Skiftedag: Jeg vil udsendes igen

"Som overkonstabel blev jeg udsendt flere gange til det tidligere Jugoslavien, men jeg stoppede i Forsvaret, fordi jeg gerne ville have en uddannelse, der rummede både teori og praksis. Jobbet som sygeplejerske er også indbegrebet af en sikker arbejdsplads med stor frihed og mulighed for at arbejde i udlandet. Min mor var sundhedsplejerske og rejste meget, bl.a. til USA, Frankrig og England.

Jeg har været rigtig glad for alle de arbejdspladser, jeg har været på som sygeplejerske. Det giver mening at hjælpe og redde mennesker.

Da jeg var færdiguddannet, fik jeg en masse erfaring i en stilling hos Lægeklinik/Skadestue i Nuuk. Jeg kan godt lide det hurtige patientforløb med at "ordne" og "reparere" og så sende patienterne videre. Eller hjem.

I perioder har jeg også arbejdet på Børneonkologisk. Jeg kan godt lide at arbejde med børn, men jeg må erkende, at børneafdelinger er hårde. En gang imellem skal jeg væk og lade batterierne op, så jeg skifter mellem mine specialer.

Op til min udsendelse til Afghanistan var jeg ansat på Børneonkologisk på Rigshospitalet, og jeg er kommet tilbage til samme stilling igen. Min arbejdsgiver har været meget forstående og fleksibel over for mit ønske om at blive udsendt, så jeg havde ingen problemer med at få tre måneders orlov.

Jeg har hele tiden haft lyst til at komme ud igen, men der skulle altså gå 10 år, før det skete. Inden min første udsendelse som sygeplejerske skulle jeg have erfaring inden for skadestue. Det kræver Forsvaret. Og så skulle jeg være færdig med grundkurserne og følge nogle af Forsvarets kurser. Det er tre år siden, men der har ikke været ret mange stillinger som sygeplejersker. De blev trappet ned, efter Forsvaret trak sig ud af Afghanistan. Det værste, jeg oplevede i Afghanistan, var at sy et flækket øjenbryn på en mand, der lå og ventede på en CT-scanning af ryggen. Han havde stået lidt for tæt på, da en bombe eksploderede. Resten af arbejdet bestod i at passe og pleje de udsendte danske soldater. I den militærlejr, jeg boede i, var der 4.500 mennesker fra forskellige verdensdele, så der var god grobund for dårlig mave, influenza og forkølelse.

Jeg går efter at blive udsendt igen. Man kommer til at arbejde i et internationalt miljø og opleve ting, man ikke oplever i Danmark. I Kabul var jeg med til at rekruttere medlemmer til et levende donorkorps, eller en omvandrende blodbank. Jeg tog blodprøver af de frivillige og sendte dem til Texas, hvor de blev undersøgt. Det tager tre måneder at blive godkendt, hvorefter man kan tappes."