Sygeplejersken
Studerende i praksis: "Jeg ville da dækkes til, hvis det var mig, som lå splitternøgen"
Etik er én ting i teorien og en helt anden i praksis. Det ser en studerende, da en blind patient får anlagt et kateter under omstændigheder, som krænker patientens blufærdighed.
Sygeplejersken 2016 nr. 12, s. 61
Af:
Eva K. Andersen, sygeplejestuderende på modul 11
Jeg har igennem mine praktikker samt i mit job som sygeplejerskevikar været vidne til mange tilfælde, hvor jeg har set sygeplejersker lade patienten ligge helt blottet foran personale og pårørende. En oplevelse, jeg havde, da jeg var i klinik, glemmer jeg ikke.
Jeg var sammen med en sygeplejerske inde hos en blind dame, som lå på en tomandsstue med en fremmed mand. Jeg skulle lære at lægge kateter. Sygeplejersken fortæller ikke den blinde dame, at jeg er med inde på stuen. Den blinde dames underbukser bliver taget af, og jeg kan se, at hun reagerer med et spjæt. Sygeplejersken har ikke rullet det forhæng for, som adskiller stuen i to dele, så der er frit udsyn. Sygeplejersken fortæller den blinde dame, at hun skal lægge et kateter, men midt i anlæggelsen mangler sygeplejersken noget fra depotet. Vi forlader den blinde dame, men uden at dække hende til.
Jeg tænker over, hvorfor sygeplejersken har gjort, som hun har gjort, eller rettere sagt ikke har gjort. Jeg ville da dækkes til, hvis det var mig, som lå splitternøgen på en stue med en fremmed, eller er det bare mig?
Da vi kommer ind på stuen, ligger den blinde dame og græder, sygeplejersken spørger, hvorfor hun græder. Den blinde dame svarer, at hun synes, det er en ubehagelig oplevelse. Sygeplejersken siger, at det snart er overstået. Vi går videre med anlæggelsen, og jeg kan se på den blinde dame, at hun er utilpas. Hun siger ”av, det er ubehageligt”, og hun vrider sig i sengen. Manden, som ligger på stuen, kigger den anden vej. Da vi er færdige, bliver jeg inde på stuen for at høre, hvorfor den blinde dame syntes, det var ubehageligt.
Hun fortæller, at det var grænseoverskridende og uværdigt at ligge nøgen foran en fremmed mand. Hun følte sig ikke hørt eller respekteret og var ked af, at sygeplejersken ikke havde informeret hende om, at jeg var med inde på stuen. Bagefter går jeg hen til sygeplejersken og taler med hende om min oplevelse af situationen og spørger, hvordan hun selv ville have det, hvis hun lå nøgen på en stue foran et fremmed menneske?
Vi har efterfølgende en god samtale. Jeg tænker, at jeg kunne have ændret på situationen ved at forberede den blinde dame på, hvad der skulle ske under anlæggelsen af kateteret, og minde sygeplejersken om, at den blinde dame lå nøgen på en stue med en fremmed mand, hvilket kan være angstprovokerende.