Sygeplejersken
Personer med demens skal have bedre vilkår
I Danmark findes ca. 180 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
Sygeplejersken 2016 nr. 2, s. 57
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Aase Marie Ottesen, ph.d., MHH, sygeplejerske, certificeret som Life and Business Coach samt i Dementia Care Mapping, bor i Sindal og er gift. Aase Marie Ottesen er gæsteforsker ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Arbejder derudover som konsulent og freelance med forskellige projekter, undervisning og supervision.
Hvad fik dig til at forske?
”Mit store ønske og intention om at forbedre vilkårene for personer med demens har været min primære drivkraft. Min interesse for at forske udspringer af, at jeg gennem de sidste ca. 25 år på forskellig vis har arbejdet med demens og kommunikative processer. Her er det blevet mere og mere tydeligt for mig, at kvaliteten af de relationelle møder mellem omsorgsgiverne og personen med demens er af afgørende betydning.”
Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Titlen på min afhandling er: ”Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang”. Den handler om udvikling af kommunikations- og omsorgsmetoder, der kan medvirke til at øge livskvalitet og trivsel hos personer med demens, hvor et gruppemusikterapiforløb og Dementia Care Mapping var omdrejningspunkt for omsorgsgivernes læring.
Dementia Care Mapping blev anvendt som observations- og feedbackmetode. Metoden er udviklet af den nu afdøde psykolog og demensforsker Tom Kitwood og Kathleen Bredin ved Bradford Universitet. Metoden bygger på teorien og værdigrundlaget i personcentreret omsorg, og det er en standardiseret kvalitetssikringsmetode, der kræver certificering. Læringen var situeret og flyttet ud i den kontekst, hvor den skulle bruges; dvs. ud i plejemiljøet i en demensboenhed. Ved at arbejde bevidst med en lang række regulerende og stimulerende elementer via sang eller musik fandt omsorgsgiverne nye veje til mødet med personen med demens; f.eks. gennem anvendelse af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning samt musik, der indeholder dynamiske elementer. Min forskning viser i den forbindelse, hvor stor betydning det har, at lederen bidrager og hele tiden viser vejen og giver omsorgsgiverne den fornødne tid og rum til at indgå i lærings-, udviklings- og forankringsprocessen.”
Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, under Forskerprogrammet i Musikterapi.”
Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg har følt mig utroligt privilegeret, da jeg var ansat tre år på fuld tid ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet under Forskerprogrammet i Musikterapi. Perioden blev finansieret via midler fra Mobilitetsstipendium, bevilget af Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation samt via midler fra Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.”
Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”I min afhandling, der er elektronisk tilgængelig, og i en artikel i tidsskriftet Dansk Musikterapi (1,2). I juni udkommer en norsk fagbog: Musikkterapi og eldrehelse, hvor jeg har bidraget med et kapitel, der har titlen: ”Musikterapi som læringsrum for professionelle omsorgsgivere”.”
Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Mit udgangspunkt for forskningen er, at den skal kunne medvirke til udvikling af praksis, så det kan mærkes af borgerne. Jeg håber derfor, at min forskning kan være til inspiration i uddannelsessammenhænge, i ledelse og i udførelsen af klinisk praksis, ikke blot i relation til personer med demens, men også hos andre målgrupper; f.eks. personer med senhjerneskader.”
Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg har fået bevilget midler af VELUX fonden til et treårigt postdocforløb ved Aalborg Universitet, med start maj 2016. Projektets titel er: Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen over for personer med en demenssygdom. Formålet er at undersøge rehabiliteringsindsatser, hvor sang og musik bliver anvendt som kommunikativ interventionsform i relation til personer med demens. Derudover indgår jeg i et skandinavisk forskningsprojekt med titlen ”Identitetskonstruktioner af patienter i de nordiske velfærdsstater” (3). Her undersøger vi spændingsfeltet mellem diskursive praksisser og implementeringen af disse på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet, herunder hvordan patienters identitet konstrueres og opfattes i forskellige sammenhænge i de nordiske sundhedsvæsener.”
Litteratur
1.Ottesen Aa M. Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet. 2014.
2. Ottesen Aa M, Ridder HMO. Vitalitetsformer og spejlneuroner– anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Dansk Musikterapi. 2012;9(2): 3-12.
3. Lassen I, Ottesen Aa M, Strunck J. Identitetskonstruktioner af patienter. Akademisk Kvarter. 2015;(12):136-53.