Fuldt fortjent: Der står cand.alt på mit navneskilt

”Der står cand.alt på mit navneskilt. Det begyndte min oversygeplejerske at kalde mig, fordi jeg dækker så mange funktioner. Jeg er sådan lidt en autodidakt computernørd, som aldrig har været bange for at prøve at trykke på en knap for at se, hvad der skete,” fortæller Ulla Hornum.

Gennem sine mange år som projektsygeplejerske har hun testet flere hundrede forsøgspersoner og er efterhånden blevet superbruger af diverse it-systemer. Hun har altså formået at holde sig opdateret på den digitale front.

Ulla Hornum blev uddannet på Thisted Sygeplejerskeskole i 1979 og blev siden ansat på Brovst, Fjerritslev og Løgstør Sygehus på genoptræningsafdelinger. Arbejdet med de komplekse patienter på apopleksiafsnittet på Løgstør Sygehus var øjenåbnende:

”Jeg havde ikke været sygeplejerske så længe og var inde hos en patient, som sagde: ”Henter du ikke lige min højre arm ovre i vasken?” Armen sad selvfølgelig fast på ham, men det var jo derovre, han sidst havde set armen bare tre timer tidligere. Dér gik det op for mig, hvor hjerneskadede de her patienter er.” 

De små sygehuse blev dog nedlagt ét efter ét, og i 1991 rykkede Ulla Hornum til Farsø Sygehus, hvor hun har været lige siden. Efter 16 år på genoptræningsafsnittet og kirurgisk afdeling blev hun headhuntet til en stilling som projektsygeplejerske på deltid. Arbejdet greb om sig, og pludselig var hun fuldtidsprojektsygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling. 

Selvom Ulla Hornum sætter pris på computer-nørderiet, er det især den daglige patientkontakt, hun nyder.

”Det har været en guldgrube for mig. Jeg kan mærke, jeg har fordelene ved at have den nære og gode patientkontakt, men ikke det hårde fysiske arbejde, hvor jeg skal give bad osv.,” forklarer hun. 

Selvom mange patienter er gået fra at være indlagt i flere uger til at være indlagt en enkelt dag, synes hun ikke, at forholdet til patienterne er forringet. Relationerne til patienterne er blot blevet mere intense og ikke mindst jævnbyrdige.

”Vi har et bedre forhold til patienterne i dag. Vi er blevet mere ligeværdige. Før var det sådan noget ”jeg alene vide”, dét uanset hvad patienten sagde. I dag ser vi dem også som raske personer med et dårligt knæ og ikke syge personer,” fortæller hun. 

Et dårligt knæ var også et emne, da Ulla Hornum havde tre minutter med dronningen, dengang hun modtog fortjenstmedaljen. 

”Vi talte lidt om, at hun tidligere havde fået nyt knæ. Jeg fik sikkert sagt en masse vrøvl. Men det var jo heldigvis bare mig og hende, der var der.”