Sygeplejersken
Fuldt fortjent: "Jeg måtte vente til jeg blev gammel nok"
Der var aldrig nogen tvivl i Lene Lassens sind. Hun skulle være sygeplejerske og gik målrettet efter det.
Sygeplejersken 2016 nr. 12, s. 59
Af:
Britt Lindemann, journalist
Lene Lassen er født seks dage for sent. For man skulle nemlig være fyldt 18 år, inden hun kunne starte på sygeplejerskeuddannelsen den 1. august 1974. Og med fødselsdag den 6. august kom hun derfor til at vente næsten et helt år på at starte. Hun var dog aldrig i tvivl om, at hendes fremtid lå på sygeplejerskeskolen.
”Jeg var i frivillig erhvervspraktik på sygehuset, og da vidste jeg bare, at det var det, jeg ville. Og så måtte jeg jo vente,” fortæller Lene Lassen om, hvorfor det lige blev sygeplejen, der blev hendes skæbne.
I 1979 blev Lene Lassen uddannet på sygeplejerskeskolen i Rønne, og siden har hun arbejdet på Bornholms Hospital. Først to kortere ansættelser på Psykiatrisk Afdeling og Kirurgisk Afdeling, og de sidste 33 år har hun arbejdet på intensivafdelingen.
Ingen har kunnet lokke Lene Lassen væk fra intensivafdelingen, for her får hun lov til at arbejde med det hele. Patienter, der er lige fra nyfødte til mennesker i slutningen af deres liv med mange forskellige diagnoser. Den alsidige hverdag vil hun ikke undvære.
”Når jeg har prøvet at være på intensiv, så er der ikke andre afdelinger på sygehuset, der kan friste mig,” siger hun med overbevisning i stemmen.
Vigtigt at lade op
Livet på en intensivafdeling svinger meget. Nogle gange er der meget travlt, andre gange er der mindre at lave. I de mindst travle perioder er det vigtigt at få ladet op, hvis man skal kunne holde til det.
”At jeg husker at lade op, er grunden til, jeg stadig er her som 60-årig. Da jeg var 40 år, var vi nogle stykker, der blev enige om, at vi ikke kunne se os selv på intensivafdelingen som 50-årige, men så er vi jo fulgt med alligevel,” siger Lene Lassen.
På afdelingen er kollegerne der altid for hinanden. Det er én af grundene til, at Lene Lassen holder ved.
”Hvis der har været en patient, hvor det er svært at lægge noget fra sig, så kan vi tale med hinanden om det. Vi er en rigtig god afdeling. Sådan har det altid været, og sådan er det for nye medarbejdere, der hurtigt bliver optaget i flokken,” siger hun.
Gennem årene har der været mange flytninger, afdelinger, der er blevet slået sammen, og konstante omstillinger. Dårligere normeringer, besparelser og flere og mere skiftende vagter. Det er ikke alt sammen lige sjovt, især ikke når man er i slutningen af sin karriere. Alligevel ville Lene Lassen vælge sygeplejen igen, hvis hun skulle vælge om.