Studerende i praksis: Tal med den vanskelige patient

I min klinik på modul 4 oplevede jeg en situation med en kvindelig patient, jeg tit tænker tilbage på. Episoden foregik en morgen, hvor jeg mødte ind og fik tildelt en stue – ligesom alle andre dage. Jeg fik at vide, at en af patienterne, som lå på stuen, havde været meget urolig om natten og ligget og råbt, så de andre patienter var blevet forstyrret. Derfor blev det hurtigt arrangeret, at den ”vanskelige patient” skulle placeres på en enestue, så snart der var én ledig. Desuden var patienten svær at kommunikere med, da hun var udenlandsk.

Hele formiddagen gik jeg på stuen, som jeg var blevet tildelt. Jeg hjalp patienterne med personlig hygiejne, målte værdier, redte senge, og hvad der ellers skulle gøres. Den vanskelige patient var endnu ikke blevet overflyttet til enestue, men hun forholdt sig roligt, og jeg havde svært ved at genkende nattevagternes oplevelse med hende. Jeg kommunikerede med hende flere gange i løbet af morgenen, selvom det var svært at få en længere samtale ud af det, idet hun kun kunne forstå og tale en smule dansk. 

Efter min formiddagspause var den vanskelige patient flyttet til enestue. Hun var blevet meget urolig og lå og råbte, så hele afdelingen kunne høre det. Jeg gik ind til hende, og med ét var hun stille igen. Jeg tog en stol og satte mig ved siden af hendes seng. Jeg lagde en hånd på hendes skulder og spurgte: ”Hvordan kan det være, at du ligger og råber på den måde?” Patienten forstod tydeligvis mit spørgsmål og svarede: ”Bange, når jeg er alene.”

Episoden har senere fået mig til at reflektere over, hvor meget det kan betyde at lægge sin forforståelse fra sig. Ud fra nattevagternes information havde jeg fået en opfattelse af, at den vanskelige patient var sur og trodsig, men i virkeligheden lå der en helt anden forklaring til grund for hendes opførsel. Min refleksion har ført mine tanker hen på forskellige teorier fra min undervisning, som bl.a. har omhandlet det at spørge åbent ind til patienten og forsøge at undgå forudfattede forståelser og meninger. Oplevelsen bekræftede desuden, hvor vigtigt det er ikke at distancere sig fra den vanskelige patient og at turde indgå i en samtale, trods kommunikationsbesvær. 

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr. hvis din fortælling bliver bragt i Sygeplejersken.