Fem minutter med...Arndis Svabo

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Jeg er fra Færøerne, og da jeg var teenager, og min niece på tre år var indlagt på Rigshospitalet, oplevede jeg en manglende forståelse for, hvor svært det kan være for patient og pårørende at være i et nyt land. Det bekræftede mig i, at jeg skulle være sygeplejerske og gøre mit bedste overfor både patienter og pårørende.”

Hvad var dit første job?
”Anæstesiologisk Intensiv afdeling på Hvidovre Hospital.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for indvandrermedicin?
”Egentlig har jeg speciale i pædiatri og har passet mange børn af anden etnisk herkomst. Jeg havde forståelsen for, hvor svært det var for familierne, der ikke kunne forstå, hvad der foregik, fordi de ikke kunne dansk. Desuden har jeg rejst, boet og arbejdet i flere arabiske og mellemamerikanske lande, så da Indvandrermedicinsk Afdeling skulle etableres, syntes jeg, at jeg havde noget at bidrage med.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
Patienterne. Uden dem ville jeg ikke være den sygeplejerske, jeg er i dag.

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”Det er én, der tør stoppe op, tænke anderledes og være med til at skabe nyt. Og så er det én, der aldrig glemmer, at vi er der for patienten og de pårørende.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”At man skal huske at passe på sig selv og sine egne værdier. At man skal turde være kritisk og prøve nye metoder af, selvom man møder modstand. Der sker oftest udvikling, når man ser mulighederne og prøver noget nyt.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Det er en stor glæde at opleve, at patienterne har tillid til mig og føler, at de får hjælp. Den anden dag kom der en mand op på afdelingen og bad om min hjælp. Hans kone var indlagt på en anden afdeling for at føde, men de forstod ikke alt, der skete. De stolede på, at jeg kunne hjælpe dem. Det giver stor glæde at kunne være med til at nedtone patienternes stress.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Lige nu er det pladsmangel og besparelser. Vi får ikke ydet det, vi gerne vil, pga. manglende lokaler. Tolkede samtaler er en nødvendighed, og de kræver, at vi får en professionel tolkeuddannelse. Sprogbarrieren fylder rigtig meget, og den bør ikke stå i vejen for, at etniske minoriteter får den rigtige behandling. De er i forvejen en sårbar gruppe.”

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Når jeg ikke når det, jeg ønsker. Både i forhold til patienter, kollegaer og den undervisning, jeg leverer.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Jeg er meget stolt af at have været med til at opbygge Indvandrermedicinsk Klinik. Jeg føler, at min sygepleje og min tilgang til patienterne er blevet en del af kulturen, og at den gives videre til andre faggrupper i vores undervisning. Patienterne bliver mødt med respekt, uanset alder, køn og religion. Det er til gavn for patienterne, og det glæder mig, når jeg mærker det i hverdagen.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
”Jeg ville ønske, at man havde mere fokus på mennesket og ikke kun effektiviteten.”

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Jeg er nok gået på pension, men jeg er ikke færdig med at arbejde med mennesker. Jeg har mange planer, såsom at lave sorggrupper for børn. Det kunne godt være for etniske minoriteter, som jeg synes bliver svigtet pga. den sproglige barriere.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
”Forskellen mellem den ressourcesvage og ressourcestærke patient går kun den forkerte vej. Som sygeplejersker må vi huske, at en lille pjece eller henvisning til internettet ikke kan anvendes af alle. Hvis ikke vi holder fast i nærheden og støtter op omkring det enkelte menneske, skaber vi endnu større ulighed i samfundet og dermed flere syge.” 

Arndis Svabo er 63 år, sygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital