”Det er lige udfordrende, hver gang jeg får en patient, hvor kemien bare ikke er rigtig. Der er nogle få, man ikke kan nå, og det må man ikke tage personligt. Det er vigtigt at erkende, når det sker, og ikke mindst sige fra og sende patienten videre til en kollega."
Patientinddragelse er et varmt emne i sundhedsvæsenet, og i politiske visioner bliver det lanceret under forskellige slogans som ”Patienten som partner”, ”Patienten først”, ”Patienten bestemmer” og endda ”Patienten er alt”.
I Hypertensionsklinikken i Holbæk behandler og vejleder sygeplejerske Christine Aabel patienter med forhøjet blodtryk, der kaldes ”den stille dræber”. Behandlingen forebygger blodpropper og hjertesvigt
Etik er én ting i teorien og en helt anden i praksis. Det ser en studerende, da en blind patient får anlagt et kateter under omstændigheder, som krænker patientens blufærdighed.
Efter 10 år i hjemmesygeplejen var Camilla Holst Rasmussen klar til et karriereskifte. Hun underviste allerede tværfagligt i sårbehandling. Nu underviser hun hver dag på SOSU-skolen.
YTRINGSFRIHED. En ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 28 pct. af alle sygeplejersker ikke ytrer sig i offentligheden om de kritisable forhold, de oplever. Jurist og offentlighedsrådgiver, Oluf Jørgensen, kalder undersøgelsens resultat bekymrende, da vigtige politiske beslutninger dermed bliver truffet uden solidt kendskab til konsekvenserne.
At ytringsfriheden er under pres, fik hjemmesygeplejerske Lise Müller at føle, da hun på Facebook skrev om sine frustrationer over alt for mange omstruktureringer og opsigelser i hjemmeplejen. Hun fik 13 minutter til at møde op på sin leders kontor, hvor hun fik læst og påskrevet, hvor meget hun tog fejl, og at hun ikke skulle bruge sine kollegaer til egen politisk promovering.
Meningsdannere. I Kreds Hovedstaden ville man gerne have flere menige sygeplejersker til at deltage i den offentlige debat, og derfor iværksatte man en meningsdanneruddannelse. Sara Smith Hald og Jonas Ørting var blandt de første til at gennemføre den.
Sygeplejersker risikerer at snyde sig selv for løn, fordi de ikke tjekker deres lønseddel og ikke interesserer sig nok for alle de fejl, der kan være. Men også mange arbejdsgivere snyder sig selv.
Camilla Friis-Larsen hentede et tillæg på 1.000 kr. pr. måned hjem til fire kolleger og sig selv samt en efterbetaling på i alt 200.202 kr. I fem år havde Roskilde Kommune undladt at betale dem for at være selvtilrettelæggere.
En sammenlægning af to psykiatriske centre i Region Hovedstaden var anledning til, at sygeplejerske Helle Knudsen bad en konsulent i Kreds Hovedstaden om et løntjek. Det afslørede 10 år gamle fejl og resulterede i 315.221 kr. i efterbetalt løn.
Handicappede og kronisk syge børn, der bor på bosteder, får ikke længere følgeskab af deres omsorgspersoner, når de indlægges på børneafdelingen på OUH. Det fik sygeplejerske Louise Gjervig Lehn til at fare i blækhuset.
Genvalgt. Det danske sundhedsvæsen står over for en nedsmeltning, som den genvalgte formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen vil gøre sit til at stoppe. Sygeplejerskernes kompetenceudvikling står også højt på to do-listen de næste fire år, det samme gør kampen for velfærdssamfundet og de faglige organisationers eksistensberettigelse – også Dansk Sygeplejeråds.
Siden 2005 har danske sygeplejersker gjort det muligt for forældreløse børn af sygeplejersker at få en uddannelse. Nogle af pigerne deler her deres historier og fortæller, hvad det betyder at få en uddannelse.