Dokumentation er for patienternes skyld

Bogen er en ny udgave af en gammel klassiker, men er langt mere end en opdatering. Den er udvidet med fem kapitler og 164 sider og har fået ny titel. Indirekte beskrives kvalitetsudvikling som det primære formål med dokumentation. Det primære formål med dokumentation er anvendelse af data, ikke kun i en organisatorisk og samfundsmæssig interesse ud fra et kvalitetsudviklings- eller et juridisk perspektiv, men i høj grad på det individuelle niveau, dvs. for patientens skyld.

Redaktører og forfattere har været udfordret, når de skal beskrive et område, hvor udviklingen går så stærkt, at gældende praksis i går ikke er gældende praksis i dag. Bogen udkommer samtidig med, at det nationale kvalitetsprogram for hospitaler implementeres, en ny EPJ implementeres i Region Hovedstaden og Sjælland, og en ny lovgivning om forebyggende hjemmebesøg kom i januar.

Heldigvis har alle taget denne udfordring op og givet os et øjebliksbillede, som kan anvendes til at vurdere den foranderlige praksis, vi er en del af. Selv om bogen har været noget tid undervejs, ses opdatering med kilder fra 2016 og aktuelle tilføjelser, hvor det har været muligt. Kapitlet omkring DDKM er blevet opdateret, men dette mangler i andre kapitler. En beskrivelse af den nye EPJ i Region Hovedstaden og Sjælland samt lovgivningen om forebyggende hjemmebesøg er ikke blevet inkorporeret.

Bogen giver overblik over kvalitetsudvikling og dokumentation, men ikke en dybdegående indføring i de enkelte emner. Derfor er referencerne væsentlige. Der savnes nogle referencer, f.eks. ”Den nya VIPS-boken” og den nationale begrebsmodel om telemedicin. Man kunne med fordel have haft alle kapitler i peer review og derved sikret dækkende referencer og beskrivelse af de enkelte områder. 

De enkelte kapitler fremstår tilgængelige og på et grundlæggende niveau. De er bygget op om spørgsmål og svar, og man har valgt en diskuterende form, hvor flere perspektiver præsenteres. I enkelte kapitler savnes større nuancering. F.eks. kapitlet ”Dokumentation via it-systemer i primærsektor”, hvor man efterlades med et indtryk af, at personalet i primærsektor oplever dokumentation som meningsløs, spild af tid og udtryk for kontrol. 

Et væsentligt kapitel mangler, nemlig implementering. Emnet beskrives sporadisk i de forskellige kapitler, men er så væsentligt et element i kvalitetsudvikling og dokumentation, at det fortjener et selvstændigt kapitel. Brugerinddragelse er et vigtigt begreb i sundhedsvæsenet og har derfor også fået sit eget kapitel. Men titlen er misvisende. Brugerundersøgelser er mere korrekt, og området beskrives nuanceret og dybdegående. Men hvordan patienter og borgere kan involveres i kvalitetsudvikling og dokumentation, mangler at blive beskrevet.

DASYS dokumentationsråd har i fællesskab gennemlæst bogen grundigt og kan anbefale den som en indføring i kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet.

Af Jeanette Finderup, klinisk sygeplejespecialist, Afdeling for Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital, formand for DASYS dokumentationsråd.