Skiftedag: Jeg får et kick ud af at gå på arbejde

”Man lærer borgeren bedre at kende i hjemmet, end man gør på sygehuset. Jobbet som hjemmesygeplejerske bliver ofte meget personligt, og du hjælper dem allerede, idet du kommer ind ad døren. For de fleste mangler selskab. Jeg kunne godt lide at være så tæt på borgeren, men plejen og behandlingen blev hurtigt for rutineagtigt. Jeg manglede det akutte, som jeg tidligere har mødt på en akutmodtagelse i Haderslev. Og samtidig savnede jeg den hurtige respons på behandlingen. Der kunne gå dage, inden jeg igen besøgte gamle hr. Hansen, og derfor kunne man risikere, at der var gået betændelse i et sår, fordi borgeren skulle have haft antibiotika – en anden behandling.

Det ville aldrig ske på intensivafdelingen, som jeg også har arbejdet på. Her er man hele tiden mindst fem skridt foran, og en forkert behandling poppede med det samme op på monitoren. Her var der et meget højt sygeplejefagligt niveau. Men intensivafdelingen var for intensiv for mig. Jeg havde det meget skidt med, at jeg skulle forholde mig til alle de meget alvorligt syge unge patienter på min egen alder.

I akutmodtagelsen får jeg en fin blanding af det fagligt høje niveau fra intensivafdelingen og blikket på det hele menneske fra hjemmeplejen. Jeg modtager patienter, der kommer fra egen læge, fra vagtlægen og dem, som ringer 112 og har været forbi skadestuen. Det kan være patienter med KOL i udbrud, smerter i brystet pga. en blodprop i hjertet eller kvinder, der bløder meget, fordi de pludselig aborterer. Min opgave er så at finde ud af, hvad de fejler, påbegynde første behandling, få lagt en plan for videre behandling og finde ud af, om patienten kan komme hjem i morgen eller skal visiteres til et sengeafsnit. De skal hurtigt videre. For vi ved aldrig, hvor mange der kommer ind i næste øjeblik.

Men jeg trækker også på min erfaring fra hjemmeplejen. For jeg ved, hvad vi udskriver patienten til. Mange ældre patienter i vores område kommer fra landet og er ofte meget ensomme. Hjemmeplejen er næsten patientens anden familie. Så i dag ringer jeg lige til hjemmeplejen og udveksler informationer med dem. 

Du skal have det hele billede af patienten for at give en optimal behandling, og her er det vigtigt at kende forholdene derhjemme. Ellers kommer patienten bare igen efter en uge.

Jeg fik jobbet via to sygeplejersker i mit netværk, som anbefalede mig til ledelsen og overbeviste mig om at skrive en uopfordret ansøgning. Det førte i første omgang til et vikariat, og 14 dage senere var jeg fastansat.”