Svært at spå – også om medicinpriser

Aalborg Universitetshospital er et af de sygehuse, der sidste år sparede med afsæt i en prognose om kraftigt stigende udgifter til sygehusmedicin. Prognosen viste sig at ramme temmelig meget ved siden af. Den faktiske stigning blev 5,2 pct., mens Danske Regioners medicinindkøbsselskab Amgros i for- og sensommeren forventede stigninger på 10 og 12 pct. Prognoserne og økonomiaftalerne med regeringen satte i efteråret 2015 de fem regioner i gang med at finde besparelser for i alt 1,5 mia. kr. for 2016. 

Den sparerunde, som prognoserne var med til at forårsage, kunne mærkes af patienter og personale i Aalborg allerede i januar i år. Der var overbelægning på de to ortopædkirurgiske afdelinger næsten alle dage, fortæller fællestillidsrepræsentant Kirsten Højslet og tilføjer:

”Besparelserne betød, at der kom sengereduktioner på nogle af de ortopædkirurgisk afdelinger i regionen. Men det vidste patienterne jo ikke, så de kom alligevel. Folk kom jo til skade alligevel. En ortopædkirurgisk afdeling har ca. 90 pct. akutindtag, så det er lidt svært at beregne, hvor mange der kommer. Og sådan er det mange steder. På de medicinske afdelinger har der også været sengereduktioner og overbelægning.” 

Konsekvenserne kan mærkes på arbejdsmiljøet og måske også på den kvalitet, patienterne oplever, siger hun.

”Der er en konsekvens for arbejdsmiljøet, og måske for patientsikkerheden. Det er klart, at hvis man som sygeplejerske egentlig skulle passe otte patienter, og der er 12, så kan man ikke nå alt det, man skal nå. Der bliver måske overset noget, og der bliver måske ikke givet den behandling, der skal gives,” siger Kirsten Højslet, der vil følge belægningsprocenterne med stor interesse.

Ikke tid til at arbejde i dybden

Aalborg Universitetshospital var bare ét af flere sygehuse, der sidste år nedlagde senge, afskedigede personale og omstrukturerede med afsæt i den fejlslagne prognose for udgifter til sygehusmedicin og andre økonomiske forhold. Og ”budgettilpasningerne” fortsætter. 

På Aarhus Universitetshospital er prognoserne for de stigende udgifter til sygehusmedicin blevet nævnt som én blandt flere årsager til besparelser. Fællestillidsrepræsentant Dorthe Sølvkær Ehlers vil følge op på sagen i HovedMEDudvalget og bede om et overblik over, hvor tungt prognoserne for medicinudgifterne har vægtet, og om de lavere medicinudgifter får konsekvenser for de vedtagne besparelser.

I Aarhus blev en stor del af besparelserne fundet gennem personalereduktioner og effektiviseringer. 

”Det har haft konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Personalet i klinikken oplever, at de ikke har tid til patienterne, til svære samtaler og nødvendig oplæring og videreuddannelse. De har heller ikke tid til at arbejde med forandringer, forskning og udvikling. Vi følger nu udviklingen af den sygeplejefaglige kvalitet og af faget. For tid og kvalitet hænger sammen,” siger hun og ærgrer sig over, at systemet er skruet sammen, så stigende medicinudgifter belaster den basale drift.

”Vi har et af de billigste sundhedsvæsener i forhold til drift, og så er det da tankevækkende, at det går ud over normeringen, når der er stigende medicinudgifter,” siger Dorthe Sølvkær Ehlers.

Find ny måde at finansiere medicin på

Det synspunkt bakker adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, op. Han mener, at vi i Danmark må finde en ny måde at finansiere ny, effektiv og dyr sygehusmedicin på. 

”Meget af det medicin, der kommer i dag, har store  positive effekter for patienterne, men også store afledte udgifter for hospitalerne. Samtidig betyder medicinen, at  folk ikke er så meget sygemeldte som tidligere. Det giver store besparelser hos kommunerne og hos arbejdsgiverne, så det kunne være, at det ikke skulle være hospitalets driftsbudget, der skal betale for medicinen,” siger Leif Vestergaard Pedersen og foreslår, at der oprettes en fond, som betaler for den nye, dyre medicin, der virker.

Hermed er han i tråd med Dansk Sygeplejeråd, som i august anbefalede, at udgifter til medicin og behandlingsudstyr skilles fra sygehusdriften og i fremtiden betales af staten.

Ansvarsforskydning

Det fik urimelige konsekvenser for patienter og personale, at prognoserne for medicinudgifter fyldte i den politiske debat i 2015, og at der på politisk og ledelsesmæssigt niveau ingen afklaring var, for hvordan man skulle prioritere medicinudgifterne. Ansvaret og frustrationen endte nogle steder på hospitalsgangene, hvor patienter tog skylden på sig for, at sygeplejerskerne havde travlt, fortæller Leif Vestergaard Pedersen. 

”De havde hørt, at det er pga. dyr medicin, at der skulle afskediges sygeplejersker og læger. Desuden har noget af personalet konfronteret patienterne med, hvilken dyr medicin de fik, og hvilke konsekvenser det kunne have for personalet. Det er ikke forekommet mange steder, men det er forekommet,” siger Leif Vestergaard Pedersen, der har fået refereret udsagn som: ”Hvis du ikke skifter til den her anden medicin, så er der en sygeplejerske her på afdelingen, der skal fyres.” 

”Det er selvfølgelig helt utilstedeligt, og jeg tror, at det er udtryk for, at personalet har været under et stort pres fra deres ledelsessystem. Det er ikke noget, sygeplejersker eller læger bare gør,” siger han.

Prognosen havde effekt

Men ikke alle steder fra lyder der kritik. Sundhedsøkonom og professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning synes ikke, det er kritisabelt, at Danske Regioner og regionernes grossist Amgros i 2015 var ude med prognoser for medicinudgifter, der var over dobbelt så høje som de faktiske stigninger. 

”Det er prognosens natur, at den er usikker. Nogle gange er prognoser lidt for høje og nogle gange for lave,” siger han.

Desuden blev prognoserne også brugt til det, som de skulle, siger han. Nemlig til, at regionerne sørgede for, at det ikke endte så galt som forudsagt. Regionernes læger fik f.eks. meget hurtigere end forventet implementeret en ny, billigere biologisk behandling mod bl.a. gigt. Her har 99 pct. af patienterne i løbet af meget kortere tid end forudset skiftet behandling, oplyser Danske Regioner. En anden forklaring på den store forskel mellem prognosen og de faktiske udgifter er, at der kom færre udgifter end forventet til en ny behandling for Hepatitis C. Her havde regionerne for en sikkerheds skyld sat antallet af behandlinger højt, fordi man skønnede, at der var et stort ”mørketal”, dvs. mange ”ukendte” patienter.

“Uheldigt at prognose ikke holdt”

Selv om sygehusene i 2015 slap med en mindre udgiftsstigning til medicin, end de historisk har set i de seneste år, advarer både Jakob Kjellberg og formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, mod at negligere, at medicinudgifter er en udfordring. 

Regionernes udgifter til tilskud til den medicin, patienterne selv køber på apoteket, steg sidste år meget mere end skønnet. Det var forventet af staten, som laver den slags skøn, at regionerne ville spare en halv mia. kr. på disse tilskud. I stedet steg udgiften med 80 mio., så den i alt gode halve mia. måtte regionerne finde andre steder, bl.a. på hospitalerne. 

Samtidig er det kendt, at der er ny, dyr medicin på vej mod bl.a. cystisk fibrose, kræft og andre sygdomme, og det vil betyde, at udgifterne til sygehusmedicin fortsat vil vokse mere end den ene procent, som staten ”tillader” regionernes budgetter at vokse årligt. Derfor er vi i Danmark nødt til at finde en model for, hvordan vi prioriterer medicinudgifterne fremover, mener både sundhedsøkonomen og Ulla Astman.

”Det er rigtigt nok, at prognosen for 2015 ikke helt holdt, og det er selvfølgelig uheldigt,” siger Ulla Astman. 

”Men den faktiske udgiftsstigning på 5,2 pct. er stadig 10 gange højere end den vækst i budgetterne, som vi havde fået af regeringen i økonomiaftalen for 2015. I dag er sygehusmedicin det eneste område, vi ikke må prioritere på, og det har vi rejst en debat om. For vi mener, at vi bliver nødt til at prioritere, så vi ikke får den voldsomme vækst, der ellers ser ud til at komme.”

Model for prioritering ønskes

Danske Regioner har ikke lagt sig fast på nogen model for prioritering endnu. Men de meldte i slutningen af januar ud, at fremtidens prioritering skal leve op til fire kriterier: 

1.    Kontinuitet i forhold til de to eksisterende råd for faglig vurdering af medicin, KRIS og RADS. 
2.    Vurdering af både faglighed og økonomi. 
3.    Uafhængighed af det politiske system. 
4.    Patientinddragelse, så modellen er gennemsigtig for borgerne, og så patienterne får en stemme i prioriteringerne.

Ulla Astman håber, at Danmark er klar med en løsning, der har bred opbakning, inden for et par år.

Tilbage i august 2015 skønnede regionernes medicinindkøbsselskab Amgros, at udgifterne til sygehusmedicin i 2016 ville stige med 14 pct. Lige nu forventer Danske Regioner ikke, at stigningen bliver så høj. Men der foreligger ikke nogen ny prognose for 2016.