Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hørt! Der er ikke penge i døende patienter

Sundhedsvæsenet bruger millioner på at redde liv. Men lige så snart der ikke er mere at gøre, risikerer patienten at blive sendt videre til ressourcemæssigt underprioriterede sengeafdelinger, hvor personalet kæmper for at følge med. Det er uværdigt, mener sygeplejerske Theis L. Smedegaard, som skrev en kronik til Weekendavisen.

Sygeplejersken 2016 nr. 5, s. 17

Af:

Søren Svendsen, Journalist

debat
Theis L. Smedegaard har deltaget i kurset ”Sygeplejerske og meningsdanner”, udbudt af Kreds Hovedstaden og tænketanken Cevea. Her fik han træning i, hvordan man kan deltage aktivt i samfundsdebatten og få sine budskaber på dagsordenen.
Foto: Søren Svendsen
"Jeg synes, at sundhedsvæsenet behandler patienter som defekte biler. Vi bruger en masse kræfter på at reparere dem og sende dem tilbage på vejen. Men hvis de er døende, skal de bare skrottes og ryger ud med det samme."

Ordene kommer fra sygeplejerske Theis L. Smedegaard, som skrev kronikken "Hurtigt ind hurtigt ud", der blev bragt i Weekendavisen den 23. marts. Han arbejder på Neurointensiv afsnit på Rigshospitalet i København.

"På intensivafdelingen er der stort set uanede ressourcer til patienterne, men så snart behandlingen ikke længere er kurativ, får piben en anden lyd. Og den behandling er både uværdig og respektløs over for de døende og deres pårørende," siger han.

Ifølge Theis L. Smedegaard er måden, vi behandler patienterne på, en direkte konsekvens af politikernes prioriteringer i sundhedsvæsenet. For når afdelingerne aflønnes efter, hvor mange patienter de får igennem systemet, og hvor hver diagnose har sin egen pris for, hvor mange penge den indbringer til afdelingens budget, er der ikke økonomi i døende patienter.

"Jeg forstår godt, hvorfor man bruger ressourcer på dem, der har en chance for at overleve. Men hvorfor skal sengeafdelingerne være så pressede, at der ikke er plads til respekt og værdighed overfor de døende?"

Uddannet meningsdanner

Med kronikken i Weekendavisen er det ikke første gang, at Theis L. Smedegaard ytrer sig offentligt. Kronikken er hans fjerde, og selv om de har hvert deres udgangspunkt, er det overordnede tema altid det samme. Nemlig de menneskelige konsekvenser af politikernes økonomiske prioriteringer.

"Politikere og borgere har et uklart indblik i sundhedsvæsenet. Det er i alt for høj grad økonomer og DJØF’ere, som får lov til at sætte dagsordenen. Men det er bl.a. sygeplejerskerne, der kan fortælle de menneskelige historier, som gør, at folk bedre kan relatere problemstillingerne," siger han.

Theis L. Smedegaard har deltaget i kurset "Sygeplejerske og meningsdanner", udbudt af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden og tænketanken Cevea. Her fik han sammen med 23 andre sygeplejersker træning i, hvordan man kan deltage aktivt i samfundsdebatten og få sine budskaber på dagsordenen.

"Jeg sætter en ære i at sige tingene højt, fordi jeg ved, at mange i vores fag, ikke tør sige, hvad de tænker, fordi de er bange for at blive fyret. Og mange er også i tvivl om, hvad man må og ikke må ytre sig om på de sociale medier.

Selv har han kun oplevet at få positiv respons på at bruge sin ytringsfrihed.

"Jeg arbejder på en afdeling, hvor der er mange ressourcer og en ledelse, der er rigtig god til at give mig plads," fortæller han.

"Og det er essentielt, for man skal være opmærksom på, at disse problemer ikke er ledelsesproblemer, men derimod rammer, som er politisk bestemt. Og hvis de vilkår skal ændres, er det vigtigt, at vi står sammen i kampen."