Sygeplejersken Årgang 2016 nr. 5

Sygeplejerskens stafetdebat tager aktuelle emner under behandling, denne gang: Det nære sundhedsvæsen. Debattørerne giver på skift stafetten videre til en person, som de forventer, har en anden holdning end dem selv. Christian Freitag giver stafetten videre til sundhedsdirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, Helene Bækmark.

En debatudsendelse på DR om løn og ulighed har sat gang i debatten om sygeplejerskers lønninger. Men hvorfor er det egentlig, at sygeplejersker tjener væsentligt mindre end andre med samme uddannelsesbaggrund? Og kan der overhovedet ændres på det?

Sundhedsvæsenet bruger millioner på at redde liv. Men lige så snart der ikke er mere at gøre, risikerer patienten at blive sendt videre til ressourcemæssigt underprioriterede sengeafdelinger, hvor personalet kæmper for at følge med. Det er uværdigt, mener sygeplejerske Theis L. Smedegaard, som skrev en kronik til Weekendavisen.

Kommentar til anmeldelse i Sygeplejersken nr. 2/2016: ”Bidrag til en udvidet forståelse af den kvalitative forskningsmetode” af bogen ”Metodefetichisme - Kvalitativ metode på afveje?”

Nye nationale mål skal sikre den enkelte patient en bedre behandling. Sundhedspersonalet får øget frihed til at arbejde lokalt med forbedringer.

Anmeldelse af Callesen, Mogensen, Brun Petersen og Antonsen: "Den akutte patient"

Anmeldelse af Pia Dreyer & Bodil Sestoft: "Projektarbejde i sundhedsvæsenet"

Anmeldelse af Matthias Bjørnlund: "På Herrens mark – Nødhjælp, mission og kvindekamp under det armenske folkedrab"

Anmeldelse af Jens Guldager: "Videnskabsteori  – en indføring for praktikere"

Dorthe Taube Nielsen har set det meste gennem sine år som natsygeplejerske på akutafdeling.

Hjemmesygeplejerske Rena Nørregård, den kommunale hjemmesygepleje i København, på besøg hos en borger i 1971. Dengang kunne man kun få hjemmesygepleje i dagtimerne, så det var stærkt begrænset, hvor komplekse plejebehov der kunne tilgodeses. Døgnplejen blev først indført for alvor i 1982 efter lange og seje forhandlinger om hjemmesygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold.

Det er vigtigt for os studerende at acceptere, at vi ikke bare kan det hele lige til at starte med. Det er sjældent, tingene lykkes første gang, vi prøver dem; det gør det nødvendigvis heller ikke for de rutinerede sygeplejersker.

”Uanset hvilken patient jeg kommer ind til, har jeg personligt et mål om, at de som minimum skal grine og smile én gang om dagen."

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. I løbet af 2016 fremlægger regeringen en længe ventet drejebog for det nære sundhedsvæsen. Står det til Dansk Sygeplejeråd, skal den gøre op med kassetænkning, sætte mennesket i centrum, skabe bedre videndeling på tværs af sektorer og faggrupper og sikre kompetenceløft for alle kommunale sygeplejersker. Der er brug for at tænke nyt, mener både sygeplejersker, læger og patienter.

Aarhus Kommune er i fuld gang med at gentænke den kommunale sygeplejerskes rolle. En grundig oprydning har kastet lys på, hvordan sygeplejersker kan bruge deres tid på de rigtige opgaver. Alle sygeplejersker får i 2016 kompetenceløft på tre områder for at forebygge indlæggelser.

Interessen for sygeplejersker med udvidede kompetencer er stor blandt landets kommuner. Også landets sundhedsdirektører erkender, at der er behov for opkvalificering af sygeplejersker.

Da Kristoffer Friis for 10 år siden skiftede spor fra professionel soldat til sygeplejerske, var det for at få et arbejde med større fleksibilitet og muligheder. Nu arbejder han både med akutsygepleje og børneonkologi og har været udsendt som sygeplejerske til Afghanistan.

Anette Hansen søger udfordringer på det private arbejdsmarked, hvor hun forventer, at en ekstra personlig indsats bliver bedre påskønnet. Hun får nødvendig viden om og indsigt i, hvordan hun når sit mål i en karrieresamtale.

Koordination og en målrettet måde at føre samtaler med de pårørende på forklarer, at Spanien er nummer et i verden, hvad angår organdonation.

Sygeplejersker og læger holder først op med at bede om patientens organer, når familien lukker døren.

Uledsagede flygtningebørn har ret til samme sundhedsbehandling som danske børn. Alligevel venter de flere måneder på de obligatoriske sundhedsscreeninger og på at komme til læge og psykolog. De går rundt med smerter, vi aldrig ville acceptere hos danske børn, siger sundhedsplejersker på børnecentrene.

Børnecenter Vester Hjermitslev i Jammerbugt Kommune i Nordjylland er et af de nyåbnede centre for uledsagede flygtningebørn, hvor sundhedsplejersker oplever at arbejde i et trægt system, der ikke har kapacitet til at give børnene den nødvendige lægehjælp og psykologhjælp.

Det nye fælles journalsystem Sundhedsplatformen erstatter flere forældede it-systemer i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Uddannelsesforløb er i gang, og i næste måned tager de første hospitaler systemet i brug.