Tendentiøst: Hvem har patent på at være nærmest borgeren?

I efteråret 2009 blev der holdt brainstorm i politisk sekretariat i Kommunernes Landsforening, KL. Et nyt sundhedspolitisk oplæg skulle lanceres på den årlige sundhedskonference, og opgaven var at introducere et nyt begreb, der kunne indfange fremtidens kommunale sundhedsvæsen, og som kunne gennembryde lydmuren i medierne, som chefkonsulent i KL, Steen Rank Petersen udtrykker det. 

»Vi kunne have kaldt det »det kommunale sundhedsvæsen«, men det var ikke nær så mundret. Og vi havde også brug for en term, der omfattede almen praksis. »Primærsektor« var i spil, men det var en meget abstrakt fagterm, som det ville blive svært at kommunikere. Vi skulle lancere en ny trend, en ny udvikling, der først for alvor så lyset i 2012 med lanceringen af vores samlede strategi »Det nære sundhedsvæsen«, siger Steen Rank Petersen.  

Strategien handlede om, hvordan kommunerne kunne overtage flere opgaver fra de stadigt mere specialiserede hospitaler. På omtrent samme tid kom Danske Regioner med deres vision, som hed »Det sammenhængende sundhedsvæsen«, og Sundhedsstyrelsen kom på banen med »Det borgernære sundhedsvæsen«. 

Vinder på omtale

I dag godt seks år efter KL’s brainstorm har udtrykket »det nære sundhedsvæsen« bidt sig fast i den offentlige debat. 1.241 gange er det nævnt i Infomedias artikeldatabase de seneste 12 måneder mod 67 og 20 gange for hhv. det sammenhængende og det borgernære sundhedsvæsen. 

»Vi er glade for, at vi har defineret et begreb, som har fået genklang, og som også i stigende grad bliver brugt af folk i regionerne,« siger Steen Rank Petersen.  
Professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, var én af dem, som oprindelig kritiserede KL for at positionere sig med udtrykket i deres debatoplæg.

»Der lå noget retorik i det, for kommunerne levede meget i egen selvforståelse af deres rolle, og jeg ålede KL, fordi de ikke havde tænkt praksissektoren med. Det nære sundhedsvæsen er kommunerne OG almen praksis. Der sker jo normalt det med begreber, at det efter et stykke tid bliver underforstået, hvad det betyder, og nu taler alle om kommunerne og almen praksis,« siger Kjeld Møller Petersen. 

Det fjerne sundhedsvæsen

Sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Vibeke Krøll, mener, at det nære sundhedsvæsen er et lidt besynderligt udtryk, for betyder det så, at hospitalerne dermed er det fjerne sundhedsvæsen?

»Man kan altid spørge, om et begreb kan stå for negationsprøven, nemlig det modsatte, og det kan det nære jo ikke, for så har vi dermed også defineret os som et fjernt sundhedsvæsen,« siger Vibeke Krøll, som mener, at hospitalerne er lige så nære på samme borgere.

»Skal udtrykket forstås som nært på hjemmet og hverdagslivet eller relationen? Vi har 20 udgående teams, og vi er vel lige så nære, når vi går ud i hjemmet, men vi er også nære i vores relation, når borgeren er patient,« siger Vibeke Krøll, som mener, at »det integrerede sundhedsvæsen« ville være et bedre bud.

I 2016 skal et udvalg nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner komme med et kommissorium for det nære sundhedsvæsen. Udvalget hedder meget pragmatisk: »Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen«.