Sygeplejersken
På job: Nyt redskab inddrager borgerne i medicindoseringen
Odense Kommunes hjemmesygeplejersker har fået et nyt arbejdsredskab, Medicinhjælperen, som også inddrager borgerne. Mange vil gerne deltage eller selv stå for deres medicindosering, og kommunen satser på at rehabilitere, hvor det er muligt.
Sygeplejersken 2016 nr. 2, s. 38-39
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Retha Nicolaisen har nemlig allerede foldet det doseringsunderlag ud, hun har fået af hjemmesygeplejen, og har stillet præparaterne fra medicinlisten på de nummererede felter øverst på underlaget og 14 tomme medicinæsker nedenunder.
Det svarer til de fire første punkter i vejledningen, som er trykt i venstre side af underlaget, og de næste tre punkter har hun også dækket: Hun har kontrolleret, at det aktive stof, der står på den enkelte emballage, er det samme som på medicinlisten, hun har tjekket den korrekte styrke, udløbsdatoen, og at der er nok af hvert enkelt præparat.
Derfor kan Pia Lüders Røge uden de store forberedelser gå til de sidste tre punkter i vejledningen. Hun hælder op, tæller efter, at der ligger det rigtige antal piller i medicinæskerne, og tjekker, at der også er nok til næste dosering.
Retha Nicolaisen har ikke lyst til at overtage hele opgaven, det føler hun sig lidt usikker på.
”Men jeg vil utrolig gerne følge med i, hvad for piller jeg får, og hvordan de ser ud,” siger hun.
Doseringsunderlaget – også kaldet Medicinhjælperen – er et redskab, som både hjemmesygeplejersker og borgere har været med til at udvikle. Baggrunden er en større omlægning af kommunens ældrepleje, så hjælpen kan få et mere rehabiliterende sigte.
”Vi skal ikke bruge vores ressourcer på borgere, der kan selv,” siger Pia Lüders Røge.
”Og hvis borgerne overhovedet kan, vil de gerne klare sig selv.”
Gavner patientsikkerhed og kommunekasse
”Det nye er også, at det er borgernes mål, der skal være retningsgivende,” fortæller Pia Lüders Røge.
”Hvor plejeplanen tidligere indeholdt sygeplejerskens formulering af problem, løsning osv., skal borgeren være med til at vurdere sig selv, og vi skal planlægge ud fra, hvad borgerens mål er. Er det borgerens eget ønske at kunne gå ud og handle selv eller ej?”
Medicinhjælperen er et mangesidet redskab. Det er godt for patientsikkerheden og for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, at de ikke længere skal stå og jonglere med pilleglas og æsker på kanten af et overfyldt bord.
”Men det sparer mig også 10 minutter, når Retha har alting klar. Og hvis hun en dag ikke har stillet det hele frem, så vil jeg nok begynde at spørge til, hvordan hun har det. Så det er også en hjælp til at se borgerne. Om de kan det, de plejer.”
Selvfølgelig er det også en fordel for kommunekassen, hvis hjemmesygeplejersken kan afslutte en medicindosering, om ikke andet så for et år eller to, tilføjer Pia Lüders Røge.
”Vi har afsluttet nogle få, og det skete ikke før i tiden. Men før i tiden inviterede vi heller ikke borgerne til at samarbejde. Så det var let for dem at miste overblikket.”
”I dag kiggede jeg ind til en 103-årig, som her i de sidste dage har valgt at takke af til livet. Hun havde et klart øjeblik, og så kiggede hun på mig og sagde: ”Du har rare øjne.” Det er godt, at vi stadig kan være nærværende, selv om vi har travlt.”