Sygeplejersken
Skruen uden ende
Regionerne er landet over ved at tømre budgetter sammen for næste år. Sværest ser det ud i Region Hovedstaden, der lægger op til at fjerne 900 årsværk. Der er ikke varslet store fyringsrunder andre steder, men økonomien er stram. Dansk Sygeplejeråds kredsformænd oplever, at effektiviseringerne kører som en endeløs skrue.
Sygeplejersken 2016 nr. 10, s. 34-36
Af:
Marianne Bom, Journalist
360 mio. kr. Så meget skal der spares i Region Hovedstaden i 2017.Regionen lægger op til at afskaffe 900 årsværk inden for sundhed for at få regionens driftsbudg
et på 35,8 mia. til at hænge sammen.
"Det er ét stort kludetæppe af forringelser. Det er ret forfærdeligt, og vi anerkender ikke præmissen for regnestykket. Vi tror, ledelserne vil gennemføre større besparelser end nødvendigt," siger Vibeke Westh, formand for Kreds Hovedstaden, der arbejder på at få kravet reduceret og undgå fyringer.
For første gang i en lang karriere har Vibeke Westh læst høringssvar fra hospitalsledelser, der advarer om, at patientsikkerheden er i fare. Det er hun rystet over.
"Det viser, at man er blevet ved med år for år at presse systemet, og det får jo konsekvenser for patienterne og arbejdsmiljøet," siger hun.
Regionsrådet i Region Hovedstaden ventes at indgå budgetforlig i slutningen af september.
Midtjylland undgik fyringer
I Region Midtjylland kom forliget om budget 2017 på plads i august. Her holdt regionsrådsformand Bent Hansen (S) ord og undgik personalereduktioner.
Men der skal spares 223,8 mio. kr. i budgettet på i alt ca. 24 mia. kr. Mange af pengene findes på anlægsopgaver, men opgaven er ifølge Bent Hansen vanskelig:
"Besparelserne kommer oven i den store spareplan fra 2015, så regionsrådet har været på en svær opgave. Der er travlt på hospitalerne, og det har været et vigtigt fokus i videst muligt omfang at friholde sundhedspersonalet."
Løftet om at undgå fyringer gav Bent Hansen, efter regionerne i juni indgik aftale med regeringen om økonomien i 2017. Aftalen stillede nye krav, bl.a. om, at alle patienter kan tage på privathospital, hvis de ikke er udredt inden for en måned eller skal vente mere end en måned på behandling.
De nye krav skal regionerne opfylde for stort set de samme penge som i 2016.
Samtidig kæmper regionerne med at leve op til politikernes krav gennem mange år om hvert eneste år at levere 2 pct. mere arbejde pr. krone.
Trods løftet om at undgå personalereduktioner er formanden for Kreds Midtjylland, Anja Laursen, ikke glad.
"Jeg har på ingen måde armene oppe over hovedet," siger hun. "Vi har undgået fyringer, ja. Men der lægges op til driftsforbedringer for 100 mio. kr. Desuden står vi midt i at gennemføre den store spareplan for perioden 2015 til 2018, hvor der spares 699 mio. kr. Derfor er mange stillinger allerede nedlagt."
Anja Laursen er som de andre kredsformænd ærgerlig over, at der slækkes på kvaliteten af pleje og arbejdsmiljø i disse år.
"Der er allerede strammet rigtig meget op på driften, og vi har et meget presset arbejdsmiljø. Vi har et sundhedssystem, der opererer helt ekstremt kortsigtet. I stedet burde vi lægge en plan for, hvordan det kunne fungere bedre på længere sigt på tværs af regioner og kommuner," siger hun.
Som at cykle uden eger
Betydning ifølge Den Danske Ordbog:
"Selvforstærkende uheldig situation som man ikke umiddelbart kan komme ud af".
Synonym: ond cirkel.
Hverken i Region Sjælland eller Syddanmark lægger budgetforslagene op til besparelser, og det synes kredsformændene er positivt.
Men det betyder ikke, at der er ro på. I Region Sjælland går man nu over til at måle sygehusene på kvalitet og service i stedet for på aktiviteten opgjort i DRG-takster.
"Det er positivt. Men det er bare rigtig svært at gennemskue, hvad det betyder.
Hvad vil ledelsen f.eks. gøre, hvis vi siger, at vi ikke kan levere den ønskede kvalitet inden for den økonomiske ramme. Vil regionerne så sørge for, at der ved den næste økonomiaftale med regeringen bliver tilført flere midler," spørger formand for Kreds Sjælland, Helle Dirksen.
Formand for Kreds Syddanmark, John Christiansen, fortæller, at sygeplejerskerne stadig udfordres af tidligere spareplaner, der nu udmøntes:
"Det gælder både en overordnet spareplan og lokale spareinitiativer. Men det allerstørste problem er nok den løbende effektivisering på 2 pct. Det føles som at køre på cykel, mens egerne bliver pillet ud én efter én," siger han.
I Nordjylland var der ved redaktionens slutning ikke fremlagt et konkret budgetforslag. Men regionsrådsformand Ulla Astman (S) har foreløbig lagt op til besparelser og effektiviseringer for mellem 100 og 150 mio. kr. – samtidig med at nye områder skal tilføres penge, siger kredsformand Jytte Wester.
"Der er tidligere sket besparelser og nedlagt stillinger med ikrafttræden i 2016, og inden disse er fuldt gennemførte, er der nye besparelser og effektiviseringer i udsigt. Der mangler allerede nu mange steder sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, så en yderligere besparelse vil øge presset på kvaliteten, patientsikkerheden og arbejdsmiljøet," siger Jytte Wester.
For mange hænder på rattet
Alle fem kredsformænd giver udtryk for, at der er brug for en ny økonomisk styringsmodel i sundhedssystemet. De mener, at den nuværende styring er for kortsigtet og giver anledning til pludselige opbremsninger.
Styringen sker med mange hænder på rattet: årlige aftaler mellem regionerne og regeringen, tiltag på finansloven, fordeling af puljer – ofte til psykiatrien – og i særlige politiske forlig som den netop aftalte Kræftplan IV.
"Vi kan ikke blive ved med at have en styring i fleksibilitetens hellige navn, hvor vi hele tiden bremser op og ændrer kurs.
Det koster for megen tid. Det giver mismod hos medarbejderne, og det betyder, at man ikke får det bedste ud af ressourcerne," siger Vibeke Westh.
Hvordan vil du beskrive regionernes økonomiske udfordringer?
"Regionerne er under økonomisk pres, og det har de været gennem længere tid. I lighed med andre lande er der en stigende tendens i udgifterne. Ifølge internationale undersøgelser er det især den medicinsk-teknologiske udvikling, der skaber presset. Men det er også den aldrende befolkning, en ændret sygdomsprofil og stigende forventninger."
Hvad betyder det, at regionerne i mange år har effektiviseret med 2 pct.?
"Man har i dag høstet mange af de lavthængende frugter ved f.eks. at organisere arbejde på nye måder. Derfor bliver det sværere og sværere at effektivisere. Samtidig er regionerne bundet mere økonomisk set, end de har været før, fordi de har vækst i udgifterne til medicin og flere behandlinger, der foregår i det private. Jeg kunne godt forestille mig, at det derfor mærkes værre for personalet ude på gulvet."
Har vi en effektiv model til styring af økonomien, eller er der brug for en ny?
"Det danske sundhedssystem har klaret sig godt i forhold til at holde styr på de overordnede udgifter og få skubbet investeringer igennem til løbende forbedringer. Så det kan godt være, at det ser kaotisk ud, men det er ikke værre end så mange andre steder. På nogle områder har man løftet både aktivitet og kvalitet, f.eks. kræft- og hjertebehandlingen.
Danmark er også relativt godt med på it. Samtidig har en ret stram styring af økonomien sikret, at udgifterne ikke er løbet løbsk, og der har været en imponerende udvikling i produktiviteten. En af de fremtidige udfordringer er at skabe et system, som også belønner kvalitet og patienters oplevelse af resultaterne."
Hvor pressede er hospitalerne i Danmark i forhold til hospitaler i andre lande?
"Alle snakker om de samme overordnede udfordringer på tværs af Europa. Men nogle er særligt hårdt presset, f.eks. England, hvor en stor del af sygehusene kører med underskud. I Norden er Finland på vej ud i en strukturreform, som skal give besparelser og øge sammenhængen i sundhedssystemet.
Så de danske forhold er ikke usædvanlige. Oven i købet er Danmark nok mere heldigt stillet makroøkonomisk end andre f.eks. i Syd- og Østeuropa, hvor man har set mere drastiske nedskæringer på sygehusene pga. økonomisk krise."
Hvad betyder de fremrykkede udrednings- og behandlingsgarantier for sygehusene?
"De betyder, at man er nødt til internt at allokere flere penge og måske opskalere kapaciteten på nogle områder. Samtidig bliver der sandsynligvis mere trafik ud til det private. Det kan godt være en god forretning, men sagen er, at garantierne binder pengene, så man har mindre fleksibilitet i forhold til at flytte rundt på ressourcerne."
Karsten Vrangbæk er professor i sundhedspolitik og -økonomi på Københavns Universitet.