsenets side.”
Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg var indskrevet ved Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Mogens Pahuus var hovedvejleder, og hans store filosofiske viden bidrog til et spændende forløb. Charlotte Delmar, som dengang var leder af Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, var medvejleder og i det daglige en støtte i forhold til projektets betydning for sygepleje.
Vi var ikke så mange ph.d.-studerende sygeplejersker i Aalborg på det tidspunkt, derfor havde jeg meget glæde af at mødes med de ph.d.-studerende, der var knyttet til Aarhus Universitet, Sektion for Sygepleje. På mange måder stykkede jeg sammen med mine vejledere min forskeruddannelse sammen af elementer, der var relevante for lige præcis mit projekt. Det betød, at jeg f.eks. to gange deltog i målrettede kurser i USA, hvor jeg kunne få en særlig vejledning på min lidt usædvanlige æstetiske metode.”
Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Under ph.d.-forløbet fik jeg dels løn af Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, dels fondsmidler fra Novo Nordisk, Dansk Sygeplejeråd, Lundbeckfonden og Den Obelske Familiefond. Økonomisk svarede det nogenlunde til en gennemsnitlig løn som klinisk sygeplejerske.”
Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Min afhandling udkom i 2009 som en monografi. Titlen er: Restriktiv spisning i narrativ belysning: en fænomenologisk undersøgelse af børns oplevelser af spisning ved diabetes eller overvægt (1).”
Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Især mange sundhedsplejersker har taget godt imod min forskning. Jeg tror, at forskningen har understøttet deres omsorg og forståelse for børn med overvægt. På børneambulatorierne, hvor vægt, blodprøver og kulhydrater kommer frem i ugunstige tal, håber jeg også, at min forskning har bidraget til større forståelse for børns livsverden.”
Hvad forsker du i aktuelt?
”Efter mit ph.d.-forløb blev jeg ansat som postdoc i klinisk sygepleje i Klinik Medicin, Aalborg Universitetshospital. Dermed forsvandt børnene. Nu forsker jeg sammen med kliniske sygeplejersker fra de forskellige specialer i vores klinik, dvs. at jeg forsker indenfor både hæmatologisk, nyremedicinsk, reumatologisk, endokrinologisk og infektionsmedicinsk sygepleje. Projekterne tager afsæt i de områder, som de kliniske sygeplejersker ønsker at udforske. Jeg er fortsat optaget af patientperspektivet og etiske problemstillinger. Og når det gælder de narrative metoder, så er menneskers fortællinger, uanset alder, altid væsentlige kilder til ny viden.”
Litteratur
1. Mark E. Restriktiv spisning i narrativ belysning: en fænomenologisk undersøgelse af børns oplevelser af spisning ved diabetes eller overvægt. Ph.d.-afhandling. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg 2009.