Fuldt fortjent: Vi er blevet meget dygtigere

Da sygeplejerske Merete Andersen i 1983 søgte fra kirurgisk til medicinsk afdeling på Fakse Sygehus, var det, fordi hun gerne ville ud i hjemmesygeplejen og havde brug for erfaringen.

Men arbejdet i en blandet medicinsk afdeling med kardiologiske patienter var så interessant, at hun blev og uddannede sig til kardiologisk sygeplejerske.

Hun har skiftet job et par gange siden, men specialet har altid været medicin og interessen kardiologisk sygepleje.

”Der er meget forebyggelse og information i arbejdet. Og det er utroligt at se patienter komme ind med akut koronarsyndrom, blive sendt til KAG, få lavet ballonudvidelse, komme tilbage og føle sig lige så raske, som før de blev syge.”

Merete Andersen blev sygeplejerske fra Næstved Sygeplejeskole i 1975 med praktik i Fakse, hvor hun også blev ansat i sin første stilling. Først i kirurgisk, siden i medicinsk afdeling, hvor hun var med til at starte rehabilitering for kardiologiske patienter.

Efter at Fakse Sygehus lukkede, var hun 11 år i den akutte modtageafdeling på Næstved Sygehus, som lukkede et halvt år efter, at hun havde 40-årsjubilæum i januar 2015.

”Så det var meget turbulent, og jeg har først fået min medalje 7. september i år,” fortæller Merete Andersen. 

Efter lukningen i Næstved kom hun til Nykøbing Falster Sygehus, men er netop begyndt i kardiologisk afdeling i Køge, som ligger betydelig tættere på hendes hjem.

Mere selvstændighed

Merete Andersen er glad for udviklingen i sygeplejen siden hendes unge dage.

”Jeg synes, vi er blevet meget dygtigere fagligt. Vi har stille og roligt fået større kompetencer og er blevet bedre til at arbejde selvstændigt” siger hun.

”Jeg var måske nok bedre klædt på til arbejdet som nyuddannet end de unge i dag. Jeg var jo med i normeringen som elev og havde vagt hver anden weekend. Men opgaverne er blevet meget mere spændende end dengang, jeg som ung kirurgisk sygeplejerske var med til at lave vatdutter og folde servietter, som vi så steriliserede i autoklaven.”

Men hun tænker med glæde tilbage på datidens nære patientkontakt.

”Dengang var vi jo mere ude på gulvet. Der er kommet meget administration og dokumentation i sygeplejen og måske lidt for meget kontrol. Men dokumentationen er også nødvendig. Og den gode patientkontakt behøver ikke nødvendigvis gå tabt. Det kommer bare mere an på den enkelte at etablere den.”