Kvalitativ forskning er udsat for et stigende pres

I Center for Sygeplejeforskning – Viborg læser vi i forårets Væksthus bogen "Metodefetichisme, Kvalitativ metode på afveje" og har været så heldige, at tre af bogens forfattere er oplægsholdere.

Derfor læste vi med stor interesse Lene Seibæks (LS) anmeldelse af bogen i Sygeplejersken 2/2016 og vil knytte et par kommentarer til denne anmeldelse.

LS skriver: "Fetichisme betyder tro på og dyrkelse af en genstand, der menes at besidde magisk kraft. Titlen på bogen antyder således det forhold, at den kvalitative metode muligvis er i fare for at blive tillagt overnaturlig kraft – eller måske snarere overdreven betydning."

Denne udlægning har vi vanskeligt ved at tilslutte os bl.a. på baggrund af følgende citat: "Hvis en metode bliver til en metodefetich, betyder det, at man lader sig binde eller lænke af en kraft og et bånd, som ikke er til den konkrete undersøgelses eget bedste" (s. 14).

I bogen udfoldes denne overopmærksomhed på metode, som bliver styrende og dermed begrænsende for (kvalitativ) forskning. Kvalitativ forskning er fyldt med kvantitative aflejringer, indlejret i kontekst og i magtstrukturer f.eks. ift. bedømmelser, publicering, dokumentation af analyse, søgestrategi m.m.

At formulere sin (kvalitative) forskningsmetode bliver således ofte op imod den kvantitative forskningstradition, hvilket giver anledning til misforstået overtagelse af præmisser og grundforståelser af, hvad gyldighed er, hvad forskning skal kunne, og videnskabsteoretiske antagelser, som er malplaceret i kvalitativ forskning.

Vi mener således ikke, at pointen er, at den kvalitative metode er i fare for at blive tillagt overnaturlig kraft eller overdreven betydning. Kvalitativ forskning er derimod udsat for et stigende pres, og det giver bogen Metodefetichisme et fint indblik i og bud på at imødegå.

Det er desuden glædeligt, at bogen allerede har sendt ringe i vandet, så tidsskriftet Klinisk Sygepleje vil revidere vejledning for forfattere, så det bliver muligt for den kvalitative forsker at beskrive sin egen metode, som ideelt set vokser frem i mødet med den konkrete kontekst og de konkrete personer, undersøgelsen drejer sig om (Bente Martinsen, Klinisk Sygepleje 1/2016).

Lad flere følge dette eksempel.

Begge forfattere er tilknyttet Center for Sygeplejeforskning – Viborg.