Sygeplejersken
Lad de døde leve videre
Anmeldelse af 'Min usynlige søn - kunsten at leve med sine døde resten af livet'
Sygeplejersken 2016 nr. 14, s. 47
Af:
Andreas Rasmussen, journalist
”Det eneste, jeg har svært ved at klare, er, at ingen vil snakke om Sebastian. Alle lader, som om han aldrig har eksisteret. Det er hårdt nok, at tiden ubønhørligt får minderne om ham til at falme, at hans aftryk her på jorden langsomt viskes ud. Det er, som om han dør to gange – først i virkeligheden, og derefter bliver han tiet ihjel.”
Esben Kjær mistede i 2012 sin syvårige søn. Den benzin, som har drevet Esben Kjær til at skrive denne bog, er, som citatet illustrerer, at vi i vores kultur ikke har ritualer eller traditioner til at hjælpe os med at leve med vores døde. Vi giver dem ingen plads i vores liv. Vi siger til de efterladte: ”Nu må du se at komme videre.”
Esben Kjær beskriver, hvordan Sebastians død har været en atombombe i hans liv, hvordan han oplever den personlige forandring, som han har gennemgået de sidste fire år, og hvad de i familien gør, for at Sebastian stadig har sin plads og betydning.
Teksten står stærkest og er mest vedkommende, når Esben Kjær fortæller om sig selv og sin historie, fremfor hvad andre har skrevet og sagt. Bogen har et vigtigt budskab til alle os, der i vores arbejde møder børn og voksne, som har mistet en, de elsker: Vi skal spørge til og tale om, hvordan den døde lever videre hos den, der er ladt tilbage.
Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.
