Stop nedsmeltningen

Fredag den 30. september kl. 15 udløb fristen for at stille op til valget om formandsposten i Dansk Sygeplejeråd. Eneste kandidat var den allerede siddende formand Grete Christensen, som ”ydmygt” og ”stolt” modtog genvalget. Hun er nu klar til sin tredje formandsperiode og glæder sig til fortsat at skulle arbejde for og med Dansk Sygeplejeråds godt 75.000 medlemmer i yderligere fire år. 

”Jeg har på intet tidspunkt taget det for givet, at jeg ville blive valgt som formand igen. Det er lidt angstprovokerende at være til eksamen hvert fjerde år, men jeg tolker resultatet som, at et stort flertal bakker op om den retning og de resultater, Dansk Sygeplejeråd har skabt de forgangne år,” siger Grete Christensen til Sygeplejersken få dage efter valget. 

Lige siden Grete Christensen blev tillidsrepræsentant for 32 år siden, har hun ikke sluppet taget i det fagpolitiske arbejde. Hun blev især fanget af, at hun kunne være med til at ændre nogle af de urimeligheder, hun og hendes kolleger mødte på arbejdspladsen.

”Og det har jeg så arbejdet videre med på forskellige niveauer i alle årene. Jeg har haft mange gode oplevelser og forhandlinger, selvom bølgerne ofte kan gå højt. Jeg tror, jeg har en evne til ikke at søge konflikten, men snarere løsningen på konflikten. Kan man ikke blive enige første gang, må man forlade hinanden i enighed om det, og så mødes igen for at arbejde videre på en løsning,” siger Grete Christensen. 

Sæt medarbejderne fri

Ovenstående evne får Grete Christensen i den grad brug for de næste fire år, især hvis det skal lykkes hende at overbevise politikerne om, at de bliver nødt til at prioritere anderledes. Ellers frygter hun et decideret sammenbrud i det danske sundhedsvæsen med udbrændte medarbejdere og dårlig pleje og behandling a la det, der er sket mange steder i England. 

”De er trukket længere ned i sølet, end vi er,” siger Grete Christensen. Men tilføjer, at englænderne nu har analyser, som viser, at den negative udvikling kan vendes, hvis medarbejderne får lov til at levere høj kvalitet i det arbejde, de gør.

”De regnestykker skal vi på banen med tidligere, end man gjorde i England. Vi skal stoppe nedsmeltningen af sundhedsvæsenet, inden det går helt galt,” siger Grete Christensen og uddyber: 

”Mange steder bruges midlerne forkert, f.eks. på dyre vikarer, fordi medarbejderne forståeligt nok bliver syge af højt arbejdspres. Her er én vej at sætte medarbejdere og ledelser fri til at lede afdelingerne på den måde, de synes, er den rigtige rent fagligt. Det skaber arbejdsglæde og tilfredse patienter, og samlet set bliver økonomien bedre. Medarbejderne skal have mulighed for at levere høj kvalitet i pleje og behandling. Men det kræver igen, at politikerne gør op med den hårde økonomiske styring og new public management-tankegangen. Det har Socialdemokraterne heldigvis talt lidt for her i efteråret, og det vil jeg helt sikkert holde Mette Frederiksen op på,” siger Grete Christensen og tilføjer:

”I øjeblikket lukker mange politikere øjnene for de alvorlige konsekvenser, det medfører, når de bliver ved med at skære ned på pleje- og omsorgsdelen, samtidig med at de fastholder, at der skal være råd til behandlingsgarantier, dyrt apparatur og dyr medicin. Her må vi fortsat gøre opmærksom på konsekvenserne i et forsøg på at åbne politikernes øjne for det spild, der sker, når vi ikke får lov til at give patienterne den pleje og omsorg, de har ret til og krav på,” siger hun. 

Sig fra i fællesskab 

Som eksempler på alvorlige konsekvenser nævner Grete Christensen bl.a. sagen fra Køge Sygehus, hvor intensivpatienter fik ekstra beroligende medicin pga. travlhed. 

”Her har ledelsen trods indsigelser fra medarbejderne bevidst valgt at gå efter en faglig løsning, som er dårligere end den, de ved, de burde give patienterne – simpelthen fordi der ikke er råd til andet. Det er ikke acceptabelt. Vi må alle blive stærkere til at stå vagt om professionen og værne om vores faglige stolthed, både som sygeplejersker og i fællesskab med ledelsen og andre faggrupper,” siger Grete Christensen. 

Formanden vil derfor bl.a. arbejde for, at endnu flere sygeplejersker bliver bevidste om, hvor vigtige fællesskaber er – lige fra dem man f.eks. har med kolleger på arbejdspladsen og Dansk Sygeplejeråd, til de alliancer og netværk Dansk Sygeplejeråd har med andre faglige organisationer både i Danmark og internationalt.

”Det er i høj grad et spørgsmål om, at man skal kunne se fordelen af at være medlem af et fællesskab, der alt andet lige kan flytte mere, end hvis man stod alene,” siger hun og fremhæver i den forbindelse Dansk Sygeplejeråds eget organisationsudviklingsprojekt, som kører frem til juni næste år.

”Uanset om jeg taler med unge, midaldrende eller ældre sygeplejersker, oplever jeg, at vores værdisæt er ens. Vi har samme tydelige billede af og værdier for, hvordan vi kan udføre god sygepleje i hverdagen. Vi kan have forskellige idéer til, hvordan vi løfter opgaverne. Og her håber jeg, at udviklingsprojektet kan få skabt en organisation, hvor endnu flere sygeplejersker i højere grad end i dag vil opleve, at Dansk Sygeplejeråd taler ind i de behov, de hver især har,” siger Grete Christensen.