Rehabilitering, når det er bedst

Strandvænget og Skovvejen er to nye veje i Øster Jølby på Mors i Nordjylland. Vejene støder op til hinanden i begge ender og udgør rammen om et nybygget Morsø Afklaringscenter, som formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har besøgt.

Det har op til 24 beboere, som har til fælles, at de ikke kan klare sig selv. Mange borgere kommer fra sygehuset, hvor de har været i behandling. Men blot fordi de er færdigbehandlet, har de fortsat brug for sundhedsfaglig pleje og omsorg. Og det kan de få på Morsø Afklaringscenter. Omvendt er der også borgere, der kommer til afklaringscenteret for at få støtte og pleje – og afklaring – så de undgår at blive indlagt på sygehuset.

Til at sørge for pleje og medicinhåndtering til beboerne er der ansat tre sygeplejersker, 22 social- og sundhedsassistenter og to social- og sundhedshjælpere. 

Plads til at bo og arbejde

Det er sygeplejerske Pia Jørgensen, der har inviteret Grete Christensen på besøg to og et halvt år efter, at formanden besøgte centret i dets gamle omgivelser. Hun og centerleder Jette Dissing tager imod.

”Vi er meget glade for at være flyttet ind i det nye byggeri. Det har øget livskvaliteten for beboerne – og for os. Nu er der god plads, og der er i indretningen taget højde for det sundhedsfaglige arbejde. Eksempelvis i form af skyllerum. Der er heller ikke længere patienter, der bor for enden af gangen og føler sig utrygge, og patienternes tilfredshed er steget,” fortæller Jette Dissing, der også er sygeplejerske.

I en tid, hvor overbelægning på sygehusene debatteres, samtidig med at regionerne fortæller om færdigbehandlede patienter, der ligger på sygehusene, og som kommunerne ikke kan hjælpe, hvis de bliver udskrevet, finder Grete Christensen afklaringscentrets funktion meget interessant:

”Regeringen har lige nu fokus på den ældre medicinske patient. Her er det oplagt, at kommunerne har et sted som Morsø Afklaringscenter, hvor de ældre kan få pleje og omsorg, hvis de har brug for det i en periode, så man kan forebygge indlæggelser, og hvor man kan komme efter en indlæggelse på sygehuset. Og dermed også undgå genindlæggelser. For mig at se er det her rehabilitering i sit ypperste.” 

Men når patienterne er indlagt i stadigt kortere tid og ofte udskrives, før de kan tage vare på sig selv, øger det belastningen på personalet på Morsø Afklaringscenter. I 2014 var 62 pct. af deres beboere henvist fra sygehuset.

”Vi mærker presset. Bl.a. i form af, at beboerne er blevet mere komplekse og stiller større krav til den sygeplejefaglige indsats. Samtidig oplever vi ofte, at ingen har et overblik over patienten, og at der ikke er lagt en ordentlig plan for patienten fra sygehusets side,” fortæller sygeplejerske Pia Jørgensen.

Hun ønsker ikke at skyde ansvaret over på kollegerne på sygehuset. Hun ved, de også er pressede. Og det kan de bekræfte på Medicinsk afdeling M3 på Sygehus Thy-Mors, som Grete Christensen besøger efter Morsø Afklaringscenter.

Tiltag i travlheden

På Medicinsk afdeling M3 på Sygehus Thy-Mors kan afsnitsledende sygeplejerske Henriette Skovbo og sygeplejerske Heidi Lindstrøm fortæller at de oplever en mere travl hverdag og ikke mindst, at patienterne, der primært er apopleksipatienter, er blevet mere syge de senere år.

”Vores arbejdsopgaver er blevet mere komplekse. Samtidig bliver patienterne sendt hurtigere hjem end for bare tre-fire år tilbage. Ofte skal vi kende udskrivelsesdagen den dag, de bliver indlagt,” siger Henriette Skovbo.

Grete Christensen fortæller, at sygeplejerskerne på Morsø Afklaringscenter oplever, at de ikke altid får en klar overlevering af patienterne med fra sygehuset, hvilket får Henriette Skovbo til at påpege:

”Det kunne da være, man skulle tage over og høre, hvordan det fungerer hos dem.”

For Henriette Skovbo vil gerne forbedre alt det, der kan forbedres i en ellers travl hverdag. Et af de nyere tiltag på afdeling M3 er såkaldte ”tavlemøder”, hvor hele afdelingen mødes en halv time og gennemgår patienterne og aftaler helt konkret, hvem der gør hvad. 

”Det har givet mere ro og et bedre overblik,” fortæller hun.

Henriette Skovbo er også gået forrest for at ændre en problematisk arbejdsgang i forhold til patienternes røntgenforløb.

”Vi oplevede, at vi brugte rigtig meget tid på at koordinere med røntgenafdelingen, og at vi forstyrrede patienterne med mange henvendelser. Derfor fik vi lavet analyse af arbejdsgangen og ændret tingene. I dag har vi en åben røntgenafdeling, hvor det er os, der bestemmer, hvornår patienterne er klar. Og nu har patienterne medbestemmelse over, hvornår de skal til røntgen, og de kommer direkte ind. Det giver et bedre forløb for både patienterne og for os,” siger Henriette Skovbo.

”Og så virker det mere professionelt i forhold til patienten,” anerkender Grete Christensen, der kun kan opfordre til at blive ved med at se på, hvordan man kan forandre og forbedre den måde, man plejer at gøre tingene på:

”Man kan forbedre kvaliteten med den model og nå langt. Men det er vigtigt, at der er opbakning til det, og at alle ved, hvordan man arbejder med det.”