Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

OK15: Mere i løn til specialuddannede og kandidater pr. 1. april

Der er mere i løn og pension i vente for især specialuddannede sygeplejersker og kandidater. Desuden bliver basissygeplejersker og især lederne løftet i pension.

Sygeplejersken 2016 nr. 4, s. 14-15

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

ok15-ikon

Faglighed, specialuddannelse og mere i pension var i Sundhedskartellets fokus, da de nye overenskomster blev forhandlet med arbejdsgiverne sidste år. Den 1. april slår forbedringerne fra OK15 igennem. 

"Det her resultat er rigtig vigtigt for os. Det lykkedes at få sidestillet sygeplejersker med en kandidatgrad med andre akademiske grupper, så det nu er lige så formålstjenligt at være akademisk sygeplejerske og medlem af Dansk Sygeplejeråd, som det er at være medlem af andre organisationer for akademikere. Jeg er sikker på, at mange sygeplejersker vil være enige i, at det er godt. Men mange vil nok også mene, at de ikke er blevet prioriteret, og vi kunne selvfølgelig have ønsket mere" - Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Her er et samlet overblik over de forbedringer, som træder i kraft pr. 1. april 2016. Læs mere om hvad OK15 betyder for dit område på dsr.dk/okapril16  

ok15-penge

Løn og pension stiger

Der er mere i løn til sygeplejersker med specialuddannelser og mere i pension til både basissygeplejersker og ledende sygeplejersker i kommunerne og regionerne.

Løn og pension i kommunerne

  •  I dag har sundhedsplejersker, som er indplaceret på trin 5 eller 8, et tillæg til grundlønnen på 6.600 kr. årligt (2006-niveau). Pr. 1. april 2016 gælder det alle sygeplejersker med relevant specialuddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen.
  • Alle specialuddannede sygeplejersker med mere end fire års erfaring får et årligt tillæg på 5.750 kr. (2006-niveau) pr. 1. april 2016.
  • En bestemmelse om skal-tillæg uden beløbsgrænse omkring specialuddannelse i § 5, stk. 2 nr. 2, bortfalder pr. 1. april 2016.
  • Der er aftalt pensionsforbedringer for basissygeplejersker på 0,12 pct. (fra 13,82 pct. til 13,94 pct.) og for ledende sygeplejersker ansat på grundløn L5 eller L6 på 1,65 pct. (fra 13,87 til 15,52 pct.).
  • Alle sygeplejersker med ATP’s E-sats løftes til F-sats fra den 1. april 2016. Alle ATP-satser forhøjes derudover med 168 kr. årligt pr. 1. januar 2016.

Løn og pension i regionerne

• Specialuddannede sygeplejersker har i dag et pensionsgivende tillæg på 11.900 kr. årligt, pr. 1. april 2016 forhøjes det pensionsgivende tillæg til 17.550 kr. årligt.

• Der er aftalt pensionsforbedringer for basissygeplejersker på 0,14 pct. (fra 13,37 pct. til 13,51 pct.) og for ledende sygeplejersker med pensionsprocent på 13,39 stiger pensionen med 1,65 pct. (fra 13,39 pct. til 15,04 pct.) med ikrafttræden pr. 1. april 2016.

• Alle sygeplejersker med ATP’s E-sats løftes til F-sats fra den 1. april 2016. Alle ATP-satser forhøjes derudover med 168 kr. årligt pr. 1. januar 2016.

Løn i staten

  • Der er aftalt en lønstigning på 0,8 pct. på statens område, som træder i kraft pr. 1. april 2016.

ok15-uddannelse

Kandidater bliver sidestillet med akademiske grupper

En række forbedringer betyder, at sygeplejersker med kandidatgrad bliver ligestillet med andre akademikere.

Mere i pension til kandidater i kommunerne

  • Pensionen bliver forhøjet fra 13,82 pct. til 18,30 pct. pr. 1. april 2016.

  •  ATP-satsen hæves fra E- til A-bidrag, hvilket svarer til 777,60 kr. om året.

  • Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,95 pct. pr. 1. april 2016.

Mere i løn og pension til kandidater i regionerne

  • Der er aftalt en særlig lønskala for kandidater svarende til Akademikernes, AC, lønskala (A4-A8) pr. 1. april 2016 – konstruktionen i lønskalaen er identisk med lønskalaen i Kommunernes Landsforening, KL. 
  • En forhøjelse af pensionen fra 13,37 pct. til 18,46 pct. pr. 1. april 2016.
  • ATP-satsen hæves fra E- til A-bidrag, hvilket svarer til 777,60 kr. om året.
  • Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,95 pct. pr. 1. april 2016.

Overgangsbestemmelse for allerede ansatte kandidater i regionerne

  • Indplaceringen på den særlige lønskala for allerede ansatte kandidater sker på baggrund af opnået anciennitet.
  • Der er garanti mod lønnedgang.
  • Udligningstillægget aftrappes ved kommende anciennitetsstigninger på skalaen, medmindre andet aftales lokalt.

Ændring af dækningsområde for kandidater i regionerne

På det regionale område blev der ved OK13 aftalt en dynamisk dækningsmodel, hvor alle kandidatuddannelser er omfattet af overenskomsten, forudsat at:

  • Det adgangsgivende grundlag for kandidatuddannelsen er en af de professionsbachelorer, der er dækket af Sundhedskartellets overenskomst
  • Faget skal have betydning for bibeskæftigelsen.

Ved OK15 er indført et ekstra kriterium i områdebestemmelsen, som træder i kraft pr. 1. april 2016 om, "at stillingen skal forudsætte akademisk uddannelse".

Nye arbejdstidsregler for kandidater i regionerne

I forhold til kandidater er der ved OK15 aftalt to forskellige regelsæt for arbejdstid i regionerne pr. 1. april 2016:

  • De kandidater, der arbejder i administrative stillinger, er omfattet af de særlige arbejdstidsregler, der følger af protokollatet for kandidater, som er en tillempet AC-model. Du kan læse mere om disse arbejdstidsregler på dsr.dk/okapril16
  • For de kandidater, som arbejder i egentlige vagtplaner, følger deres arbejdstidsregler vores arbejdstidsaftale med RLTN.

 

ok15-tid

    Ny arbejdstidsaftale i kommunerne

    Sammen med FOA, Socialpædagogerne og 3F har Sundhedskartellet indgået en ny arbejdstidsaftale med Kommunernes Landsforening.

    Det betyder, at der nu bliver mere ensartede regler på tværs af de forskellige faggrupper på det døgndækkede område. De væsentligste ændringer sker i planlægningsbestemmelserne og på ulempebetalingen.

    • Der kan aftales en opgørelsesperiode (normperiode) på op til 16 uger. Opgørelsesperioden skal aftales lokalt – derfor er det vigtigt, at det drøftes på arbejdspladserne inden den 1. april. Der skal stadig foreligge en tjenesteplan på mindst løbende fire uger.
    • Lørdagstillæg på 28 pct. udbetales fra kl. 08.00 (tidligere fra kl. 11.00)
    • Aftentillæg på 27 pct. udbetales fra kl. 17.00 (tidligere fra kl. 18.00)
    • Der betales 3 pct. pension af særydelser på aften/nattillæg, lørdagstillæg og søn- og helligdagstillæg.
    • Der sker en omlægning af de særlige fridage – nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag